Tordenskjoldsgade 13-13a-15

Hotel Opera

 

Billeder følger senest i september 2024


Opført: 1869

Matrikelnummer: 327, Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt:


Beskrivelse

Ejendommen Tordenskjoldsgade 13 blev i 1868-1869 opført som pensionat, indtil det i 1950 blev omdannet til hotel. Yderligere oplysninger om ejendommen foreligger endnu ikke (pr. 31.januar 2023).

 

Tordenskjoldsgade 15 er fra 1900. Yderligere oplysninger om ejendommen foreligger endnu ikke (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

I nr.15 boede forfatteren, politikeren og avisudgiveren Edvard Brandes (1847-1931) fra 1877 til 1884 i en lejlighed på 3.sal.

I 1865 blev han student fra det von Westenske Institut og fortsatte på Københavns Universitet, hvor han bl.a. studerede latin, hebraisk og græsk. Han blev i 1872 blev cand.mag. og i 1879 dr.phil. på afhandlingen Ushas og Ushashymnerne i Rigveda.

I 1884 grundlagde han Dagbladet Politiken 1.oktober 1884 sammen med Herman Bing (1845-1896) og Viggo Hørup (1841-1902). Brandes, der op igennem 1870erne havde slået sit navn fast som teaterkritiker benyttede nu bl.a. denne erfaring på avisen, hvor han blev medredaktør sideløbende med sit politiske arbejde i Folketinget, hvor han som medlem sad fra 1880 til 1894. Fra 1906 til 1927 repræsenterede han Radikale Venstre i Landstinget, ligesom han ad to omgange var finansminister (1909-1910 og 1913-1920).

Uvant med avisverdenen var han ikke, da han i årene 1875-1884 arbejdede som skribent og senere medredaktør for det Christen Berg-ejede Morgenbladet, hvor han indledte sine angreb mod Det Kongelige Teater, hvis ledelse han betegnede som ukyndige og uden forståelse for behovet med det kritiske og virkelighedsnære skuespil, som på denne tid blomstrede op.

Edvard Brandes var bror til Georg Brandes (1842-1927).

   Edvard Brandes

 

Skagensmaleren P. S. Krøyer (1851-1909) boede i nr.15 omkring 1891.

Fra 1864 til 1870 var han elev på Kunstakademiet med Vermehren og Marstrand som læremestre. I 1871 debuterede han på Charlottenborg med et portræt af maleren Frants Schwarz. I sin karriere malede han flere portrætter af datidens kendte, bl.a. Vilhelm Bergsøe og Hans Martensen samt det af Grosserer-Societetet bestilte Fra Kjøbenhavns Børs, med portrætter af de mest markante erhvervsfolk i tiden.

Med sans for lys og atmosfære skabte han tillige kendte stemningsbilleder som Kunstnerfrokost, Badende drenge og Fra Burmeister & Wains jernstøberi.

Han giftede sig i 1889 med malerinden Marie Triepcke (1867-1940) og sammen fik de hus på Skagen i 1894, der til i dag er bevaret som kunstnerbolig.

P. S. Krøyer hører jo som bekendt til de berømteste Skagensmalere og sammen med kollegaen Michael Ancher (1849-1927) begyndte han, at bruge fiskere som motiver.

Krøyer døde på Skagen i 1909.

       P. S. Krøyer

 

Et lille udvalg af Krøyers værker ses nedenfor:

 

P. S. Krøyer (1851-1909)
Hip hip hurra kunstnerfrokost på Skagen

1888 – Göteborgs Kunstmuseum – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommeraften ved Skagen Sønderstrand

1893 – Skagen Museum – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru

1899 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommerdag ved Skagens Sønderstrand

1884 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sankt Hansblus på Skagen Strand

1906 – Skagen Museum – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Det Hirschsprungske familiebillede

1881 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Døtrene Benzon

1897 – Privateje – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Fra Burmeister og Wains jernstøberi

1885 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Fra Københavns Børs

1895 – Børsen – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Industriens mænd

1904 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Et Møde i Videnskabernes Selskab

1897 – Carlsbergfonden – public domain

 

 

Nedenfor ses vennen Michael Anchers maleri hvor Krøyer optræder som en af kunstdommerne:

Michael Ancher (1849-1827)

Kunstdommere

1906 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Fra venstre ses Laurits Tuxen (1853-1927), P. S. Krøyer (1851-1909), Holger Drachmann (1846-1908) og J. F. Willumsen (1863-1958)

 

 

I nr.15 boede arkitekten Niels Rosenkjær (1886-1928) i en periode fra 1915 til 1916.

 

 

Virksomheder                    

Hotel Opera ligger her med sine i alt 91 værelser. Hotellet indgår i Arp-Hansen Hotel Group.

Læs mere på www.hotelopera.dk

 

Annonce fra Illustreret Tidende nr.702, 9.marts 1873

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk