Ny Kongensgade 16a / Vester Voldgade 109-113 / Ny Vestergade 13

Bl.a. Huset med de buede vinduer (Grevinde Danners Palæ)       

 

                   


Opført: 1792-1793 / 1910-1911 / 1975-1978

Matrikelnummer: 227, Vester Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Axel Berg / M. G. Bindesbøll / Preben Hansen


Beskrivelse

Matriklen består af diverse for- og sidehuse, der alle er beskrevet i det følgende:

 

 

Ny Vestergade 13 kaldes Huset med de buede vinduer idet alle ruderne er af buet glas. Gæstgiver Christen Christensen Bording fik i årene 1792-1793 denne ejendom opført som sin egen private bolig med kælder og tre etager, bestående af forhus, sidehus (nedrevet) og baghus (nedrevet). Arkitekten er desværre ukendt, men kunne ganske givet være en elev af C. F. Harsdorff (1735-1799) da bl.a. de velkendte klassicistiske kendetegn, som eksempelvis fremhævede sidepartier optræder på facaden.

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

I forbindelse med en omfattende ombygning i 1855-1857 lod ejeren tømmerhandler Christian Ludvig Maag (1809-1861) tilføje en ekstra etage efter tegninger af M. G. Bindesbøll (1800-1856). Maag lod også flere af guldalderens fremmeste kunstnere dekorere sine gemakker på første sal. Det blev Georg Hilker (1807-1875), P. C. Skovgaard (1817-1875) og Constantin Hansen (1804-1880) der fik disse opgaver. Resultatet af disse arbejder er beskrevet på glimrende vis i Hanne Raabyemagles bog om Ny Vestergade 13.

I 1859 blev porten moderniseret under ledelse af arkitekten Johan Daniel Herholdt (1818-1902), der på skønneste vis har træpanelleret gennemkørslen til gården.

Endelig i årene 1975-1978 undergik huset en restaurering under ledelse af arkitekt Preben Hansen (1908-1989) og i samarbejde med Nationalmuseet for ejeren Dansk Arbejdsgiverforening. Dette arbejde blev af Københavns Kommune præmieret i 1980.

 

 

I gården ses et sidehus forbundet med forhuset. Det er som forhuset med kælder samt tre etager og bygget over to fag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 31.januar 2023).

 

 

I gården efter sidehuset til Ny Vestergade 13 ses kontorbygningen, der i jernbeton blev opført 1975-1978 under ledelse af arkitekt Preben Hansen (1908-1989). Kontorbygningen står i fire etager og fordeler sig på 26 fag og erstattede et sidehus og et baghus. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af kontorbygningen (pr. 31.januar 2023).

 

 

Det otte fag brede Vester Voldgade 109 blev i 1792 opført med kælder samt to etager for major Hans Fr. von Rosenberg og fik i 1851 tilbygget den tredje etage.

 

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

  

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Vester Voldgade 109 med naboejendommen Vester Voldgade 111-113 / Ny Kongensgade 16a

Foto fra juli 2017

 

 

Den monumentale Vester Voldgade 111-113 / Ny Kongensgade 16a blev i årene 1910-1911 opført for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening af arkitekten Axel Berg (1856-1929). Som nybyggeri blev ejendommen i 1912 præmieret af Københavns Kommune.

 

Hjørneejendommen der på den anden vinkel vender mod Ny Kongensgade

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Axel Bergs ejendom blev opført i nybarok

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Den store fronton kroner facaden mod Vester Voldgade

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

  

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

 

Foto fra juli 2017

 

Foto fra juli 2017

 

 

Foto fra juli 2017

                

 

Beboere

Ny Vestergade 13

Som teologiprofessor boede den senere biskop Friedrich Münter (1761-1830) i årene 1797-1798 på adressen Ny Vestergade 13.

Han var tyskfødt og kom som fireårig til København, hvor hans far, Balthasar Münter (1735-1793), tiltrådte en præstestilling ved Sankt Petri Kirke. Selv blev han teolog i 1781 efterfulgt af et toårigt ophold i Göttingen, hvor han studerede kirkehistorie og arkæologi. I perioden 1784-1787 opholdt han sig i Italien, der resulterede i værket Efterretninger om begge Sicilierne (1788-1790).

Gennem årene udgav Münter talrige kirkehistoriske værker, som eksempelvis Den Danske Reformations Historie (1802) og Kirchengeschichte von Dänemark und Norwegen (1823-1833). Han skrev desuden mange arkæologiske bøger og afhandlinger og beslægtet hermed samlede han sig en betydelig møntsamling.

Fra 1808 og til sin død var Münter Sjællands biskop, men “han manglede baade biskoppens Værdighed og Evne til at forstaa det menige Folks Tankegang, og heller ikke som Prædikant var han fremragende. Dog var hans kirkelige Lejlighedstaler ofte af stor Virkning, og han udviste stor Nidkærhed i sit Embede (Dansk Biografisk Haandleksikon). I 1814 var han medstifter af Det Danske Bibelselskab, der stadig har eneret på udgivelser af Bibelen i Danmark.

Friedrich Münter var bror til forfatterinden Friederike Brun (1765-1835).

  Friedrich Münter

 

C. A. Jensen (en kopi efter maleri af Christian Horneman)

Friederich Münter

1833 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot  – public domain

 

 

Dekorationsmaleren Georg Hilker (1807-1875) boede de første år i nr.13 efter han i 1855-1857 havde dekoreret nogle af ejeren C. L. Maags gemakker i pompejansk stil.

Stilen var i sin tid kommet på mode i københavnske borgerhjem, efter billedhuggeren H. E. Freund (1786-1840) havde indrettet sin lejlighed i Materialgården (Frederiksholms Kanal 26-28) på denne måde. Georg Hilker fraflyttede lejligheden i 1864, da grevinde Danner rykkede ind i huset.

     Georg Hilker

 

Christen Købke

Dekorationsmaler Georg Christian Hilker

ca.1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Grevinde Danner (f. Louise Rasmussen; 1815-1874) blev i 1850 gift med kong Frederik VII (1808-1863) og blev dennes tredje kone. Samme dag ophøjedes hun til grevinde.

I november 1844 åbnede hun sin modeforretning i Vimmelskaftet 38 og satte en voksdukke med tøj på i vinduet. For københavnerne var det mest fantastisk at den drejede rundt; sådan noget havde man aldrig tidligere set i Danmark.

Også dette ægteskab var barnløst for kongen, men grevinde Danner havde med kammerherre Carl Berling (1812-1871) fået en søn i 1841, som kongen blev meget glad for. Danner og Berling blev i midten af 1800-tallet lagt for had af de konservative politikere, der mente, at Danner i for høj grad påvirkede den politiske dagsorden, når hun luftede sine bondevenlige og frisindede holdninger. Hendes indflydelse sås ikke mindst under indtryk af Rotwitts regering, hvis tilblivelse hun støttede varmt.

På grund af sin upopulære status hos store dele af den politiske top kunne hun ikke blive boende på Christiansborg efter Frederik VII´s død i 1863 og derfor købte hun ejendommen Ny Vestergade 13 i 1864 og benyttede den som vinterdomicil, ligesom Christiansborg havde haft samme status for hende og kongen. I sommermånederne var hun – som i sit ægteskab med kongen – bosiddende på Skodsborg og Jægerspris Slot. Grevinde Danner ejede Ny Vestergade 13 til sin død i 1874 og var hendes vinterbolig.

 Grevinde Danner

 

Kunstmaleren Harald Slott-Møller (1864-1937) boede her på 2. og 3.sal med sin kone og kunstnerkollega Agnes Slott-Møller (f. Rambusch; 1862-1937) i perioden 1895-1900.

Slott-Møller, Harald

   H. Slott-Møller

 

Herunder ses et udvalg af Harald Slott-Møllers værker:

Harald Slott-Møller (1864-1937)

Primavera

1901 – Nordjyllands Kunstmuseum – public domain

 

Harald Slott-Møller (1864-1937)

titel ikke angivet (undersøges senere!)

1919 – public domain

 

Harald Slott-Møller (1864-1937)

Sommerdag

1888 – public domain

 

Harald Slott-Møller (1864-1937)

Georg Brandes forelæser på Københavns Universitet, 1889

1889-1890 – Det Kongelige Bibliotek – public domain

 

Harald Slott-Møller (1864-1937)

Foråret

1896 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Harald Slott-Møller (1864-1937)

Fattigfolk. I dødens venteværelse

1888 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Harald Slott-Møller (1864-1937)

Pigen der finder guldhornet

1906 – Haderslev museum – public domain

Kirsten Svendsdatter der fandt det første af de to guldhorn, som i 1802

blev stjålet fra Kunstkammeret i København (nu Rigsarkivet) 

 

 

Kunstmaleren Agnes Slott-Møller (f. Rambusch; 1862-1937) boede her på 2. og 3.sal med sin mand og kunstnerkollega Harald Slott-Møller (1864-1937) i perioden 1895-1900.

Agnes Slott-Møller

 

Ægtemanden Harald Slott-Møller malede 1887 dette fine portræt af sin hustru:

Harald Slott-Møller

Min hustru

1887 – public domain

 

Herunder ses et udvalg af Agnes Slott-Møllers egne værker:

Agnes Slott-Møller (1862-1937)

Ebbe Skammelsen i bryllupsgården

Maleri fra 1910 – privateje – public domain

 

Agnes Slott-Møller (1862-1937)

En ung kvinde ved et kniplebræt

Maleri fra 1885 – privateje – public domain

 

Agnes Slott-Møller (1862-1937)

Herregården Kaas i Salling

Maleri fra 1895 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Agnes Slott-Møller (1862-1937)

Niels Ebbesen

Maleri fra 1893 – Randers Kunstmuseum – public domain

 

 

Vester Voldgade 109

Folkemindeforskeren Svend Grundtvig (1824-1883) – søn af præsten og salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) – boede i årene 1852-1854 i Vester Voldgade 109.

Han var fra barnsben blevet undervist af sin far. Efter i en kort årrække i militæret blev Svend Grundtvig i 1860 magister i nordisk filologi. Tre år senere blev han ansat som docent ved universitetet og fra 1869 professor sammesteds.

I 1838 havde faderen købt et dansk visehåndskrift fra 1656 og sønnen kunne hurtigt via sammenligning med datidens viseudgaver konstatere, at de var mangelfulde. Han indledte da indsamlingen af de folkeviser, som endnu fandtes i den mundtlige tradition og efterlyste i Dansk Folkeblad en bedre udgave af den danske folkevisetradition.

Selv gik han i gang med opgaven og udgav folkeviserne, som byggede på det princip, at alle udgaver af viserne burde optages i samlingen. Samlingen med titlen Danmarks gamle folkeviser blev udgivet over en periode på 30 år (1853-1883) og sideløbende hermed, anlagde han vejen til en systematisk indsamling af danske folkeminder. Grundlaget var et meddelerkorps på omtrent 330 mennesker som indsamlede materialer, der ved Svend Grundtvigs død beløb sig til ca. 10.000 blade. Denne samling overgik herefter til Det Kongelige Bibliotek.

  Svend Grundtvig

 

Vennen, kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) tegnede Svend Grundtvig i 1848:

P. C. Skovgaard

Svend Grundtvig

Tegning fra 1848 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

I nr. 109 boede grossereren Ole Bernt Suhr (1813-1875) i årene 1857-1859.

Suhr, Ole B.

    Ole Bernt Suhr

 

Den retslærde A. W. Scheel (1799-1879) havde i nr.109 sin bopæl fra 1862. Han var justitsminister 1851-1855.

Scheel, A. W.

      A. W. Scheel

 

Maleren og illustratoren Lorenz Frølich (1820-1908) boede fra 1895-1899 i stueetagen på adressen Vester Voldgade 109.

Som 13-årig begyndte han at modtage undervisning af Eckersberg, Købke og Rørbye, men trods kompetent undervisning fra så store kunstnere, blev han dog mere grafiker og tegner end kunstmaler; det huede da heller ikke vennerne J. Th. Lundbye (1818-1848) og P.C. Skovgaard (1817-1875), at han var tiltrukket af Tyskland, Frankrig og Italien, hvilket de mente ville betyde, at han var “tabt” for Danmark.

Det skete dog ikke, men fra 1851 til 1875 opholdt Frølich sig stort set kun i Frankrig og blev fra omkring 1860 internationalt kendt for sine tegninger til næsten 100 franske børnebøger. Han lavede også malerier og tegninger med historiske og mytologiske motiver samt illustrationer til bl.a. H.C. Andersens eventyr og historier.

     Lorenz Frølich

 

Vennen, kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) tegnede Frølich i 1845:

P. C. Skovgaard

Lorenz Frölich

Tegning fra 1845 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

 

 

Lorenz Frølich

Portræt af bondedreng

1845 – privateje – public domain

 

 

Kunstmaleren Johan Rohde (1856-1935) boede på 3.sal i Ny Vestergade 13 fra 1913 til 1919.

      Johan Rohde

 

Poul S. Christiansen (1855-1933)

Portræt af Johan Rohde

1900-1903 – Davids Samling – public domain

 

 

Udvalgte værker af Johan Rohde:

Johan Rohde (1856-1935)

Selvportræt

ca.1890 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Fra Tuxens Skole på Halmtorvet

1883 – privateje – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kanalkulisser fra København

år ikke angivet –  public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Søndag ved Karup kirke

1889 – Randers Kunstmuseum – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Henrik Pontoppidan

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kunstneren J. F. Willumsen i sit atelier

1901 – Göteborgs Konstmuseum – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kristian Zahrtmann

1896 – Nationalmuseum, Stockholm – public domain

 

 

Virksomheder                    

nr. 13:

Finansministeriet lejede næsten hele ejendommen kort efter Sechers overtagelse.

 

Advokat C. B. Henriques (1870-1957) havde sin store advokatforretning kørende her i årtier.

 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) flyttede ind i 1978.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.59-60).

Arkitektur DK 4-1979. Arkitektens Forlag. 1979 (s.129-135).

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.163 og 265).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.166-167 og 244).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nyggard. Foreningen Fremtiden. 1942 (hæfte III, s. 101).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.213).

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Ny Vestergade 13. Hanne Raabyemagle. Dansk Arbejdsgiverforening. 1993.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk