Nikolajgade 15 / Vingårdsstræde 21

 

Nikolajgade 15 - Vingårdstræde 21 - lille - tv                    Nikolajgade 15 - Vingårdstræde 21 - lille - th


Opført: 1797

Matrikelnummer: 144, Øster Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

For enken Dorothea Basse opførtes i 1797 både hjørneejendommen og sidehuset:

 

 

For enken Dorothea Basse opførtes hjørneejendommen med kælder og tre etager. Der er syv fag til begge gader samt et smigfag. 

 

Nikolajgade 15 - Vingårdstræde 21 - 1

Ejendommen drives i dag som Andelsboligforeningen Vingården

 Foto fra en tidlig morgen i september 2005

 

Nikolajgade 15 - Vingårdstræde 21 - 2

Facaden til Vingårdstræde

Foto fra september 2005

 

Nikolajgade 15 - Vingårdstræde 21 - 3

Facaden til Vingårdstræde – Nikolajgade anes i baggrunden

Foto fra september 2005

 

Nikolajgade 15 - Vingårdstræde 21 - 4

Facaden til Nikolajgade set fra Vingårdstræde

Foto fra september 2005

 

Nikolajgade 15 - Vingårdstræde 21 - 5

Hjørnet med den lisénomkransede indgang – Nikolajgade ses til højre

Foto fra marts 2007

 

 

Sidehuset står med kælder og tre etager og blev ligeledes opført for Dorothea Basse i 1797. Yderligere oplysninger om sidehuset foreligger endnu ikke (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

Den franskfødte Antoine Bournonville (1760-1843) boede her som balletdanser i årene 1803-1810. Som 9-årig begyndte han sin balletundervisning hos Jean-Georges Noverre (1727-1810) i Paris, der førte ham til optrædener i flere europæiske storbyer og i 1782 blev han engageret til Den Kongelige Svenske Ballet i Stockholm. Der fik Bournonville stor succes, men under en rejse til London strandede han i København og da hans velynder – kong Gustav III af Sverige (1746-1792) – blev myrdet slog han sig ned i hovedstaden.

Han ansattes under gode arbejdsbetingelser som solodanser ved Det Kongelige Teater og da han ramtes af en stormende forelskelse i balletdanseren Mariane Jensen (1767-1797 ), var hans københavnske fremtid beseglet.

Bournonvilles charme og ubestridte talent gjorde ham meget populær, men da han i 1816 skulle efterfølge Galeotti (1733-1816) som balletmester, blev perioden frem til hans afgang i 1823 præget af personaleproblemer og balletten fik ikke det nødvendige løft, da Bournonville ikke besad et egentligt koreografisk talent.

Med sin anden kone Lovisa Sundberg (1776-1859) fik han bl.a. sønnen August Bournonville (1805-1879), der som balletdanser, koreograf og balletmester for alvor løftede dansk ballet op gennem 1800-tallet (se artiklen om ham nedenfor).

Antoine Bournonville

 

Louis Aumont (1805-1879)

Antoine Bournonville

maleri fra 1827 – public domain

 

Balletdanseren- og instruktøren August Bournonville (1805-1879) blev født i en lejlighed til Vingårdstræde og boede her indtil 1810, hvorefter familien flyttede til Gammel Strand 44 (hans far var ovennævnte Antoine Bournonville). 

Blot otte år gammel optrådte August Bournonville 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).

Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen. I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn.

Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´far en gang udtalt:

Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.

August Bournonville

 

Nikolajgade 15 - Vingårdstræde 21 - 6

I granit er denne plade ophængt til minde om balletmesteren August Bournonville

Foto fra marts 2007

 

 

Hans Heger (1747-1819), der var far til Kamma Rahbek og Christiane Oehlenschläger, boede i Vingårdstræde 21 fra 1811 og frem til sin død i 1819.

       Hans Heger

 

Blot 14 år gammel blev Frederik Schwarz (1753-1838) optaget på Det Kongelige Teaters danseskole, men et skifte til fordel for skuespillet åbnede sig i 1773, hvor han debuterede. Han udviklede sig til en alsidig skuespiller, der prøvede kræfter med både komikken, dramatikken og tragedien. Fra 1810 til 1816 var Schwarz instruktør på teatret og tog kun ganske få gange afstikkere som skuespiller sammensteds.

Som meddeler til Thomas Overskous teaterhistoriske værker var Schwarz en stor bidragyder, ligesom han lagde kræfter i forbedringer af skuespillernes sociale og arbejdsmæssige liv. I årene 1784-1786 udgav han Lommebog for Skuespilyndere tillige med han også oversatte stykker til nationalscenen.

Fra 1823 og til sin død i 1838 havde Frederik Schwarz sin bopæl på Vingårdstræde 21.

  Frederik Schwarz

 

Skuespiller, forfatter og senere teaterhistoriker Thomas Overskou (1798-1873) boede til Vingårdstræde i perioden 1826-1837.

Det er som dramatiker og teaterhistoriker at han har slået sit navn fast, skønt han dog også prøvede kræfter med skuespillet. Trods sin skuespilleruddannelse på Det Kongelige Teater fik han aldrig et gennembrud, hvorimod han som dramatiker med Østergade og Vestergade (1828), Capriciosa (1836) og Pak (1845) blev en anerkendt skuespilforfatter.

I perioden 1854-1876 udgav han det teaterhistoriske værk Den Danske Skueplads 1-7, som er et fortræffeligt kildeskrift om Det Kongelige Teaters historie tilbage fra dets grundlæggelse i 1748.

Desuden er hans erindringer Af mit liv og min tid ofte benyttet i forbindelse med beskrivelsen af englændernes bombardement af København i september 1807, samt de fattiges kår i det gamle København; han boede i et nu nedrevet baghus til Studiestræde 8, der kaldtes for Noahs Ark, hvor der boede omtrent 30 familier.

Overskou, Thomas

Thomas Overskou

 

 

Virksomheder                    

I stueetagen har der været butik fra omtrent 1880.

Firmaet Schlichtkrull & Uttenthal flyttede hertil i 1919, efter at have erhvervet ejendommen samme år. Hidtil havde firmaet haft til huse på adressen Nikolaj Plads 28.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.246).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.324).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nikolaj Plads i 700 år. Steffen Linvald. A. Vollmond & Co. 1982.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk