Frederiksholms Kanal 16-16a-b

 

Frederiksholms Kanal 16-16a-b - lille - tv                    Frederiksholms Kanal 16-16a-b - lille - th


Opført: 1851-1852

Matrikelnummer: 242a, Vester Kvarter

Fredet: 1959

Arkitekt: H. C. Stilling


Beskrivelse

Arkitekten H. C. Stilling (1815-1891) opførte denne seks fag brede ejendom for Alphonse Cassabadan i årene 1851-1852. Huset er med kælder, fire etager samt en mansardetage og er stort set identisk med nr.18.

Billedtekst: I porten ses afstøbninger af Thorvaldsens Alexanderfrise.

 

Frederiksholms Kanal 16-16a-b - 1

Foto fra oktober 2007

 

Frederiksholms Kanal 16-16a-b - 2

Foto fra oktober 2007

 

Frederiksholms Kanal 16-16a-b - 3

I selve portindgangen ses afstøbninger af Bertel Thorvaldsens Alexanderfrise

Foto fra oktober 2007

 

Frederiksholms Kanal 16-16a-b - 4

Foto fra oktober 2007

 

 

Beboere     

Præsten, salmedigteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) boede her fra april 1852 til april 1855.

Livet igennem blev han både som revser af sit land og forkynder – han prædikede til dagen før sin død! – mange gange midtpunktet i tidens spørgsmål. Grundtvig mente bl.a. at kristendom betød det var Guds ord til menigheden og ikke et spørgsmål om fortolkning af Bibelen; dette var grundlaget for grundtvigianismen. Ligeledes blev hans modstand over for latinskolen og den pietistiske opdragelse, den egentlige årsag til oprettelsen af folkehøjskoler, friskoler m.v.

Som salmedigter er han udødelig og af hans i alt 1.400 salmer nævnes her Det kimer nu til julefest, Dejlig er den himmelblå, Morgenstund har guld i mund, Nu falmer skoven trindt om land, Vær velkommen Herrens år samt Den signede dag, som han skrev til 1000-årsfesten for kristendommens indførelse i Danmark.

Over en 40-årig periode skrev han det fem bind store Sangværk til den danske kirke og skole, der indeholdt 400 af hans i alt 1400 salmer; også den dengang overordentlig populære Haandbog i Verdenshistorien hører med til hans omfattende litteratur.

Grundtvig flyttede herfra til en nu nedrevet ejendom på adressen Nørregade 5.

Grundtvig, N. F. S.

   N. F. S. Grundtvig

 

Der findes mange afbildninger af Grundtvig og et lille udpluk kan ses nedenfor:

 

                

                             Maleri af Constantin Hansen fra 1862                                                      Maleri af C. A. Jensen fra 1843

    Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot,                                             Hirschsprungske Samling,

                                                public domain                                                                                               public domain

 

Hofballetmester August Bournonville (1805-1879) havde her sin bopæl i årene 1852-1855. 

Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861). Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.

I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´far en gang sagt:

Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”. 

August Bournonville

 

Politikeren og greven H. A. Reventlow-Criminil (1798-1869) havde omkring 1853 sin adresse her i nr.16. Han var den danske enevældes udenrigsminister i perioden 1842-1848 og minister for Holsten i årene 1852-1854.

Reventlow-Criminil

Reventlow-Criminil

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.28-29).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.92-95).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 59).

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om August Bournonville, s. 28-31).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nationalmuseets Arbejdsmark 1965 (s. 70).

Pynt på gesimsen – facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920. Kristian Hvidt. G. E. C. Gad. 1983 (s.52-53).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk