DesignMuseum Danmark (tidligere kaldet Kunstindustrimuseet; Frederiks Hospital indtil 1911)
Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1752-1757
Matrikelnummer: 142f, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Nicolai Eigtved og Lauritz de Thura
Beskrivelse
Denne firfløjede bygning blev i årene 1752-1757 opført som Frederiks Hospital med Nicolai Eigtved (1701-1754) som arkitekt. Han nåede dog ikke at fuldføre arbejdet, som færdiggjordes af Lauritz de Thura (1706-1759), der yderligere rejste de fire pavilloner mod henholdsvis Bredgade og Amaliegade. Hele komplekset blev fredet i 1918.
Arkitekterne Ivar Bentsen (1876-1943), Kaare Klint (1888-1954) samt Thorkild Hemmingsen (1884-1931) restaurerede det gamle Frederiks Hospital og omdannede det i årene 1921-1926 til brug for Kunstindustrimuseet.
For ombygningen til kunstindustrimuseum af det 150 år gamle hospital præmierede Københavns kommune i 1926 for den omfattende ombygning.
Det store fine, grønne gårdrum går helt ned til Amaliegade og kaldes Grønnegården.
Beboere
Etatsraad og Professor Frederik Ludvig Bang (1747-1820) havde fra 1775 til 1801 sin bopæl på det daværende Frederiks Hospital. Bang var onkel til både salmedigteren N. F. S. Grundtvig og Henrik Steffens.
F. L. Bang
Som Kammerjunker var P. C. Steemann (1764-1855) i 1795-1796, at finde her som beboer til Bredgade.
Snævertsynet og bureaukratisk var blot nogle af meningerne om P. C. Stemann, landets ledende indenrigspolitiker fra midten af 1820erne og frem til 1848. Stemann var i en lang årrække præsident for Danske Kancelli, justitsminister og gehejmestatsminister og han ejede i en lang årrække Valbygård Gods ved Slagelse.
Stemann var bestemt ikke populær i liberale kredse, men stod dem dog nær i det slesvigske spørgsmål. Det rørte dog ikke ved det faktum, at Stemann som stærk tilhænger af enevælden – efter kravet om indførelse af demokrati i 1848 – måtte træde tilbage fra sine poster; han nåede dog forinden at proklamere Frederik den 7. som konge.
Stemann var en foretagsom mand, både som amtmand over Sorø amt i godt 30 år og som den indsigtsfulde i forskelligt lovarbejde. Det menes at være ham som forfattede Frederik den 6.´s så ofte diskuterede svar til 1830ernes liberale: “Vi Alene Vide..“.
P. C. Stemann
Præstesønnen P. A. Castberg (1779-1823) var den danske døvstummeundervisnings fader og virkede her i få år i komplekset, der dengang hed Frederiks Hospital.
Han blev dr.med. i 1802, distriktslæge for København i 1806; i øvrigt samme år som han grundlagde en skole for døvstumme, der det første år havde otte elever. I 1807 gav kong Christian 7. en fundats, hvorved Det Kongelige Døvstummeinstitut oprettedes og Castberg blev dets første forstander.
I årene 1803-1805 foretog han en længere udlandsrejse med det formål, at studere døvstummeundervisning og med det erfaringsgrundlag han dermed havde indhentet, påbegyndte han sin livsvirksomhed for de døvstumme. Via talrige afhandlinger og forelæsninger om de døvstummes fysiske og åndelige liv udbredte Castberg forståelsen for denne gruppe, hvilket også medførte, at alle døvstumme børn fra 1817 blev omfattet af skolepligten.
Dette var en stor sejr i anerkendelsen af døvstumme og gennem årene supplerede Castberg sine elevers undervisning med håndværksfag således, at fremtidsmulighederne for de døvstumme blev ligestillet i forhold til almindeligt hørende. Til dem som har virket for døvesagen uddeles årligt en Castberg-pris.
Mest berømt af alle patienter på Frederiks Hospital, var forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855). Han døde her i 1855, hvilket også fremgår af mindepladen.
Søren Kierkegaard
Skuespilleren A. G. Gielstrup (1753-1830) var kendt og beundret for sine Holberg-roller som henholdsvis Jeppe og Studenstrup. I 1803 tog han sin afsked fra teatret og slog sig ned som landskabsmaler. Forglemt af både teatret og kunsten døde han her på hospitalet.
A. G. Gielstrup
I årene 1847-1852 havde Edouard van Dockum (1804-1893) her sin bopæl.
Edouard van Dockum
Fra 1867 til 1870 havde litteraturhistoriker C. F. W. Rosenberg (1829-1885) sin bopæl i ejendommen.
C. F. W. Rosenberg
Arkitekten Kaare Klint (1888-1954) boede omkring 1938 på adressen Amaliegade 29b.
Kaare Klint
Virksomheder
Frederiks Hospital begyndte sin virksomhed ved opførelsen af komplekset i 1757 og lå her til Rigshospitalet stod opført i 1910. H. C. Andersen (1805-1875) omtaler i øvrigt hospitalet i eventyret Lykkens Kaloscher fra 1838.
Billedtekst: Gitteret som H. C. Andersen skriver om i eventyret Lykkens Kaloscher
Siden 1920erne har Kunstindustrimuseet haft til huse i bygningerne. Det var etatsråd Emil Glückstadt (1875-1923) som skænkede hele ejendommen til brug for Kunstindustrimuseet, der nu om dage bærer navnet DesignMuseum Danmark. Læs mere på hjemmesiden for DesignMuseum Danmark
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks Bygningskultur 1-2. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978.
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 179).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 34).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 57-58).
Stille København. Peter Olesen. Bogforlaget Frydenlund. 2016 (s.64-67 om Grønnegården).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk