Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1755-1757
Matrikelnummer: 142a, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1944
Arkitekt: Lauritz de Thura
Beskrivelse
Bygningen her er den såkaldte Søndre Pavillon ved Kunstindustrimuseet og blev i årene 1755-1757 opført efter tegninger af Lauritz de Thura (1706-1759).
Nr.27 kaldes Søndre Pavillon.
Nr. 31 kaldes Nordre Pavillon.
Nr.29 skal søges på adressen Bredgade 68, som er adressen for Kunstindustrimuseet.
Beboere
Som tidligere hospital og tillige med tjenesteboliger kan listen af bl.a. læger her blive særdeles lang, men skønnet ud fra de mest betydningsfulde navne er følgende beboere beskrevet:
Landbrugsøkonomen, lægen og botanikprofessoren G. C. Oeder boede ifølge vejviseren her i årene 1770-71.
Han var tyskfødt og fik 1749 doktorgrad i medicin og virkede som praktiserende læge i Slesvig indtil han i 1755 blev professor i botanik (men ikke tilknyttet Københavns Universitet), hvor han dels skulle etablere en botanisk forskningsafdeling og dels anlægge en botanisk have. Dette karrierespring var rundet af Oeders studier ved universitetet i Göttingen. Den botaniske have blev anlagt 1760 i området omkring det nuværende Amaliegade/Esplanaden og skulle være et sted, hvor man kunne studere dyrkningen af planter. For offentligheden var der først adgang til haven fra 1760.
Som en yderligere foranstaltning til udbredelsen af kendskabet om botanikkens verden fik Oeder regeringens tilladelse til, at stå for udgivelse af værket Flora Danica. Til forberedelse af værket var Oeder på studierejse rundt i Europa i 1754-1755 og var således rustet til udgivelsen, der bestod af 600 kobberstukne plancher og som blev udgivet 1761-1771. En kombineret studie- og indsamlingsrejse til Norge i perioden 1755-1761 betød, at han dels kunne indsamle planter til haven og dels kunne studere norske samfundsforhold, hvorom han lavede beretninger som blev sendt hjem til Danmark.
Under Struensee plæderede Oeder i årene 1770-1772 for stavnsbåndets ophævelse, hvor han sad i spidsen for arbejdet med landboreformerne.
G. C. Oeder
Den tyskfødte Alexander Kølpin (1731-1801) ses i vejviserne med adresse her i årene 1770 og 1773-1775.
Han ankom 1752 til København for at studere kirurgi, der allerede i 1755 førte til stillingen som regimentskirurg ved Jyske Infanteriregiment. I 1766 udnævntes han til overkirurg ved Frederiks Hospital og var professor ved Kirurgisk Akademi fra 1785 til 1794. Kølpin var desuden justitsråd og bar den fornemme titel som hofkirurg.
Alexander Kølpin
Matthias Saxtorph boede her i den lange periode 1773-1800 (1773 dr.med., 1774 professor, 1784 justitsråd, 1794 etatsråd).
Matthias Saxtorph
I perioden 1775-1801 boede lægen F. L. Bang her (1775 doktor, 1784 professor).
F. L. Bang
Kirurgen F. C. Winsløw (1752-1811) havde her sin tjenestebolig i årene 1782-1797.
Som den første i Danmark lykkedes det Winsløw i 1801, at vaccinere mod kopper*. Allerede i 1802 var 6.000 danskere blevet koppevaccineret og antallet steg støt. En skepsis over for læger var dog særligt udbredt i landbefolkningen og man udsendte en forordning i 1810, at ingen kunne gå i skole eller blive gift, såfremt man ikke var koppevaccineret.
Hans tilgang til den kirurgiske løbebane var meget ulig den, som vi har i dag. Efter at han som barn tilbragte et par år i Rusland og Sverige blev han sendt hjem til sin mor i København, hvor han voksede op hos sin morbror, amtskirurg C. Siewers og skulle oplæres i kirurgi, som dengang lå under barbererne.
Fra 1766 undervistes han på Frederiks Hospital i Bredgade af overkirurgen Alexander Kølpin (1731-1801) og overværede desuden forelæsninger af reservekirurgen Heinrich Callisen (1740-1824); begge nævnte blev senere professorer. Endvidere modtog Winsløw undervisning i dissekering af den dansk-tyske læge Georg Heuermann (1723-1768) og blot 17 år gammel blev han såkaldt kompagnikirurg og efter et udlandsophold udnævntes han 1771 til underkirurg ved Søkvæsthuset (lå dengang i Kvæsthusgade) og samme år blev han indskrevet som student ved Københavns Universitet.
Winsløw blev skibskirurg i 1773 og var reservekirurg fra 1774 til 1777 på Frederiks Hospital, hvor han samme år tog sin kirurgiske eksamen og derefter var på studieophold 1777-1780 i henholdsvis Paris og London. Efter sin hjemkomst var han overkirurg ved Frederiks Hospital frem til 1795, ligesom han fra 1785 varetog et professorat i anatomi og kirurgi ved det nyoprettede Kirurgisk Akademi i Bredgade.
Fra 1795 var han desuden professor i anatomi ved Københavns Universitet og blev 1801 udnævnt til hofkirurg.
Det var englænderen Edward Jenner (1749-1823) der opdagede forebyggelsesmetoden mod kopper ved, at observere malkepiger der havde kokopper (blærer) og som var modstandsdygtige over for menneskekopper. Dermed kunne han konkludere. at køer rent faktisk kunne hjælpe kopperamte mennesker.
F. C. Winsløw
J. S. Saxtorph 1794-1840 (1794 lector i fødselshjælp, 1796 doctor, 1800 professor Chirurgiæ et Artis obstetricis, 1831 etatsraad, dr. og prof. med.& chir., accoucheur, directeur ved Fødselsstiftelsen og læge ved Plejestiftelsen, 1837 conferentsraad, professor i chirurgie og jordemodervidenskab ved universitetet, accoucheur og overlæge ved Fødselsstiftelsen.
J. S. Saxtorph
Fra 1819 til 1825 ses i vejviserne prof. og dr.med. samt overlæge ved det kgl. Frederiks Hospital J. D. Herholdt (1764-1836), som boende her på det dengang beliggende Frederiks Hospital.
Blot 19 år gammel tog han den lægevidenskabelige embedseksamen, hvorefter han fortsatte studierne ved Det Kirurgiske Akademi i Bredgade. Siden blev han ansat i søværnet, hvor han virkede under stillinger som overskibskirurg, reservekirurg, divisionskirurg og til sidst som stabsmedicus fra 1806.
På en afhandling om fosterdød under fødslen blev Herholdt dr.med. i 1802 og sideløbende med sit virke i søværnet, var han ekstraordinær professor på universitetet fra 1805. I 1818 blev han ordinær professor og virkede som overmedicus (overlæge) på Frederiks Hospital i perioden 1819-1826.
Privat drev Herholdt også en praksis med stor samvittighed og ligesom på hospitalet var denne præget af, at patienten var i centrum. Denne omsorg og samvittighed kostede ham dog jobbet på hospitalet idet ledelsen mente, at omkostningerne var blevet for store, men afskeden havde formentlig nok afsæt i en anden sag. For trods sit flotte karriereforløb og en af sin tids fremmeste læger er det hans naive håndtering og behandling af Synålejomfruen, der har givet Herholdt en tvivlsom berømmelse.
Rachel Hertz (1793-1841) – der var en ung jødisk pige – blev af Herholdt i 1819 behandlet for nogle knuder, som viste sig at indeholde synåle. Hun forklarede dette med, at hun havde slugt flere breve synåle og at disse banede sig vejen fra indvoldene til huden. Den erfarne Herholdt troede forunderligt nok på hendes forklaring og skrev en latinsk afhandling derom, som dog fik andre læger til at så tvivl om Rachel Hertz´forklaring.
Først i 1825 blev hun afsløret da hun af familien hun var anbragt hos, konstant blev overvåget gennem et hul i døren. Snart kunne de konstatere at pigen selv stak nålene ind gennem huden! Året efter oversatte Herholdt sin afhandling til dansk og fortsatte sin beretning om Synålejomfruen, der selv stak mindst 400 nåle gennem sin hud.
J. D. Herholdt
David Monies (1812-1894)
Professor, dr. med. J.D. Herholdt
1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
N. C. Lunding boede her omkring 1819, da han virkede som premierlieutenant ved ingeniørregimentet. Det var for kommandoen i Fredericia 1848, at han blev et navn i dansk militærhistorie. Et oldebarn af ham var arkitekten Ib Lunding.
N. C. Lunding
Øjenlægen, kirurgen og professoren C. C. Withusen (1778-1853) boede her 1819-1830.
Han blev 1796 dimitteret til Københavns Universitet og var det følgende år begyndt at studere kirurgi, men da pengene var små måtte han antage en stilling som kompagnikirurg. I 1801 blev Withusen dog kirurg ved Frederiks Hospital og 1803 tog han den kirurgiske eksamen og var 1805-1807 reservekirurg ved Kirurgisk Akademi. ligesom han sideløbende hermed var reservekirurg ved Frederiks Hospital.
Studieophold 1807 til 1810 førte ham til Tyskland, Frankrig og Østrig, hvor han i sidstnævnte fik vakt sin interesse for en karriere indenfor oftalmologien*. Ved hjemkomsten blev han regimentskirurg i Lyngby og året efter i København, hvor han sideløbende hermed i 1812 blev lærer på Kirurgisk Akademi. Fra 1816 var han ekstraordinær professor og 1819 egentlig professor ved akademiet og blev samme år udnævnt til overkirurg ved Frederiks Hospital, hvor han med sine evner for diagnose og operation blev en stor autoritet.
Allerede i 1810 foretog Withusen en operation for stær med en nyere operationsmetode og med en voksende praksis blev han siden indenfor sit felt kendt som en stor kapacitet. I 1830 udnævntes han til hofkirurg og fratrådte samtid sin stilling som overkirurg ved Frederiks Hospital. Da Kirurgisk Akademi med universitetets medicinske fakultet i 1842 blev fusioneret til Det Lægevidenskabelige Fakultet blev Withusen dets professor.
Blandt kendte danske som kunstmaleren C. W. Eckersberg og overkirurgen Rasmus Samuel Thal (1785-1853) var også C. C. Withusen blandt dem som ramtes og døde af kolera i 1853.
*ifølge Sundhedsstyrelsen.dk omfatter oftalmologi “forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme i øjne og synsbaner samt sygdomme i øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser“.
C. Withusen
C. J. H. Kayser, 1836 og 1844-1845, cand.med på Frederiks Hospital (1844 dr.med.).
C. J. H. Kayser
Constantin Hansen (1804-1880)
C. J. H. Kayser
Tegning fra 1850 – Københavns Universitet – public domain
Lægen Emil Hornemann (1810-1890) boede her 1836-1837 og igen i 1839, hvor han virkede som læge og reservemedicus (reservelæge) på det stedlige Frederiks Hospital.
Som læge oplevede han på tætteste hold de ofte både tarvelige og kummerlige boligforhold i København og med studierejser til både England og Frankrig voksede hans ideer om socialhygiejniske foranstaltninger.
Allerede i 1850 havde Hornemann sammen lægekollegaen C. E. Fenger (1814-1884) advaret mod en eventuel koleraepidemi og i det hele taget talrige gange opfordret myndighederne til, at indføre mere hygiejniske boligforhold for samfundets laveste klasser. Et eksempel på denne kamp blev udgivelsen af en pjece med den sigende titel Frisk luft, sæbe og vand. Katastrofen indtraf desværre og følgen blev en koleraepidemi i 1853, der kostede 4.700 københavnere livet.
Som formand for Lægeforeningen var han medinitiativtager til opførelsen Lægeforeningens Boliger (Brumleby på Østerbro), der nåede at blive realiseret i koleraåret; i øvrigt med Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) som arkitekt. Endnu samme efterår kunne man flytte ind i disse første af hovedstadens sociale boligbyggerier, der i høj grad skyldtes Hornemann ligesom han støttede og opmuntrede til stiftelsen af Arbejdernes Byggeforening i 1865.
Emil Hornemann
Med bopæl her i årene 1841-1844 ses C. E. Fenger (1814-1884) i vejviserne som lic.med. og reservechirurg (1841-1842), dr.med.(1843) samt lector i medicinen ved universitetet (1844).
I 1845 blev han professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet, og bidrog til udbredelsen og anvendelsen af stetoskopet, ligesom Fenger tillige indførte den medicinske statistik. Fra 1851 til 1859 var han overlæge ved Frederiks Hospital i Bredgade og blandt andre med kollegaen Emil Hornemann (1810-1890) fremførtes de berettigede beskyldninger mod myndighederne for de mange både elendige boligmæssige og hygiejniske forhold i København, der med rette kunne føre til bl.a. kolera.
Den kom som bekendt i 1853 og Fenger stod blandt initiativtagerne til etableringen af Lægeforeningens Boliger (Brumleby), som blev et symbol på hygiejniske boligforhold. I perioderne 1858-1860 og igen 1862-1884 var den vidtspændende Fenger direktør for Landbohøjskolen.
På det politiske plan var den nærmest nationalliberale Fenger en driftig person – med særlig kyndighed på det finansielle område – for som medlem af Folketinget i tilsammen 18 år, finansminister i næsten 6 år, medlem af Borgerrepræsentationen i 16 år og finans- og hospitalsborgmester i otte år, gjorde C. E. Fenger sig gældende som den både sparsommelige og principfaste men altid kyndige politiker.
Fra 1859 var han så stærkt involveret i politik, at han aldrig senere vendte tilbage til lægegerningen, men som politiker udøvede han en stor indsats for bl.a. indførelsen af de særlige københavnske folketællinger samt for opførelserne af Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet.
C. E. Fenger
Som 14-årig modtog landskabsmaleren J. Th. Lundbye (1818-1848) tegneundervisning hos professor J. L. Lund (1777-1867) og blev herefter elev hos dyremaleren Christian Holm (1804-1846).
Oberstsønnen Lundbye blev tidligt påvirket af Christen Købke (1810-1848), som også var vokset op på Kastellet, ligesom han også blev påvirket af kunstnervennerne P.C. Skovgaard (1817-1875) og Lorenz Frølich (1820-1908). I 1844 leverede Lundbye tegningerne til H.V.Kaalunds berømte Fabler for børn og året efter drog han i forsommeren på en et år lang udlandsrejse, som gik igennem Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig.
Lundbye deltog som frivillig i krigen i 1848 og blev dræbt ved Bedsted, da en geværpyramide væltede og et skud gik af.
Det var hovedsageligt landskabs- og dyremotiver han malede, især fra det nordvestlige Sjælland. Af hans kendteste billeder skal nævnes det mægtige En dansk kyst (1842-1843), Aftenlandskab med får (1845) og En kostald i en bondegård i Vejby (1843). Om sidstnævnte billede skulle Christian VIII (1786-1848) have udtalt at “det ligefrem lugtede af kostald“. Omkring 1840 havde Lundbye sin bopæl her i nr.27.
J. Th. Lundbye
Et udvalg af Lundbyes værker kan ses herunder:
J. Th. Lundbye (1818-1848)
Selvportræt
1841 – Ny Carlsberg Glyptotek – public domain
J. Th. Lundbye (1818-1848)
Maleren Thorald Læssøe
1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
J. Th. Lundbye (1818-1848)
Profilportræt af kunstnerens ældste broder, krigsminister og oberst C.C. Lundbye
1838 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
J. Th. Lundbye (1818-1848)
En kostald i en bondegård. Vejby
1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
J. Th. Lundbye
En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord
1843 – Statens Museum for Kunst – public domain
J. Th. Lundbye (1818-1848)
Hankehøj
1847 – Hirschsprungske Samling – public domain
J. Th. Lundbye (1818-1848)
En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs
1839 – Thorvaldsens Museum – public domain
Maleriet købte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen af Lundbye i 1839; det tilhører nu Thorvaldsens Museum
J. Th. Lundbye (1818-1848)
Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup
1847 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
J. Th. Lundbye (1818-1848)
Studieblad fra Vognserup. Forskellige studier af en ko
Tegning fra 1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Dette studieblad vidner om et seriøst forarbejde af de mange køer, som findes i Lundbyes skildringer
J. Th. Lundbye (1818-1848)
Sjællandsk landskab
1842 – public domain
Vennen, kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) portrætterede Lundbye i 1841:
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Maleren J. Th. Lundbye
1841 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Dr.med. L. I. Brandes ses i vejviseren som boende her i 1857.
L. I. Brandes
Kirurgen og professoren Thorkild Rovsing (1862-1927) boede her fra 1890 til 1892 og igen i årene 1909-1910.
Thorkild Rovsing
I stueetagen boede lægen og professoren Knud Faber (1862-1956) fra 1893-1896.
Knud Faber
Ilia Fibiger, der var søster til Mathilde Fibiger, virkede her som overvågekone og fik bl.a. lejlighed til at pleje Søren Kierkegaard (1813-1855), der døde her på Frederiks Hospital.
Søren Kierkegaard
Udover Kierkegaard kan blandt patienterne på Frederiks Hospital nævnes navne som digteren Johannes Ewald (1743-1781) og skuespilleren A. G. Gielstrup (1753-1830).
A. G. Gielstrup
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 22).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk