Opført: 1783-1784
Matrikelnummer: 145, Vester Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: Anders Nielsen Eegeroed
Beskrivelse
Denne hjørneejendom er fra årene 1783-1784 og blev opført med kælder og tre etager af murermester Anders Nielsen Eegeroed. Den fjerde etage blev påbygget i 1846.
Bemærk at der er intet “skåret” er af hjørnet, da dette først blev påbudt for nybyggede huse efter bybranden i 1795. Der er seks fag til Kompagnistræde og 10 fag til Rådhusstræde.
Hjørneejendommen ses her med Rådhusstræde (t.v.) og Kompagnistræde (t.h.)
Foto fra juli 2013
Facaden til Rådhusstræde;
Kompagnistræde skimtes i baggrunden
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
To fag i hver etage er blændede
Foto fra juli 2013
Facaden til Kompagnistræde med Rådhusstræde i baggrunden
Foto fra juli 2013
Beboere
Historikeren Frederik Sneedorff (1760-1792) boede her 1789-1792 og det var hans livs sidste bolig.
Han blev student tilbage i 1778 og havde studier ved universitetet i klassisk filologi samt historie. I 1783 tog han til Göttingen på et stipendium, hvor han studerede til 1785 og drog derpå videre til Leipzig, hvor han tog magistergraden på en afhandling om græske hymner.
Sneedorff vendte hjem i 1786 og året efter begyndte han sine overordentlig populære forelæsninger om de sidste 300 års europæisk historie. Han udnævntes 1787 til ekstraordinær professor i historie og var da blevet et navn, ikke mindst for sit solide fagkundskab og sin levendegørende fortællerevne.
Længere ophold i Norge, Tyskland, Schweiz, Frankrig og England gav Sneedorff indtryk af tidens politiske, økonomiske og litterære forhold, hvorom han skrev breve hjem til kolleger, der fik trykt dem i tidsskriftet Minerva, som var redigeret og ejet af Knud Lyhne Rahbek (1760-1830). Rejsen sluttede i England hvor han i det nordengelske Cumberland omkom i en ulykke.
Frederik Sneedorff var lillebror til søofficeren Hans Christian Sneedorff (1759-1824).
Frederik Sneedorff
I nr.8 boede historikeren Laurids Engelstoft (1774-1851) i 1807.
Han var teologisk kandidat fra 1796, men det blev historien som skulle blive hans virke.
I perioden 1797-1800 foretog han med vennen, filologen Børge Thorlacius (1775-1829), en rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de i Paris alene boede i 1½ år og især Engelstoft kraftigt påvirkedes af både livet og ånden i denne storby.
I 1802 udnævntes Engelstoft til adjunkt i historie og geografi ved Københavns Universitet, fra 1803 ekstraordinær professor og endelig 1817 professor i historie sammensteds. Opdragelse gennem uddannelse lå ham meget på sinde og betød bl.a. udgivelsen med den herlige titel Tanker om National-opdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelandskjærlighed.
Af værker findes der ikke alverden fra Engelstofts hånd, idet de mange administrative stillinger han besad i bl.a. universitetets direktion og ved genoprettelsen af Sorø Akademi lagde meget beslag på hans evner, men her nævnes Noget om Forsvar-Anstalterne i Sielland under Calmar-Krigen og Wiens Beleiring af Tyrkerne 1683.
Laurids Engelstoft
J. V. Gertner (1818-1871)
Laurids Engelstoft
1846 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain
Embedsmanden og senere minister Ivar Johan Unsgaard (1798-1872) havde her sin bolig i 1827.
Billede af Unsgaard i forbindelse med hans død
Illustreret Tidende nr.684, 3.november 1872
Ivar Johan Unsgaard
Tidligere solodanser ved Det Kongelige Teater Carl Dahlén (1770-1851) boede her i perioden 1835-1844. Han var H. C. Andersens danselærer og tillige 2. balletmester ved Det Kongelige Teaters balletskole, som dengang lå i Hofteatret på Christiansborg.
I maj 1820 søgte Andersen om optagelse på skolen, men blev afvist af balletmester Antoine Bournonville (far til August Bournonville). Da balletmesteren tog på rejse ansøgte Andersen dernæst 2.balletmesteren Carl Dahlén og blev derpå optaget til sæsonen 1820-1821.
H. C. Andersen var også hyppigt på besøg i privaten, hvor han bl.a. underholdt fru Johanne Dahlén (1770-1845) med dukketeater. Da dans ikke ligefrem var Andersens spidskompetence, blev han i stedet statist og optaget i koret, hvad han virkede som i sæsonen 1821-1822. I Mit Livs Eventyr står der “….tog mig med paa sin Dandseskole….”.
Carl Dahlén
Arkitekten bag det nuværende Københavns Rådhus – Martin Nyrop (1849-1921) – havde i årene 1886-1887 sin bopæl på 2.sal.
Martin Nyrop
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
En gård ved Vandkunsten. Tekst og akvareller af Kjeld Heltoft. Lærerstandens Brandforsikring G/S. 1988.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.189).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk