Ankestyrelsen – tidl. Fødselsstiftelsen og Thuras Hus
Opført: 1750-1752 / 1755-1757
Matrikelnummer: 143, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Nicolai Eigtved, Joseph Guione og Laurits de Thurah
Beskrivelse
Matriklen består af flere bygninger, der alle er beskrevet nedenfor:
Den søndre del af Amaliegade 23 opførtes 1750-1752 for bager Johan Johansen og det var formentlig Nicolai Eigtved (1701-1754), som var arkitekten bag. Dette syv fag brede forhus består af kælder og tre etager.
Amaliegade 23 er det røde samt det lyse hus; sidst ses Thurahs Hus som er gadens nr. 25
Foto fra april 2010
Rødstensejendommen Amaliegade 23 er fra årene 1750-1752
Fotos fra april 2010
Amaliegade 23-25 – Den kongelige fødselsstiftelse
Postkort nr.888 udgivet af N.K. – afsendt i 1917
Guiones hus som udgør en del af nr.23
Foto fra april 2010
Huset fotograferet en aftenstund i april 2010
Sidehuset til Amaliegade 23 er fra begyndelsen af 1730erne. Dets enorme gavl i bindingsværk er afbildet på s.301 i bogen Københavnerbindingsværk.
Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 2.november 2023).
Det til nr.23 sammenbyggede tværhus i bindingsværk står i to etager samt en mansardetage. I bogen Københavnerbindingsværk er det afbildet på s.303-304.
Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 2.november 2023).
På den nordre del af Amaliegade 23 opførte arkitekten Joseph Guione (1746-1808) forhus og sidehus, der begge stod færdige i 1787. Forhuset er bygget over syv fag og fordeler sig med kælder samt tre etager.
Arkitekt Helge Holm (1891-1873) forestod i 1922 restaureringen af nr.23
Foto fra april 2010
Om sidehuset til Guiones hus foreligger endnu ingen yderligere oplysninger (pr. 2.november 2023).
Til stiftelsen hørte også det herskabelige barokhus nr.25, som generalbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759) opførte til sig selv i årene 1755-1757. Det blev opført over fem fag med kælder tre etager. I 1787 blev det af enkedronning Juliane Marie (1729-1796) indrettet til fødselsstiftelse. Om det hertil nr.25 knyttede side- og tværhus foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 30.januar 2023).
Thurahs Hus blev 1755-1757 opført af og til generalbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759)
Foto fra april 2010
Alle fotos fra april 2010
Man kan stadig øverst på facaden se ordene Kongelige Fødselsstiftelse
Foto fra april 2010
Beboere
Storkøbmanden C. W. Duntzfeldt (1762-1809) boede i ejendommen omkring 1808.
C. W. Duntzfeldt
I både nr.23 og 25 boede den samlerlystne professor D. F. Eschricht (1798-1863) i årene 1830-41 og påbegyndte her sin store samling af dyreskeletter, der bl.a. bestod af hvaler, strudse, elsdyr, kænguruer og næsehorn.
Med uddannelser som både læge og kirurg blev han dr.med. på en afhandling om nervesystemet efter en længere studierejse til bl.a. England og Frankrig. For et stipendium drog han på en 3 år lang rejse rundt i Europa og studerede sammenlignende anatomi hos den tids dygtigste forskere.
Eschricht blev i 1830 professor i fysiologi og senere i anatomi og indenfor disse felter udgav han en række for sin tid fremragende arbejder. Med botanikprofessoren J. F. Schouw (1789-1852) som medstifter grundlagde de Naturhistorisk Forening i 1833 og i dette regi afholdt han i de første 10 år en meget populær foredragsrække med emner fra zoologien og biologien.
Det var netop som foredragsholder og tillige som samler, at Eschricht blev et navn i dansk videnskab. Hovedindsatsen lå i undersøgelserne af hvalernes anatomi og han skabte en stor samling af hvalskeletter, der i dag regnes for værende en af verdens bedste og mest righoldige. Han var uden nævneværdige midler og lod derfor et værelse i hjemmet opfylde med sin stadigt stigende samling, der efter hans død blev overdraget Zoologisk Museum.
Blæksprutter og bændelorme hørte i øvrigt også til blandt de dyr, som Eschricht havde interesse for!
D. F. Eschricht
Den senere grundlægger af N. Zahles Skole – Natalie Zahle (1827-1913) – flyttede ind her som 10-årig hos ovenfor nævnte fysiologiprofessor D. F. Eschricht.
Fra sit 15.år underviste hun som privatlærerinde og tog efter endt uddannelse på en dannelsesanstalt for damer. Sideløbende med en eksamen som institutbestyrerinde drev hun et privatlærerindekursus, der i 1852 blev fulgt af overtagelsen af en pigeskole i Kronprinsensgade. Skolen flyttede snart til Gammel Strand, men rammerne blev for små og i 1877 byggede hun for lånte penge sin egen skole på Nørre Voldgade.
Skolen blev efterhånden en stor virksomhed med både studenterkursus, højere real- og latinskole samt seminarium og i 1885 overgik skolen til den selvejende institution N. Zahles Skole. I sit pædagogiske grundsyn var hun præget af Grundtvigs tanker og lagde især stor vægt på fag som dansk og historie, foruden hun også indførte fag som gymnastik og sundhedslære. Først i 1963 blev der optaget drenge på N. Zahles Skole.
Natalie Zahle
Lægen Oluf Lundt Bang (1788-1877) boede i nr.23 (dengang Amaliegade 144) fra 1814 til 1824 og i nr.25 (dengang Amaliegade 145) fra 1841 til 1846. Han var søn af lægen og forfatteren Frederik Ludvig Bang (1747-1820)
Oluf Lundt Bang
C. J. H. Kayser (1811-1870), der her virkede som reservelæge ved Fødselsstiftelsen boede her 1842-1843.
C. J. H. Kayser
Constantin Hansen (1804-1880)
C. J. H. Kayser
Tegning fra 1850 – Københavns Universitet – public domain
Juvelersønnen Carl E. Levy (1808-1865) boede her ad to omgange – 1839-1845 og 1850-1866.
Han tog i 1831 eksamen fra Kirurgisk Akademi og derefter eksamen i medicin fra Københavns Universitet. I 1833 fik Levy sin doktorgrad for en disputats om misfosterdannelse. I årene 1833-1837 foretog han en studierejse til henholdsvis Paris, Berlin og Wien, hvor han arbejdede på både fødselsstiftelser og børnehospitaler. Fra 1841 var han professor i jordemodervidenskab ved Københavns Universitet og blev leder af Fødselsstiftelsen, som han ledede med stor autoritet.
Som medstifter af Den Almindelige Danske Lægeforening i 1857 og dets første formand frem til 1859 satte Carl Levy sig et varigt spor.
Carl Levy
Nielsine Nielsen (1850-1916) var Danmarks første kvindelige læge og i vejviseren ses hun i 1877 blandt beboerne.
Hun indgav 1874 en ansøgning til kirke- og undervisningsministeriet om, at måtte indstille sig til studentereksamen. Dette blev bevilliget året efter og i 1877 blev hun Danmarks første kvindelige student. Påvirket af Georg Brandes´”Hovedstrømninger” sprang hun ud som kvindesagsforkæmper men passede samtidig sit medicinstudium.
Nielsine Nielsen blev cand.med. den 23.januar 1885 og dermed både Danmarks første kvindelige læge og akademiker. I 1888-1889 uddannede hun sig til gynækolog i Schweiz og vendte derefter hjem og nedsatte sig som praktiserende læge.
Nielsine Nielsen
H. C. Andersens Lykkens Kalosker boede også her i eventyret af samme navn. Tog man dem på opfyldte de alle ens ønsker, mens man havde dem på. Mellem gitterets tremmer sad den unge volontørs hoved fast, idet han havde ønsket, at have hovedet udenfor. Således lod kaloskerne opfylde hans ønske, der betød, at han naturligvis sad fast.
Virksomheder
Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse (Fødselsstiftelsen) blev oprettet af enkedronning Juliane Marie i 1785. Idegrundlaget var at lade stiftelsen pleje og opdrage ugifte kvinders børn. Børn der var født i dølgsmål udgjorde en stor dødelighed, hvilket kunne affødes med denne institutions oprettelse. Fødselsstiftelsen blev fra 1910 underlagt Rigshospitalet.
Fra 1750 lå i øvrigt en lille fødselsstiftelse i Gothersgade, og der kunne man i årene 1771-1774 anonymt lægge spædbørn i en dertil indrettet kasse, hvorefter stiftelsen tog sig af barnet.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 18-19).
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.62 og 64).
H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 21-22).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II, s. 59-60).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 30).
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.301-304).
Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Overraskende København. Peter Olesen. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. 2011 (s.10-17).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk