Opført: 1802ff
Matrikelnummer: 13, Snarens Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: J. L. Thrane
Beskrivelse
Adressen består af to forhuse til begge gader samt to bagved liggende sidehuse:
Forhuset til Naboløs 4 blev i 1802 opført af arkitekten J. L. Thrane (1785-1819) og har som dengang kælder samt tre etager. Huset er bygget over fem fag.
Naboløs 4
Foto fra august 2007
De øverste etager af forhuset til Naboløs
Foto fra august 2007
Indgangsdøren til Naboløs 4
Foto fra august 2007
Et par duer hygger sig på kordongesimsen
Foto fra august 2007
Til forhuset ligger et seks fag bredt sidehus, der ligeledes blev opført i 1802 under ledelse af J. L. Thrane. Der er kælder og tre etager.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Forhuset til Snaregade 4 er fra begyndelsen af 1800-tallet og som Naboløs 4 er her også kælder samt tre etager. Huset har pudset facade og er bygget over seks fag. I porten er væggen dekoreret med alle ejerne af grundens bygninger fra 1397 til 1912. Ad to omgange (henholdsvis 1945-1946 og 1971) blev udsmykningen udført af maleren E. Thorstein.
Snaregade 4
Foto fra august 2007
Porten til Snaregade 4
Foto fra august 2007
Snaregade 4
Foto fra august 2007
Til forhuset står et sidehus til venstre i gården. Det indeholder kælder samt tre etager og blev opført samtidig med forhuset.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Naboløs 4
I Naboløs 4 boede skomagermester Gottlieb Siesbye (1803-1884) i 1831.
Han blev mester som 23-årig og vejrede som så mange andre morgenluft da Julirevolutionens liberale strømninger nåede Danmark. Herom skrev han både artikler og digte og ad den vej kom han til journalistikken, hvor han på Københavns Morgenblad (fra 1839 til 1840) og Dansk Folkeblad (1840) redigerede og fastholdt den liberale linje.
Siesbye opgav skomagergerningen i 1847 til fordel for en stilling som journalist på Flyveposten, som han sammen med Jacob Davidsen (1813-1891) købte i 1852; dette blad gik i folkemunde under navnet Lyveposten! Bladet lukkede i 1870 efter Siesbye havde været eneejer siden 1865.
Gottlieb Siesbye
Ligeledes i Naboløs 4 boede i 1838-1839 den senere minister, juristen H. I. A. Raasløff (1810-1893).
H. I. A. Raasløff
Snaregade 4
Oldforskeren C. C. Rafn (1795-1864) boede her til Snaregade som ung og var da Lieutenant og Lærer ved Cadetterne.
C. C. Rafn
Blandt 1800-tallets største danske kunstmalere var Vilhelm Marstrand (1810-1873), der boede her i perioden 1849-1854.
I 1826 begyndte han som elev af C. W. Eckersberg (1783-1853) og tre år senere optoges han på Kunstakademiets modelskole. Han vakte tidlige opmærksomhed på grund af sit usædvanlige talent og i 1836 drog han på sit første udlandsophold, som endte i Rom, hvor han mødte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844).
Netop hjemvendt fra studieophold i Italien blev han i november 1848 udnævnt til professor ved Kunstakademiet. Flere kendte mennesker blev efterhånden portrætteret af Marstrand og her kan eksempelvis nævnes fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851), arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) og kunsthistorikeren L. N. Høyen (1798-1870).
I årene 1864-1866 malede han til Roskilde Domkirke det berømte Christian den 4. på Trefoldigheden (ca.1863) og i festsalen på Københavns Universitet kan ses det store maleri Universitetets stiftelse, som han kun nåede at male skitserne til; maleriet blev senere færdiggjort af Carl Bloch (1834-1890).
Vilhelm Marstrand
Herunder ses et lille udvalg af Marstrands værker:
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Familien Waagepetersen
1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Christian IV på Trefoldigheden
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
En gadescene i hundedagene
1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Maleren Constantin Hansen
1862 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Kunsthistorikeren, professor N. L. Høyen
1868 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Maleren Christen Købke
1839 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Arkitekten Gottlieb Bindesbøll
1834 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Kunstnerens hustru og børn i atelieret på Charlottenborg
1861-1862 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
C.W. Eckersberg på Charlottenborgs trappegang
tegning fra ca.1830 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Krinolinens besværligheder
tegning uden datering – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Kunstnerkollegaen Christen Købke (1810-1848) malede i 1836 nedenstående portræt af Wilhelm Marstrand
Christen Købke (1810-1848)
Maleren Vilhelm Marstrand
1836 Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
I 1854 boede landskabsmaleren C. J. F. Kraft (1823-1854) i Snaregade 4.
C. J. F. Kraft
Kunstmaler og senere professor F. C. Lund (1826-1901) boede her i årene 1865-1866.
I 1845 blev han optaget på Kunstakademiet og under elevtiden bl.a. udførte dekorationsarbejder på Thorvaldsens Museum. Det blev dog historiske motiver og genremotiver, som blev hans metier. I 1896 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet.
F. C. Lund
Et udvalg af F. C. Lunds værker præsenteres herunder:
F. C. Lund (1826-1901)
Stormen på København 1659
1880
F. C. Lund (1826-1901)
Episode af stormen paa København
1887 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
På den hvide hest ses kong Frederik III (1609-1670) og bag ham dronning Sophie Amalie (1628-1685).
Til højre for kongeparret ses Hans Schack (1609-1676), der var øverstbefalende under stormen på København
Farvelagt tegning af Adolph Kittendorf (1820-1902) efter maleri af F. C. Lund (1826-1901)
Griffenfeld føres som Fange til Kastellet
1858 – Det Kongelige Bibliotek
F. C. Lund (1826-1901)
Frederiksborg Slot
1887 – public domain
F. C. Lund (1826-1901)
Rosensalen inden branden 1859
1859 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Rosensalen lå på Frederiksborg Slot
F. C. Lund (1826-1901)
Moritz G. Melchior
1865 – public domain
F. C. Lund (1826-1901)
En pige fra Skovshoved
1861 – tegning fra billedværket Danske Nationaldragter – public domain
Fra 1854 rejste F. C. Lund rundt i kongeriget for, at tegne og male de lokale og deres klædedragter.
Adolph Kittendorff farvelitograferede de 30 værker som plancher, der mundede ud i mappen Danske Nationaldragter
Fra 1871 og frem til sin død boede kunstmaleren Gotfred Rump (1816-1880) her i Snaregade 4. Vejviserne oplyser at han til april 1872 havde atelier på fjerde sal i Vester Voldgade 21. Derefter havde han til sin død sit atelier på Charlottenborg.
Gotfred Rump
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.144-145).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk