Kultorvet 14 / Sankt Gertrudsstræde 1-1a

 

                                                          


Opført: mellem 1730 og 1734 / mellem 1734 og 1776 / mellem 1776 og 1788

Matrikelnummer: 150, Klædebo Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Denne ejendom består af to forhuse og en hjørnebygning, som alle tre blev opført i årene 1730-1788:

 

 

Hjørnebygningen blev som bindingsværkshus opført mellem 1730 og 1734 med delvis kælder og to etager for tømmermand Christen Sørensen. I årene 1788-1793 blev huset forhøjet med en etage til gaden samt to etager og mansardetage til gården. Seks fag vender mod Kultorvet og tre fag mod Sankt Gertruds Stræde.

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Foto fra august 2017

 

Til højre hjørnehusets facade til Sankt Gertruds Stræde samt de to forhuse

Foto fra august 2017

 

 

Forhuset på fire fag mod Sankt Gertruds Stræde blev opført mellem 1734 og 1776 med kælder samt to etager. Mellem 1788 og 1793 forhøjedes huset med to etager mod gaden og med tre etager til gården. Som det ses er det sammenbygget med hjørnehuset.

 

De tre fag (to blændede) efterfulgt af det fire fag brede forhus

Foto fra august 2017

 

Her er de øverste etager for både hjørnehuset og det første forhus til Sankt Gertruds Stræde

Foto fra august 2017

 

Her ses de nederste etager for både hjørnehuset og det første forhus til Sankt Gertruds Stræde

Foto fra august 2017

 

Samme huse som ovenfor men her set fra Sankt Gertruds Stræde mod Kultorvet

Foto fra august 2017

 

 

Nok engang de samme huse og set mod Kultorvet

Foto fra august 2017

 

 

Ved siden af førnævnte forhus ses nok et forhus til Sankt Gertruds Stræde, der blev opført mellem 1776 og 1788 for hørkræmmer Lars Hansen Møller. Det stod dengang i fire etager og var som nu bygget over fem fag. I 1850 forhøjedes huset med den femte etage. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af dette forhus (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

Statistikeren, skribenten og historikeren Frederik Thaarup (1766-1845) boede omkring 1837 i Kultorvet 14 og stod i vejviseren opført som Professor og Etatsråd.

Efter sin juridiske eksamen var Thaarup ansat i Rentekammeret 1787-1793. Undervejs havde han arbejdet med statistisk videnskab, der i 1790 mundede ud i Kort Veiledning til det Danske Monarchies Statstik og i 1791-1794 med Materialier til det danske Monarchies Statistik. For og med dette banebrydende arbejde udnævntes Thaarup i 1793 som professor i statistik, hvor han pålagdes at eksaminere i faget ved juridiske eksamener, ligesom han holdt forelæsninger om sin videnskab.

Som følge af en strid med professorkollegaen J. F. W. Schlegel (1765-1836) rejste Thaarup til Norge, hvor han bestred et job som foged til 1804 og sammensteds styrkede udviklingen af både skole- og fattigvæsen. I Norge blev han tillige gift i 1798 med nordmanden Christine Cold Rynning (1776-1806), der imidlertid døde på Bornholm, hvor Thaarup i en årrække var øens amtmand.

I 1810 vendte han tilbage til København til stillingen som kommitteret ved Generaltoldkammeret, som han bestred indtil personalereduktionen i 1816. Derefter gik turen til en stilling som toldkassererstilling i Helsingør, som dog afsluttedes i 1819. Thaarup vendte igen tilbage til København, hvor han til sin død levede som skribent og forfatter og tillige udgav tidsskriftet Pernia fra 1813 til 1821 samt Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra 1825 til 1831.

At han aldrig slap sine statistiske studier ses også på redaktion af Dagen, som han forestod fra 1822 til 1835, hvor han også beskæftigede sig med indlandsstof samt Sverige og Norge. Alt i alt levede Frederik Thaarup en omflakkende tilværelse og faldt aldrig til ro i en stilling, men hans statistiske og administrative evner kunne ingen antaste, hvad også tildelingen med titlen som etatsråd i 1812 vidner om.

Thaarup, Frederik

 Frederik Thaarup

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.119).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk