Lille Kongensgade 4 / Kongens Nytorv 19

Hviids Vinstue og Skindbuksen   

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - lille - tv                    Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - lille - th


Opført: 1767

Matrikelnummer: 4, Øster Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Denne matrikel består af et forhus, baghus og en hjørneejendom:

 

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 (k)

Det gule forhus (t.v.) og den hvide hjørneejendom 

Foto fra marts 2009

 

 

Hjørnehuset Kongens Nytorv 19 / Lille Kongensgade 2 er fra 1767. Fem fag vender mod Kongens Nytorv og fire fag vender mod Lille Kongensgade. Der er kælder og fire etager, hvoraf den sidste etage stammer fra 1801.

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 1

Hjørneejendommen er fra 1767

Foto fra marts 2009

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 10

Hjørneejendommens facade til Lille Kongensgade

Foto fra marts 2009

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 8

Hjørneejendommens facade til Lille Kongensgade

Foto fra marts 2009

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 2

Den ene af indgangsdørene fra Kongens Nytorv

Foto fra marts 2009

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 3

Den anden af indgangsdørene fra Kongens Nytorv

Foto fra marts 2009

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 7

Foto fra marts 2009

 

 

Lille Kongensgade 4 er et ni fag langt forhus fra 1767 og står som dengang med kælder, tre etager samt en tre fag bred kvist.

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 4

Lille Kongensgade 4 efterfulgt af Kongens Nytorv 19

Foto fra marts 2009

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 5

De tre midterste fag udgør en risalit

Foto fra marts 2009

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 6

Hyggeligt ser det ud!

Foto fra marts 2009

 

Kongens Nytorv 19 - Lille Kongensgade 4 - 11

Foto fra marts 2009

 

 

Baghuset til Lille Kongensgade 4 er fra 1700-tallets anden halvdel og er afbildet på s.278 i bogen Københavnerbindingsværk. Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

Ifølge vejviserne havde den kongl. Syngemester og Seminarie Lærer H. O. C. Zinck (1746-1832) her sin bopæl i årene 1807-1808.

Han var kongelig syngemester (operachef) fra 1787 til 1817 og oprettede det første, faste operakor i Danmark. Han var endvidere musiklærer ved Blågaards Seminarium 1791-1811 og virkede også som organist ved Vor Frelser Kirke.

     H. O. C. Zinck

 

Den kongelige skuespiller C. N. Rosenkilde (1786-1861) var i perioderne 1818-1821 og 1823-1825 blandt ejendommens beboere.

Tilskyndet af prins Christian (VIII) og fra den sikre tilværelse som kantor ved domkirken samt stillingen som overlærer ved fattigskolerne i Århus, drog Christen Rosenkilde i 1815 med familie mod København for, at prøve lykken som skuespiller på Det Kongelige Teater. Den 19.marts 1816 fik han sin debut i syngestykket De tre galninger.

Med sin tenorstemme var Rosenkilde som skabt til syngespil, men det er som Holberg-skuespiller og i det hele taget som komiker, at hans navn huskes. Som få evnede Rosenkilde improvisationen, og hans roller skabtes med en sådan lune, at han i sin tid blev enormt populær. Han udviklede også sine roller og anvendte sjældent en egentlig maskering eller ændrede sin stemme, hvorved han på scenen således var Rosenkilde men alligevel så indlevet i sine roller, at han gav publikum den stærkeste illusion. Godt to måneder før sin død i 1861 optrådte han for sidste gang som Sivert Posekigger i Holbergs Den politiske kandestøber.

Den violinspillende Rosenkilde virkede også på andre områder og gjorde sig gældende som redaktør og udgiver af ugeblade, oversætter af skuespil samt forfatter til komedier og fortællinger. Han var en samlende personlighed og blandt hans gæster sås kunstnere og litterater som Frederik Høedt, Michael Wiehe, Kristian Mantzius, Anton Melbye, Christian Winther og Emil Aarestrup.

Rosenkilde var ligeledes en god bekendt af Søren Kierkegaard, og de sås ofte sammen gå rundt i Københavns gader. Det har helt sikkert været et ømt syn med den høje, kraftigt byggede Rosenkilde og ved siden af den lille, spinkle filosofiske forfatter, hvis til tider alt for korte benklæder, var morsom genstand for mange københavnere. Ak, når man ikke er æstetiker!! Kierkegaards værker var (og er !) svær læsning, hvad Rosenkildes dom over bøgerne også vidner om: “Det Affekterte Asen ! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver“.

Christen Rosenkilde var far til skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894) og skuespilleren Adolf Rosenkilde (1816-1882).

Rosenkilde, C. N.

   C. N. Rosenkilde

 

Dr. juris Jens Kragh Høst (1772-1844) havde her sin bolig i 1828.

  Jens Kragh Høst

 

O. H. Lütken (1813-1883) havde her adresse i årene 1837-1840 og var på daværende tidspunkt Lieutenant Sø Etaten.

Lütken, O. H.

     O. H. Lütken

 

 

Virksomheder

Den legendariske Hviids Vinstue ligger i kælderen på hjørnet og har gjort det siden 1723. Altså en godt 300 år gammel beværtning, som henvender sig til både høj og lav. Den tidligere europamester i boksning Jørgen “Gamle” Hansen (1943-2018) var her tjener i 16 år frem til sin pension i 2005.

 

I Lille Kongensgade 4 ligger Restaurant Skindbuksen, der fik sit navn omkring 1900 (officielt fra 1930), idet mange hyrevognskuske kom her som gæster og da skindbukser var en del af deres arbejdstøj fik restauranten så sit løjerlige navn. Blandt tidens mange stamgæster kan nævnes digteren Jens August Schade (1903-1978).

På stedet har der siden 1728 været udskænkning og indtil 1930 var Droskekælderen navnet for det vi nu kender som Skindbuksen.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 107-108).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.278).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Hviids Vinstue

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Skindbuksen

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk