Silkegade 5

 

silkegade-5-lille-tv                    silkegade-5-lille-th


Opført: 1730-1733

Matrikelnummer: 41, Købmager Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Ildebrandshuset Silkegade 5 blev i årene 1730-1733 bygget med kælder og tre etager for snedkeren Johan von Holten. Huset er bygget over seks fag.

 

silkegade-5-1

Foto fra juli 2009

 

silkegade-5-2

De øverste etager med den to fag brede kvist med glug

Foto fra juli 2009

 

silkegade-5-3

Foto fra juli 2009

 

silkegade-5-4

Foto fra juli 2009

 

 

De to sidehuse blev begge opført før 1733. Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om disse huse (pr. 18.januar 2023).

 

 

Beboere

Boghandleren Søren Gyldendal (1742-1802) havde her sin bolig i årene 1777-1787.

I 1772 etablerede han sig som boghandler efter han i sin tid som teologistuderende skaffede sig indtægter ved salg af brugte lærebøger. Efterhånden udviklede forretningen sig og han etablerede sig som både boghandler og forlægger. Søren Gyldendal udgav både ordbøger, videnskabelig og skønlitterær litteratur og udviklede desuden et effektivt system til distribution af sine bøger; et system der efterhånden kopieredes af konkurrenterne.

Siden 1787 har forlagsvirksomheden haft til huse i Klareboderne 3 og frem til sin død i 1802 udgav hans forlag omtrent 1.500 forskellige bøger.

Gyldendal, Søren

   Søren Gyldendal

 

Blot 14 år gammel blev Frederik Schwarz (1753-1838) optaget på Det Kongelige Teaters danseskole, men et skifte til fordel for skuespillet åbnede sig i 1773, hvor han debuterede. Han udviklede sig til en alsidig skuespiller, der prøvede kræfter med både komikken, dramatikken og tragedien. Fra 1810 til 1816 var Schwarz instruktør på teatret og tog kun ganske få gange afstikkere som skuespiller sammensteds.

Som meddeler til Thomas Overskous teaterhistoriske værker var Schwarz en stor bidragyder, ligesom han lagde kræfter i forbedringer af skuespillernes sociale og arbejdsmæssige liv. I årene 1784-1786 udgav han Lommebog for Skuespilyndere tilligemed han også oversatte stykker til nationalscenen.

I vejviserne for København ses Frederik Schwarz som beboer her i ejendommen i både 1778 og 1782.

  Frederik Schwarz

 

 

silkegade-5-5-illustreret-tidende

Annonce fra Illustreret Tidende nr.39, 26.juni 1887

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.201).

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.112, 149 og 223).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk