J. C. Jacobsens Bryggergård
Opført: 1796-1799
Matrikelnummer: 76, Snarens Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: ukendt / Viggo Sten Møller / Vilhelm Wohlert
Beskrivelse
Hele komplekset af for-, side- og baghuse blev for bryggeren Nicolai Rindom opført i årene 1796-1799. For Ny Carlsbergfondet restaureredes ejendommene i årene 1950-1951 under ledelse af arkitekt Viggo Steen Møller (1897-1990) samt i perioden 1973-1975 under ledelse af arkitekten Vilhelm Wohlert (1920-2007). Disse arbejder blev af Københavns Kommune præmieret i henholdsvis 1952 og 1976:
Brolæggerstræde 5: Dette nyklassicistiske forhus blev opført 1796-1797 med kælder og tre etager. Huset blev i 1962-1965 restaureret under ledelse af arkitekt Viggo Steen Møller (1897-1990).
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Over porten ses en mindeplade for bryggerne Carl og J. C. Jacobsen
Foto fra august 2007
Over porten ses denne indmurede sten med det gamle matrikelnummer
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Sammenbygget med forhuset ligger med kælder og tre etager, et sidehus over seks fag samt et smigfag. Opført mellem 1796-1799.
Der foreligger for øjeblikket ingen billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).
I forlængelse af ovennævnte sidehus ligger det seks etager høje, men kun to fag smalle sidehus. Opført mellem 1796-1799.
Der foreligger for øjeblikket ingen billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).
Sidst i gården ses baghuset der er sammenbygget med det smalle sidehus. Baghuset er med kælder og fem etager og blev opført mellem 1796-1799.
Der foreligger for øjeblikket ingen billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 30.januar 2023).
Knabrostræde 11: Nr.11 er et forhus på fire etager og tillige tre fag bredt, der blev opført i 1799.
Knabrostræde 11 efterfulgt af nr.13
Foto fra august 2007
Knabrostræde 11
Foto fra august 2007
Knabrostræde 13:
Sammenbygget med forhuset i nr.11 ligger det syv fag brede forhus på fire etager. Opført i 1799.
Både 11 og 13 blev restaureret i 1952 og arbejdet blev
forestået af Viggo Sten Møller (1897-1900)
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Sammenbygget med forhuset står det fire etager høje sidehus i kun to fag. Opført i 1799.
Der foreligger for øjeblikket ingen billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).
Beboere
I perioden 1798-1809 var forfatteren og sprogmanden Th. C. Bruun (1750-1834) bosiddende her i nr.5.
Fra sin ungdom havde han deltaget i det pulserende klubliv, der var udbredt i 1700-tallets København og særlig i det litterære miljø slog han sine folder, hvor han inspireredes til sin forfatterbane.
Han debuterede i 1779 med Den uheldige Lighed eller Kærligheds og Mistankes Magt fulgt op af den i tiden opsigtsvækkende og erotiske Mine Fritimer fra 1783. Sidstnævnte blev konfiskeret og Bruun selv fik af statsminister Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) skudsmålet “som et ondt, fordærvet og forargeligt menneske”.
På så at sige alle sociale og økonomiske områder benyttede statsministeren ofte formynderi og statsindgreb til at regulere samfundet, hvad T. C. Bruuns sag vidner om; Høegh-Guldberg bad nemlig politimesteren påse, at Bruun mødte til undervisning i kristendom hos biskop N. E. Balle (1744-1816) i Nørregade.
Bruun udgav flere digtsamlinger og hans værker samledes i Samlede poetiske Skrifter (1812-1831) samt Samlede prosaiske Skrifter (1813). Fra 1802 var han professor i engelsk.
Th. C. Bruun
Capelmester Æmilius Kunzen (1761-1817) havde i Brolæggerstræde 5 sin bopæl i årene 1800-1802.
Den musikalsk begavede Kunzen – allerede som syvårig lavede han små kompositioner – var i 1781 draget til Kiel for at læse jura, men med opdagelsen af hans talent som både pianist og komponist, blev han bl.a. af den senere kapelmester J. A. P. Schulz (1747-1800) tilskyndet at ændre karriereretning. Tilbage i København underviste Kunzen både i sang og klaver. Han optrådte tillige som dirigent og pianist.
Dog blev hans opera Holger Danske fra 1789 kun opført seks gange for så, at blive taget af plakaten. Operaens tekstforfatter var digteren Jens Baggesen (1764-1826) ) som særligt fra Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) modtog megen kritik af både sin person og operaen, som Rahbek som kunstart ikke kunne fordrage. Dette udløste den såkaldte Holger-fejde hvor mange tog del, herunder P. A. Heiberg (1758-1841) der bl.a. skrev parodien Holger Tyske!
Kunzen drog samme år skuffet til udlandet, hvor han i bosatte sig i Berlin. Siden blev han musikdirektør først i Frankfurt og siden i Prag, men flyttede tilbage til København, da han i 1795 blev tilbudt jobbet som kapelmester ved Det Kongelige Teater, som han bestred til sin død. Kunzens store produktion som komponist strækker sig over bl.a. operaer, sange, korværker og musik til skuespil.
Æmilius Kunzen
Brolæggerstræde 5 var fødehjem for Carlsbergs grundlægger, politikeren og mæcenen J. C. Jacobsen (1811-1887), hvad også mindepladen fortæller.
J. C. Jacobsen
August Jerndorff (1846-1906)
Brygger J. C. Jacobsen
1886 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Bryggeren Carl Jacobsen (1842-1914) – søn af ovennævnte brygger J. C. Jacobsen – blev født her i ejendommen og boede her frem til 1862.
Carl Jacobsen
Som nybagt teologiprofessor flyttede Jens Møller (1779-1833) ind i 1812. Mens han boede her fik han tillige sin doktorgrad i 1816. I 1823 flyttede han til en nu nedlagt ejendom i Sankt Peders Stræde.
Jens Møller
Som ven af brygger J. C. Jacobsen boede officeren A. F. Tscherning (1795-1874) her til leje i årene 1842-1847.
Han var i begyndelsen af 1830erne kommet på kant med Frederik VI (1768-1839) efter, at have givet sin uforbeholdne kritik af det danske hærvæsen samt ønsket om en fri forfatning. Straffen blev et fem år langt ophold i Frankrig, men officielt med formålet om at studere andre landes militærvæsen.
Hjemvendt fra udlandet forlod Tscherning endeligt hæren, men indgangen til politik skete med forkærlighed for “manden på gulvet” og han blev i 1846 medstifter af Bondevennernes Selskab og i øvrigt dets første formand. Selskabet var her til lands den første egentlige organisation og skulle vise sig berettiget i årene der kom; ikke mindst i forbindelse med demokratiets begyndelse i 1848, hvor han i Martsministeriet blev dets krigsminister.
Den handlekraftige Tscherning skulle hurtigt i arbejdstøjet da hertugdømmerne ville løsrives fra Danmark og derved gav startskuddet til Treårskrigen. I sin ministerperiode nåede han at indføre værnepligt, der året efter blev grundlovsfæstet.
A. F. Tscherning
C. A. Jensen (1792-1870)
A. F. Tscherning
Maleri fra 1851 – public domain
Omkring den tid hvor Universitetsbiblioteket i Fiolstræde skulle opføres (ca.1860) flyttede arkitekten bag – J. D. Herholdt (1818-1902) – herfra og videre til Ewaldsgade på Vesterbro.
J. D. Herholdt
Julius Paulsen (1860-1940)
Arkitekten J.D. Herholdt
1896 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain
Virksomheder
Carlsbergfonden har i dag sine kontorer her i ejendommen.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.25-26).
Arkitektur 1976 (nr.6). Arkitektens Forlag. 1976.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 226 og 259).
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.37-38).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.58-59).
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk