Kronprinsessegade 38

 

Kronprinsessegade 38 - lille - tv                    Kronprinsessegade 38 - lille - th


Opført: 1805-1806

Matrikelnummer: 400, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Bloms Enke & Sønner


Beskrivelse

Af og for murerfirmaet Bloms Enke & Sønner blev hjørnehuset opført i årene 1805-1806 med kælder og fire etager. Der er fem fag mod hver gade samt et skråt tilbagetrukket hjørnefag. Både kælder- og stueetagen er kvaderfuget, mens den øvrige facade er glatpudset.

Som de øvrige af firmaets huse blev også dette bygget med videresalg for øje. Mere om dette samt firmaets ca. 10 år lange historie kan læses i Historiske Meddelelser om København 1974.

 

Kronprinsessegade 38 - 1

Ejendommen set fra Kronprinsessegade

Foto fra august 2008

 

Kronprinsessegade 38 - 2

Facaden til Dronningens Tværgade

Foto fra august 2008

 

Kronprinsessegade 38 - 3

Altanen mod Kronprinsessegade er fra 1900-tallet

Foto fra august 2008

 

Kronprinsessegade 38 - 4

Foto fra august 2008

 

 

Beboere

Den senere politiker, matematikeren C. G. Andræ (1812-1893) havde her sin bolig fra 1843 til 1846.

Andræ begyndte sin militære uddannelse på Landkadetakademiet i 1825 og fortsatte videre på Den Militære Højskole, hvor han senere blev undervisers efter et studieophold i Paris. Kun afbrudt af sin ministertid i perioden 1854-1858, var Andræ direktør for Den Danske Gradmaaling i årene 1853-1884, hvor han opnåede stor anseelse som videnskabsmand ved udgivelsen af værket Den Danske Gradmaaling 1-4.

Han blev kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og blev som repræsentant for Bondevennerne indvalgt i Folketinget ved valget i 1849. Her blev Andræ tingets første formand og sad som sådan til han trak sig som medlem i 1852. Året efter valgtes han til Landstinget, hvor han sad til 1863 og igen fra 1866 til sin død i 1893.

Sine matematiske evner benyttede Andræ også i politisk øjemed, da han i Fællesforfatningen af 1855 fik indføjet en bestemmelse om den af hans opfundne forholdstalsvalgmåde, der bl.a. sikrede en beskyttelse af mindretallet.

I årene 1854-1858 var han finansminister i P. G. Bangs regering og var selv konseilspræsident** fra oktober 1856 til maj 1857 i hvilken periode, der ikke indtraf større politiske begivenheder.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.

Andræ, C. G.

      C. G. Andræ

 

Grundlæggeren af Zahles Skole – institutbestyrerinden Nathalie Zahle (1827-1913) boede 1852-1856 i ejendommen.

Som ganske ung besøgte Danmarks første kvindelige læge Nielsine Nielsen (1850-1916) Nathalie Zahle på dennes skole i Gammel Strand. Nielsine Nielsen var af lægen og politikeren C. E. Fenger (1814-1884) blevet rådet til, at tale med personer, som ville kunne få betydning for hendes fremtidige studier.

Hun beretter bl.a. følgende i sine erindringer:

Først lod hun mig vente i henved 2 Timer i et Forværelse eller Dagligstue, hvor nogle ældre Lærerinder gik omkring med strenge Miner og talte med hinanden eller besøgende. Jeg hørte dem tale flere Gange og i forskellige Sammenhæng om “vore egne”, og da altid meget rosende. Da jeg endelig blev lukket ind i den tilstødende Stue, saa jeg en lille, sur Dame, der modtog mig meget strengt og gav sig til at tale meget nedsættende om det Skolepensionat, hvor jeg havde faaet min Uddannelse. Og da hun her ikke fandt nogen Modsigelse, begyndte hun at docere for mig, hvorledes en kvindelig Læge skulde gaa klædt og endte med at sige: saaledes som jeg er paaklædt. og egentlig smagfuld var hendes Paaklædning ikke. Hun havde et stort, trekantet, mørkt, strikket Uldtørklæde med en hvid Bort knyttet om Livet, og dette gjorde jo ikke hendes lille, runde Person meget elegant. Endelig sluttede hun af med at sige med en meget nedladende Mine, at nu kunde jeg jo skrive min Ansøgning, saa skulde hun “se den igennem” og lade den gaa videre. <men da jeg saa fortalte hende, at den allerede var indgivet, blev hun ivrig og skulde have at vide, hvorledes det var foregaaet. At se hendes Minespil, da hun hørte, at Fenger (red. C. E. Fenger) personlig havde afleveret den til sin Ven Kultusminister Hall (red. C. C. Hall), var interessant. – Hun blev nu Venligheden selv, og fulgte mig helt ud paa Trappegangen og bad mig endelig ikke omtale de nedsættende Ytringer, hun havde brugt om Skolepensionatet. “Jeg staar mig ikke selv godt med dem” var mit afsluttende svar. – Da jeg gik ned ad Trappen, følte jeg tydelig, at jeg ikke hørte til “hendes egne” – og endnu mere, at jeg var glad derved”.

     Nathalie Zahle

 

På 2.sal boede kunstmaleren Vilhelm Rosenstand (1838-1915) i årene 1891-1892.

Vilhelm Rosenstand

 

P. S. Krøyer (1838-1915)

Vilhelm Rosenstand

1886 – Skagens Museum – public domain

 

Et udvalg af Vilhelm Rosenstands værker kan ses herunder:

 

Vilhelm Rosenstand (1838-1915)

Uden for à Portas Café

Maleri fra 1882 – public domain

 

Vilhelm Rosenstand (1838-1915)

Forfatteren P.A. Heiberg, der tager afsked med Rahbek og dennes hustru uden for Frederiksberg Slot

1867 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Vilhelm Rosenstand (1838-1915)

Ottende Brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864

1894 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Vilhelm Rosenstand (1838-1915)

Studenternes deltagelse i Københavns forsvar natten mellem 10. og 11. februar 1659

1889 – Festsalen på Københavns Universitet – public domain

 

    Vilhelm Rosenstand (1838-1915)

Christian II og Dyveke

1885 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Godsejeren Johan Knudsen (1865-1942) havde omkring 1938 sin adresse her i ejendommen.

Knudsen, Johan

   Johan Knudsen

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 114).

Historiske Meddelelser om København. Årbog 1974. Udg. af Københavns Kommunalbestyrelse. 1974.

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk