Nyhavn 18-18a

 

Nyhavn 18-18a - lille - tv                    Nyhavn 18-18a - lille - th


Opført: ca.1770 / 1967-1969

Matrikelnummer: 279, Øster Kvarter

Fredet: 1932

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Det seks fag brede forhus blev opført ca. 1770 med en kælder samt tre etager og i 1846 forhøjet til fire etager af murermester Unger.

I årene 1967-1969 lod Nationalbanken arkitekten Erik Møller (1909-1902) ombygge og restaurere ejendommen til brug for repræsentationslokaler og gæstebolig, som ligger i mansardetagen.

Dette arbejde blev i 1973 præmieret af Københavns Kommune.

 

Nyhavn 18-18a - 1

Foto fra februar 2008

 

Nyhavn 18-18a - 2

Bemærk de to midterste fag som har et lille fremspring

Foto fra februar 2008

 

Nyhavn 18-18a - 3

Foto fra februar 2008

 

Nyhavn 18-18a - 4

Foto fra februar 2008

 

 

Beboere

Pakhusforvalter ved Den Kongelige Grønlandske Handel, Jonathan Balling (1773-1829), boede her til sin død i 1829 og var blandt H. C. Andersens første velgørere. Mens Andersen gik på latinskole i Slagelse, boede han her hos Balling i julen 1822 samt julen 1823.

 

Forfatteren Andreas Nicolai de Saint-Aubain (1798-1865) – bedre kendt under synonymet Carl Bernhard – havde her adresse i den lange årrække fra 1832 til 1865.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også Saint-Aubain, der var gæst i dennes barndomshjem. Efter at have nævnt H. C. Andersen skriver Abrahams:

Større Modsætninger end Andersen og Saint-Aubain kan man vist næppe tænke sig. Medens Andersen var ranglet, ledeløs og ugratiøs i sine Bevægelser, var Saint-Aubain behersket, fin og af en diplomatisk Elegance. Medens Klæderne paa Andersen sad, som om de ikke var syede til ham, men til en Anden, mindes jeg aldrig at have kjendt noget Meneske, paa hvem Klæder, Halsbind og Flipper sad saa stramt som paa Saint Aubain. Der var noget Formelt over ham, og det er ret karakteristisk, at, skjøndt min Fader, der for Resten var dus med saamange af sine Samtidige, havde kjendt Saint-Aubain fra deres tidligste Ungdomsdage, sagde de dog bestandig “De” til hinanden”.

de Saint-Aubain, Andreas Nicolai

A. N. de Saint-Aubain

 

Kunstmaleren Otto Bache (1839-1927) havde omkring 1864 sin bopæl på 4.sal.

Allerede som 10-årig blev han – med Vilhelm Marstrand som lærer – optaget som elev på Kunstakademiet. Otto Bache vandt akademiets sølvmedaljer i 1856 og 1857 og med påskønnelse fra mange sider blev han gennem årene karakteriseret, som en af de mest fremragende dyremalere i tiden.

For et rejsestipendium tog han i 1866 til Paris og i 1867 videre til Firenze, Rom, Napoli og Pompeji, hvorfra han vendte hjem i foråret 1868. Han udviklede hurtigt et bredere repertoire og blev da en af landets betydeligste kolorister.

Blandt Bachs kendteste malerier er ”Et kobbel heste uden for en kro” (1878), ”De sammensvorne rider bort fra Finderup lade efter mordet på Erik Klipping”(1882) samt ”Christian den 4.´s kroningstog” (1887).

Bache, Otto

        Otto Bache

 

Herunder ses et udvalg af Otto Baches værker:

Otto Bache (1839-1927)

De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping 1286

1882 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Otto Bache (1839-1927)

Et kobbel heste uden for en kro

1878 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Otto Bache (1839-1927)

Christian IV´s kroningstog 1596

1887 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Otto Bache (1839-1927)

Soldaternes hjemkomst til København, 1849

1894 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Otto Bache (1839-1927)

Frederik 8. på Amalienborgs balkon (Brockdorffs Palæ)

1911 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Otto Bache (1839-1927)

Køerne drives ud af stalden – Morgen sent i oktober

1885 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Af H. C. Andersens nyhavnsboliger var denne også hans sidste han bolig. Han boede her på 1.sal fra 23.oktober 1871 til 12.april 1873, hvor den tidligere fotograf Thora Hallager (1821-1884) havde indrettet pensionat.

Boligen rummede tre værelser og kostede digteren 30 rigsdaler om måneden. Andersen og Hallager kendte hinanden i forvejen, da digteren havde boet til leje hos hende på adressen Lille Kongensgade 1. I sine dagbøger skriver han bl.a., at værelserne gav ham et godt indtryk.

Som et lille kuriosum kan det oplyses, at kronprinsen besøgte Andersen den 16.februar 1873 og 23.februar samme måned fik han besøg af kong Christian IX og prins Valdemar.

Pensionatet blev senere overtaget af søstrene Caroline Ballin (1838-1901) og Clara Ballin (1824-1887), der udlejede de samme værelser til eventyrdigteren fra 9.september 1873 til 12.juni 1875. Han sagde dog op den 1.juli og flyttede permanent ud til Rolighed, der var familien Melchiors sommerbolig på Østerbro, hvor han døde samme år.

    H. C. Andersen

 

Israel Berendt Melchior (1827-1893)

H. C. Andersen

foto fra juli 1867 – public domain

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Eventyrdigteren H. C. Andersen

1826 – Odense Bys Museer – public domain

 

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)

H.C. Andersen læser historien om Engelen

1862 – H. C. Andersens Hus, Odens Bys Museer – public domain

 

Carl Bloch (1834-1890)

Portræt af H. C. Andersen

1869 – privateje – public domain

 

På 2.sal boede en ung teologistuderende, Matthias Weber (1850-1933), der bl.a. bragte H. C. Andersen aviser og gik ture med ham. Weber blev siden sognepræst i Haslev.

Weber, Matthias

    Matthias Weber

 

Ligeledes på 2.sal boede i årene 1871-1874 en anden teologistuderende, Erik Lassen Oksen (1849-1924), der som Weber bragte aviser og gik ture med eventyrdigteren. Oksen fejrede juleaften i H. C. Andersens lejlighed i 1873. Han blev huslærer på Bregentved Gods og senere sognepræst ved Fakse Ladeplads og senere Herfølge.

Oksen, Erik Lassen

  Erik Lassen Oksen

 

Forfatteren og skolelederen Johan Krohn (1841-1925) boede på 3.sal på samme tid som H. C. Andersen i perioden omkring 1874.

Krohn blev 1860 student fra Metropolitanskolen i Fiolstræde og året før han blev cand.theol. udgav han anonymt i 1866 den nu legendariske børnebog Peters Jul med tegninger af broderen Pietro Krohn (1840-1905). Efter et fem år langt ophold som huslærer på Bregentved Gods blev Johan Krohn leder af Det Kongelige Teaters læseskole, men efter tre år opgav han stillingen for, at overtage ledelsen af Krebs Skole.

Skolen ledede han med levende og opfindsom undervisning, men altid med en fast disciplin. Dengang har det givetvis været et særsyn, at han foranledigede udsmykning af skolen og arrangerede fester og skovture. I alt 34 år stod Krohn som leder af Krebs Skole.

Krohn, Johan

     Johan Krohn

 

Forfatteren og litteraturkritikeren Georg Brandes (1842-1927) boede 1876 her en kort periode i samme lejlighed, som H.C. Andersen (1805-1875) beboet i årene 1873-1875.

Brandes indledte i 1871 sin danske berømmelse med en forelæsningsrække på universitetet. I disse forelæsninger angreb han dansk litteratur for at være 50 år bagud og krævede samtidigt individets fulde ret til selvudfoldelse – både som tænkende og handlende menneske. I forelæsningsrækken – som hed Hovedstrømninger i det 19.århundredes litteratur påviste han, at man i flere andre lande for længst havde forladt gamle, romantiske idealer og anbefalede herefter en realistisk beskrivelse af verden og dermed en tilnærmelse til naturen og virkeligheden.

Alt dette indebar således et opgør med både kirken, kristendommen, ægteskabet, hjemmet m.v. Skønt det var stærke sager i datidens København fik Brandes snart mange tilhængere og påvirkede således bl.a. forfatterne J.P. Jacobsen (1847-1885) og Holger Drachmann (1846-1908).

At hans tanker selvsagt også gav ham mange modstandere gav sig udslag i 1872, da han ansøgte universitetet om Carsten Hauchs æstetikprofessorat. Man var dog ikke interesseret i denne ungdomsoprører, der i 1864 blev magister i æstetik og dr.phil i 1870 og således godt kendte universitetsmiljøet. 

Snart påbegyndte han sine biografiske fremstillinger af bl.a. Holberg, Kierkegaard, Goethe og Shakespeare.

Fra 1877 til 1883 opholdt han sig i Berlin og endelig i 1902 lykkedes det at blive professor ved universitetet – vel at mærke uden forelæsningspligt. Gennem årene skrev den højt begavede Brandes i diverse tidsskrifter – især i dagbladet Politiken – som delvist ejedes af lillebroderen Edvard Brandes (1847-1931).

Georg Brandes Plads – der ligger i krydset Øster Voldgade/Sølvgade – har naturligvis navn efter ham.

Brandes opnåede også europæisk berømmelse, bl.a. ved sin deltagelse i debatten om Dreyfus-affæren.

    Georg Brandes

 

Nedenfor præsenteres værker med Georg Brandes:

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Portræt af Georg Brandes forelæsninger

1901 – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Portræt af kritikeren og forfatteren Georg Brandes

1900 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Harald Slott-Møller (1864-1937)

Georg Brandes forelæser på Københavns Universitet 1889

1889-1890 – Det Kongelige Bibliotek – public domain

 

Denne bronzebuste står til venstre ved indgangen til Kongens Have

ved krydset Øster Voldgade/ Sølvgade.

Den blev afsløret på hans fødselsdag den 4.februar 1993.

Busten blev oprindeligt modelleret af den tyske billedhugger Max Klinger (1857-1920).

 

Kunstmaleren Carl Locher (1851-1915) boede på 4.sal omkring 1875.

 

 

 

 

     

      Carl Locher

 

Et udvalg af Carl Lochers værker vises herunder:

Carl Locher (1851-1915)

Fiskere ved Kandestederne

1872 – privateje – public domain

 

Carl Locher (1851-1915)

Fregatten Jylland ved Madeiras kyst

1877 – privateje – public domain

 

Carl Locher

Vinterdag, Hornbæk

1901 – privateje – public domain

 

Flere af skagensmalerne har portrætteret Carl Locher som nedenstående eksempler også viser:

Michael Ancher (1849-1927)

Carl Locher med sin hund Tiger

1909 – Skagens Museum – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Carl Locher

1885 – Skagens Museum – public domain

 

 

Kunstmaleren Wenzel Tornøe (1844 – 1907) boede på 4.sal i årene 1880-1881.

    Wenzel Tornøe

 

I årene 1882-1883 boede tegneren og kunstmaleren J. L. Ridter (1854-1921) her i nr.18. Ridters topografiske tegninger fra København er blevet benyttet i mange bøger og aviser; ofte fordi han var på plads i forhold til, at en ejendom stod for en snarlig nedrivning.

       J. L. Ridter

 

Et udvalg af Ridters værker ses herunder:

 

J. L. Ridter (1854-1921)

Gaardparti Strandgade No 6

Akvarel fra 1902 – public domain

 

J. L. Ridter (1854-1921)

Parti af Gammel Torv og Nygade

Akvarel fra 1897 – public domain

 

J. L. Ridter (1854-1921)

Havne-Caféen ved Knippelsbro

Akvarel fra 1910 – public domain

Her er der tale om den gamle Knippelsbro (t.v.),

som gik fra Brogade (forsvundet) til Slotsholmsgade

 

J. L. Ridter (1854-1921)

Hjørnet af Store og Lille Kannikestræde

Postkort fra ca.1908

Bygningen blev nedrevet kort efter 1908

 

J. L. Ridter (1854-1921)

Det nye Store Strandstræde

Udgivet af Stenders Forlag nr.12887

Postkort afsendt i 1908

 

J. L. Ridter (1854-1921)

Det kommende København – Det ny Chr. IX Gade

Udgivet af Stenders Forlag nr.12888

Postkort afsendt i 1912

 

J. L. Ridter (1854-1921)

Regensbuegangen

Udgivet af Stenders Forlag nr.14704

Postkort afsendt i 1909

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.256).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.156).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag,  2.udgave. 1968 (bind 1, s.208).

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om Saint-Aubain, s. 11-12)

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.

Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk