Opført: 1795-1796
Matrikelnummer: 20, Strand Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
For- og sidehuset er fra årene 1795-1796:
Forhuset er fra årene 1795-1796 og blev opført med kælder samt tre etager for skrædder Rasmus Lange.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Indgangspartiet
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Sidehuset er fra årene 1795-1796 og blev som form forhuset opført med kælder samt tre etager for skrædder Rasmus Lange. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 18.januar 2023).
Beboere
Tæt på tidspunktet for sin udnævnelse som professor i klassisk filologi flyttede J. N. Madvig (1804-1886) ind her 1828 og boede her til 1830.
Som professor forelæste han mest over Cicero* samt den romersk litteratur og med sin metodiske sikkerhed som tekstkritiker, nød han stor international anerkendelse ligesom hans latinske grammatik tillige blev udgivet i flere lande. I 1841 skrev Madvig bogen Latinsk Sproglære, som snart lå i alle latinskoler landet over.
I 1848 udnævntes han til undervisningsinspektør ved det lærde skolevæsen, men var imidlertid blevet politisk aktiv, hvor han sluttede sig til de Nationalliberale**, men arbejdede også samtidig for en deling af Slesvig.
Det var også i 1848 at Madvig valgtes til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og samme år blev kultusminister*** i Novemberministeriet. Ministerposten beholdt han til 1851, hvor han frem til 1879 igen virkede som professor. Som minister gennemførte Madvig reformer ved både universitetet og de lærde skoler. Madvig blev valgt til Folketinget ved det første valg i december 1849 og sad der til 1853, mens han i perioden 1855-1874 var medlem af Landstinget.
Som politiker var Madvig både mådeholdende og forsigtig, men den stringente retsfølelse prægede altid hans arbejde. En decideret blindhed ramte ham omkring 1876, men han bestred fortsat sit professorat og var fra samme år formand for Carlsbergfondets direktion.
*Cicero (106 f.K. – 43 f.K.) var en romersk politiker og advokat, der med sine mange efterladte breve, skrifter og taler, anses som faderen til den moderne latinske prosa og har i høj grad præget den europæiske dannelseshistorie frem til nutiden.
**De Nationalliberale var en politisk gruppering, der i høj grad prægede den politiske udvikling i Danmark fra slutningen af 1830erne og frem til omtrent 1870. De kæmpede massivt mod enevælden og fik da også sæde i dansk demokratis første ministerium (kaldet Martsministeriet). Politisk stod de for et ”Danmark til Ejderen” der bl.a. forsvaredes med succes mod Preussen under treårskrigen 1848-1850. Deres pres på konsekvent at indlemme Holsten i kongeriget førte via Novemberforfatningen 1863 til krigen mod Preussen i 1864, som Danmark ikke alene tabte, men også medførte tabet af Sønderjylland. For De Nationalliberale betød det en kraftig tilbagegang i den folkelige tilslutning og efterhånden gik flere til godsejerpartiet Højre. Blandt de stærke kræfter i De Nationalliberale kan nævnes J.F. Schouw (1789-1852), H. N. Clausen (1793-1877), L. N. Hvidt (1777-1856), Orla Lehmann (1810-1870), D. G. Monrad (1811-1887), C. C. Hall (1812-1888) og A. F. Krieger (1817-1893).
***kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.
J. N. Madvig
En i dag stort set glemt forfatter T. W. K. Rumohr (1807-1884) havde adresse her i 1839.
Rumohr, der egentlig var uddannet som jurist, var forfatter til historiske romaner om bl.a. Tordenskjold og Niels Juel. I tredjeudgaven af Dansk Biografisk Leksikon beskriver Peder Hesselaa, at “alle disse romaner er så vidtløftigt fortalt, overfyldt som der med sidespring og forfatterens direkte henvendelse til læseren“. Hesselaa beretter endvidere at “man nu om stunder har svært ved at forstå den enestående popularitet de i sin tid opnåede“.
T. W. K. Rumohr
Den senere biskop Bruun Juul Fog (1819-1896) boede her i 1858 og var på daværende tidspunkt førsteresiderende kapellan ved Bremerholms menighed.
B. J. Fog
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.138).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk