Billeder følger senest i september 2026
Opført: 1892
Matrikelnummer: 362, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Ejendommen stod opført i 1892. Arkitekten er desværre ukendt.
Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger om denne ejendom (pr.19.januar 2026).
Beboere
Skuespilleren og sceneinstruktøren Emil Poulsen (1842-1911) boede omkring 1897 i nr.39. Han var en ældre bror til skuespilleren Olaf Poulsen (1849-1923) og fik sin skuespillerdebut samme aften som broderen.
Her spillede han hovedrollen i Erasmus Montanus og hvor Olaf mestrede de komiske roller, var Emil den psykologisk betonede karakterskuespiller i stykker af bl.a. Holger Drachmann og Henrik Ibsen. Således havde han i 1879 den mandlige hovedrolle som Helmer i Ibsens førsteopførelse af Et Dukkehjem.
I 1893 blev han Det Kongelige Teaters førsteinstruktør, men en rygmarvslidelse tvang ham i 1900 til at tage sin afsked. De efterfølgende år virkede han som oplæser og uddannede sine sønner Adam Poulsen (1879-1969) og Johannes Poulsen (1881-1938) til skuespillere.

Emil Poulsen

P. S. Krøyer (1851-1909)
Dobbeltportræt af kgl. skuespiller Emil Poulsen (1842-1911) og hustru Anna, f. Næser (1849-1934)
Maleri fra 1885 – Nivågaards Malerisamling – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Links
Matriklen.dk (et kort over matriklen samt yderligere oplysninger derom findes på Matriklen.dk)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk