Landemærket 8-10-12 / Vognmagergade 5-11 / Møntergade 1-5 / Pilestræde 56-60

Gutenberghus

 

Billeder følger senest i september 2025


Opført: 1903 / 1934ff (se nedenfor)

Matrikelnummer: 75, Rosenborg Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Sophus Marstrand, Alfred Cock-Clausen, Søren Cock-Clausen, Preben Hansen og Poul Andreasen


Beskrivelse

Denne store matrikel består af flere forskellige bygninger og er derfor i det følgende beskrevet hver for sig:

 

 

Pilestræde 56-58 blev opført af arkitekten Sophus Marstrand (1860-1946) i 1903.

 

Bygningen langs Vognmagergade (nr.11) stod opført i 1934 efter tegninger af Alfred Cock-Clausen (1886-1983).

 

Ovenstående Alf Cock-Clausen stod sammen med sønnen Søren Cock-Clausen (1922-2010) også som ophavsmand til forlængelsen af bygningen fra hjørnet ved Vognmagergade i årene omkring 1972. Der er tale om det korte stykke hen til gavlen, af den af Preben Hansen opførte kontorejendom fra begyndelsen af 1960erne.

 

Den svævende smutvej over gaden – der forbinder Vognmagergade 11 med Vognmagergade 10 – er fra årene 1936-1937 og arkitekten bag var Alf Cock-Clausen (1886-1983). I nr.10 lå det gamle Gutenberghus (i dag Filmhuset) og overfor i nr.11 ligeså en Gutenberghus-bygning; begge en del af den stærkt ekspanderende Egmont H. Petersen-virksomhed og behovet for en hurtig kommunikation afstedkom altså denne charmerende gangbro med dets letgenkendelige ur. For dem som svævende smutveje måtte interessere kan her anbefales Peter Olesens bog Svævende smutveje, der omhandler disse i København og på Frederiksberg.

 

Vognmagergade 9, der er facadens fortsættelse af nr.11, blev i 1938 opført under ledelse af ovennævnte Alf Cock-Clausen.

 

Bygningerne i gården bag Vognmagergade 9 er fra henholdsvis 1940 og 1947 og ophavsmanden var ovennævnte Alf Cock-Clausen.

 

Far og søn, Alf Cock-Clausen og Søren Cock-Clausen, forestod opførelsen af Vognmagergade 7, der stod færdigbygget i 1964.

 

Bygningen langs Møntergade skyldes arkitekterne Preben Hansen (1908-1989)  og Poul Andreasen (????) under hvis ledelse blev opført 1962-1964. Den glasbeklædte gangbro (eller svævende smutvej), der forbinder bygningerne mod Vognmagergade og Møntergade, var ligeledes af ovenover nævnte arkitekter.

 

I gården lige bagved Møntergade-bygningen blev bogbinderihallen, der i perioden 1968 opførtes efter tegninger af ovennævnte Preben Hansen og Poul Andreasen.

 

Til Pilestræde ses den lange – og forskudte – kontorbygning fra 1971-1973, samt den lave ejendom på hjørnet til Landemærket, skyldes ligeså arkitekterne Preben Hansen og Poul Andreasen.

Billedtekst: Pladsen foran bygningerne til Pilestræde blev udført af havearkitekterne, ægteparret Edith Nørgaard (1919-1989) og Ole Nørgaard (1925-1978).

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Arkitektur 4-1975. Arkitektens Forlag. 1975.

Historien om en gade – Pilestrædes historie genfortalt af Steffen Linvald. Berlingske Bogtrykkeri. 1967.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 325).

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 5).

Svævende smutveje. Peter Olesen. Thaning & Appel. 2007.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Egmont – selskabet bag Gutenberghus

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk