Thorvaldsens Museum
Siden er under udarbejdelse (pr.3.januar 2026)
Opført: 1839-1848 / 1921-1942 / 1952-1959
Matrikelnummer: 91, Strand Kvarter
Fredet: 1918 / 1945
Arkitekt: Michael Gottlieb Bindesbøll, Kaare Klint, Axel Salto
Beskrivelse
Det farvestrålende Thorvaldsens Museum blev rejst i årene 1839-1848 af den dengang uprøvede M. G. Bindesbøll (1800-1856), der under en studierejse til Rom havde talt med den europæisk kendte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) om et museum i København til dennes værker. Et både billigt og enkelt projekt førte til, at det blev Bindesbøll, som blev museets arkitekt.
Senere blev det tillige et mausoleum for Thorvaldsen da han eget ønske blev gravsat i en forsænket gravhvælving i midten af museets gård. Dette skete først fire år efter hans død, fordi museet da endnu ikke stod færdigt. Hans urne havde indtil da ligget i Vor Frue Kirke.
Hvor mange af billedhuggeren Berthel Thorvaldsens (1770-1844) værker opstillet og foruden sin både ydre og indre særpræg er det nævneværdigt, at bygningen er en ombygning af en gammel kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI (1768-1839) i 1838 skænkede til dette museale formål. Bygningen kaldtes dengang for Den Kongelige Vognsgaard- og Theatermalersalsbygning.
Bindesbøll bibeholdte dog både ydermurene og gårdmurene og derved skabtes et 65 meter langt og 36 meter bredt museum indeholdende de kunstværker, som Bertel Thorvaldsen skænkede sin fødeby København.
En optakt til museets indvielse fandt sted 6.september 1848, hvor Thorvaldsens kiste blev lagt ned i museets gård efter i fire år, at have stået i Vor Frue Kirke, idet museet ikke stod færdigt inden hans død. Den 17.september blev museet åbnet for særligt indbudte gæster og den 18.september åbnedes der for menigmand.
De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand; udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868) til dels efter Thorvaldsens skitser. Foruden at være sejrsgudinde var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om.
Som et lille kuriosum kan det nævnes at blandt murersvendene under opførelsen, var den senere byplanlægger og arkitekt Ferdinand Meldahl (1827-1909). Desuden var den senere arkitekturmaler Heinrich Hansen (1821-1890) blot året efter sin begyndelse på Kunstakademiet fra 1843 og frem til 1845 blandt kunstnerne bag den indvendige dekorering.
På tre af museets facader ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838, som efter farver og pompejansk mønster udførtes i farvet cement af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850. Under ledelse af arkitekten Kaare Klint (1888-1954) blev museet restaureret i perioden 1921-1942 og slemt forkommen af tiden blev frisen tillige frisket op i årene 1952-1959 under ledelse af kunstmaleren Axel Salto (1889-1961).
Samlingen i museet indeholder Thorvaldsens egne værker, modeller, udkast, afstøbninger i gips, samt malerier og håndtegninger af kunstnere fra Thorvaldsens samtid. Flere af marmorværkerne er dog udført efter hans død.
Dette firefløjede museumskompleks blev fredet i 1945.
Thorvaldsens Museum set fra Christiansborg
Foto fra juni 2006
Frisen omkring museet viser Thorvaldsens hjemkomst;
udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890)
Foto fra september 2005
Flere prominente personer ses på frisen: bl.a. H. C. Andersen (viftende med hatten),
Adam Oehlenschläger (med hvidt klæde) og N. F. S. Grundtvig (siddende med hatten)
Foto fra september 2005
Gammel regel – men stadig eksisterende!
Foto fra september 2005
I marts 1844 stod Thorvaldsen på den anden side af kanalen og beundrede sit museum med ordene: “Se, Museet smiler. Det er som en Blomst“. Kort efter sad han den 24.marts 1844 i et middagsselskab, hvor han betroede H. C. Andersen og Adam Oehlenschläger at han godt kunne dø nu for “nu har Bindesbøll min grav færdig“. Som sagt så gjort: Thorvaldsen gik efter middagen i Det Kongelige Teater, hvor han sank død om i parkettet.
Som et lille kuriosum kan det nævnes at H. C. Andersen benyttede bygningen i eventyret Nabofamilierne.
Axel Johansen (1872-1938)
Thorvaldsens Museum
Olieskitse fra 1912
Public domain
Axel Johansen (1872-1938)
Parti fra Thorvaldsens Museums atriumgård
Maleri fra 1909
Public domain
Georg Seligmann (1866-1924)
Søndag i Thorvaldsens Museum
Maleri fra ca. 1888
Den Hirschsprungske Samling
Public domain
Bertel Thorvaldsens plantetildækkede gravsted i museets aflange gård
Postkort nr.2077 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906
På taget mod Bertel Thorvaldsens Plads ses denne figurgruppe forestillende Victoria og hendes firspand
Foto fra maj 2008
Området foran Thorvaldsens Museum har eksisteret i mange år og blev en decideret plads efter en omlægning i 2002 af landskabsarkitekten Torben Schønherr (f.1943). Fra da af har den heddet Bertel Thorvaldsens Plads og har endda fået et bassin. For dette flotte resultat præmierede Københavns Kommune i 2003.
Et lille og lavt bassin forskønner pladsen mellem museet og ridehuset.
Som det ses er en fjernstyret båd som skabt til dette bassin!
Foto fra maj 2008
H. G. F. Holm (1804-1861)
Kobberstik fra 1827 set fra Højbro Plads med bl.a. det andet Christiansborg – public domain
Fra venstre ses det andet Christiansborg (brændte i 1884), Kirkeløngangsbygningen fra det første Christiansborg (står stadig), Slotskirken der var samtidig med det andet Christiansborg (står stadig) og anes til højre for kirken ses vognremisen, der i 1840erne blev ombygget til Thorvaldsens Museum
H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København.
I portgangen til Prins Jørgens Gård ses kopier af relieffer udført af Bertel Thorvaldsen (1770-1844)
Foto fra juni 2019
Fra Prins Jørgens Gård tager Kirkeløngangsbygningen sig sådan ud på en solrig morgen
Foto fra juni 2019
En lille passage/smutvej er mellem slotskirken og Thorvaldsens Museum
Foto fra juni 2019
Prins Jørgens Gård
Prins Jørgens Gård har sit navn efter prins Jørgen (1653-1708), der var søn af Frederik III (1609-1670) og dronning Sophie Amalie (1628-1685) og dermed bror til kong Christian V (1646-1699).
I 1683 giftede Prins Jørgen sig i London med Lady Anne (1665-1714), der var niece til den engelske konge Charles II (1630-1685). Jørgen, der i England kaldtes Prince George, modtog 1689 titlen som Hertugen af Cumberland og fra 1702 blev han prinsgemal da Anne blev dronning af England. Han døde 1708 på Kensington Palace i London og blev samme år begravet i Westminster Abbey.
John Riley (1646-1691)
Prince George (Prins Jørgen)
ca.1687 – National Portrait Gallery, London – public domain
Prins Jørgens Gård omkranses af Kirkeløngangsbygningen, Christiansborg/Højesteret, Christiansborg Slotskirke og Thorvaldsens Museum.
Prins Jørgens Gård
Foto fra juni 2019
Christiansborg (t.v.), Højesteret (midten), Thorvaldsens Museum (t. h.) og Christianborg Slotskirke (t.h.)
Prins Jørgens Gård
Foto fra juni 2019
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Arkitektur DK 1993 (nr.3). Arkitektens Forlag. 1993.
Christiansborg Slot I-II. Red. Kristian Hvidt. 1975.
Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.26-30).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.64-66 og 264-265).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 1).
Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Plan og Arkitektur – (tast Arkitektur og dernæst Bygningspræmiering)
Slotte- og Kulturejendomme – ejer af mange danske slotte og haver
Thorvaldsens Museum (Dansk Arkitektur Center)
Thorvaldsens Museum (Wikipedia)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk