Den Rhodeske Gård / Spegepølsen
Opført: 1640
Matrikelnummer: 51, Christianshavns Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Strandgade 14-14a består af en hjørneejendom samt et baghus:
Hjørneejendommen Den Rhodeske Gård vender godt nok ud til Torvegade, men har adressen Strandgade 14. Ejendommen der af nogle kaldes for Spegepølsen er fra 1640 og var blandt de første huse på Christainshavn, som blev fredet efter fredningsloven af 1918. Den har otte fag vendt mod Strandgade og seks fag mod Torvegade.
Vinhandler Mathias Rohde overtog ejendommen gården i 1781, der da var på to etager. Han fik i 1794 påbygget de sidste to etager, de store frontoner samt to fag til Strandgade. Bemærk i øvrigt indgangsdøren som er fra samme år og som prydes af udskårne drueklaser.
Ejendommen blev facaderenoveret i 2001
Foto fra september 2009
Facaden til Strandgade
Foto fra september 2009
Indgangspartiet til ejendommen sker via Strandgade
Foto fra september 2009
Den seks fag brede facade til Torvegade
Foto fra september 2009
Facaden til Torvegade
Foto fra september 2009
Baghuset blev også fredet i 1918. Om baghuset foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Forfatteren Carl Bernhard (1798-1865) blev født her i ejendommen den 18.november 1798. Navnet var pseudonym idet hans rigtige navn var Andreas Nicolai de Saint-Aubain. Carl Bernhard var et navn som hans fætter, forfatteren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) gav ham omkring 1835.
Carl Bernhard
Den indremissionske præst Nicolai G. Blædel (1816-1879) havde sin bopæl her i årene 1845-1846. Han var medstifter af Indre Mission i København.
Nicolai Blædel
Kunstmaleren Heinrich Hansen (1821-1890) der tillige var lærer ved Kunstakademiet (Charlottenborg) boede her 1848-1850.
Allerede i 1842 kom han som udlært malersvend fra Haderslev til København, hvor han blev optaget på Kunstakademiet med bl.a. C. W. Eckersberg (1783-1853) og G. F. Hetsch (1788-1864) som lærere.
Heinrich Hansen var myreflittig, hvad vennen – arkitekten og byplanlæggeren Ferdinand Meldahl (1827-1908) – senere citerede ham for med ordene om, at før man havde arbejdet 12 timer om dagen i 10 år kunne ingen påregne, at blive til noget.
Allerede kort efter sin optagelse på akademiet deltog Heinrich Hansen i udsmykningen af Thorvaldsens Museum, som blev indviet den 18.september 1848, hvormed han indledte sin karriere, som en af Danmarks første arkitekturmalere.
Han blev et stort navn med udsmykninger i prominente bygninger, som eksempelvis Børsen, Rosenborg, Frederiksborg Slot og Kronborg. Af sine mange anerkendelser for sit virke kan her fremhæves udnævnelsen som titulær professor ved Kunstakademiet (1864), titlen som etatsråd (1871) og hæderen som Kommandør af 2.grad (1888).
På mødrene side var Heinrich Hansen fætter til biskoppen og teologiprofessoren Hans Lassen Martensen (1808-1884).
Heinrich Hansen
Et udvalg af Heinrich Hansens værker vises herunder:
Heinrich Hansen (1821-1890)
Arvehyldningen
mellem 1879 og 1883 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Arvehyldningen af Frederik III foregik på rampen til Børsen overfor det nuværende Christiansborg Slotsplads
Heinrich Hansen (1821-1890)
Parti ved Holmens Kirke
public domain
Heinrich Hansen (1821-1890)
Sommerdag på Højbro Plads med udsigt mod Christiansborg, Børsen og Vor Frelser Kirke
1868 – public domain
Ifølge vejviseren havde søofficeren, Capitain i Sø-Etaten Edouard Suenson (1805-1887) i 1851 sin bolig her i Strandgade.
Suenson blev kadet som 12-årig i 1817 og sekondløjtnant i 1823, hvorefter han i 1826 gik i fransk tjeneste og deltog i flere søslag. I 1831 vendte han hjem og blev udnævnt til premierløjtnant, hvorefter der fulgte forskellige opgaver; både som chef og næstkommanderende. Efter Treårskrigen blev han 1851 med rang af kaptajn chef for Søkadetakademiet, hvor han huskedes som en streng, men også pædagogisk chef.
Med rang af orlogskaptajn udnævntes den alvorsfulde Suenson i 1864 til chef for Nordsøeskadren, der bestod af en fregat og to korvetter. Denne eskadre havde til opgave at opbringe fjendtlige handelsskibe samt at forhindre den østrigske flåde, at nå de danske farvande.
Tæt ved Helgoland den 9.maj 1864 lå Suensons eskadre over for en jævnbyrdig østrigsk-preussisk flåde og en 2½ time lang kamp begyndte. Fjenden fik tilføjet store skader og måtte nu trække sig mod neutralt farvand. Suenson blev hyldet ved hjemkomsten til København, men drog snart af sted igen for at tilslutte sig Østersøeskadren, der dog ikke opnåede succes mod den overlegne østrigsk-preussiske flåde.
Den indesluttede Suenson afgik i 1880 med rang af kontreadmiral og døde i 1887.
Edouard Suenson
Christian Mølsted (1862-1930)
Ombord på fregatten Niels Juel under slaget ved Helgoland 9. maj 1864
1897-1898 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Til højre på broen står Edouard Suenson med en kikkert
Virksomheder
Borgerdydsskolen havde til huse her i 1800-tallets begyndelse. Skolen blev senere omdøbt til Vestre Borgerdydsskole.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.74-75).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1993 (s.207-210).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.280).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk