Opført: 1807-1808
Matrikelnummer: 393, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1918 / 1945
Arkitekt: Andreas Hallander & A. C. Wilcken
Beskrivelse
Begge forhuse blev efter Andreas Hallanders (1755-1828) tegninger opført af murermester A. C. Wilcken (ca.1760-1816) i årene 1807-1808. De består begge af kælder og fire etager, men nr.22 er over fem fag med tre kviste og nr. 24 er over fire fag med to kviste. Nr.22 blev fredet i 1918 og nr.24 i 1945.
Foto fra august 2006
Beboere
Som Lector i Theologien flyttede H. N. Clausen (1793-1877) ind i nr. 22 i 1822.
Både som studerende og teolog tog han studieophold i Berlin, Rom samt Paris og blev i 1822 professor i teologi. Hans første værk Katolicismen og protestantismen, kirkeforfatning, lære og ritus (1825) fremkaldte Grundtvigs Kirkens genmæle, som affødte en injuriesag med Clausen som vinder og hvor Grundtvig blev idømt en livsvarig censur, som dog blev ophævet i midten af 1830erne. Som en konsekvens heraf udtrykte Clausen livet igennem en stærk mistillid til grundtvigianismen. Ikke mindst for sin teologiske skarpsindighed samt sin noble personlighed, blev han med tiden en betydningsfuld og populær person.
Clausen havde i 1835 forfattet den protestadresse til Frederik VI (1768-1839), som blev besvaret med ordene ”Vi Aleene Vide”. Han blev tiltrukket af politik og fik sæde i Stænderforsamlingerne, siden i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Folketinget, Landstinget samt som minister i Novemberministeriet, hvor han sad 1848-1851.
Især for sin positive holdning til liberalismen og særligt i nationale spørgsmål, blev han gennem 1830erne og 1840erne regnet blandt dansk liberalismes ledende personligheder.
Herfra flyttede H. N. Clausen i 1827 til en nu nedrevet ejendom Krystalgade.
H. N. Clausen
Officeren Oluf Krabbe (1789-1864) – Captain ved Kongens Regiment – boede omkring 1833 i nr.22 og flyttede så til nr.24, som var hans adresse til 1842.
Han avancerede 1837 til major, 1845 til oberstløjtnant, 1849 til oberst, 1852 generalmajor og blev 1860 afskediget med rang af generalløjtnant. Krabbe var bataljonschef under slaget ved Slesvig i 1848, hvor han blev skudt i foden og sad tilfangetaget til september samme år.
Det var for sin fremtrædende andel i sejrene 1849 og 1850 ved Sundeved, Isted samt Mysunde, at Oluf Krabbe vil blive husket. I slaget ved Sundeved 6.april 1849 var han leder af 1.Infanteribrigade, der taktisk slog general Wyneckens dobbelt så store styrke tilbage. Under Slaget ved Isted 25.juli 1850 var det hans brigade, som standsede general W. von Willisens slesvig-holstenske hær, hvilket forpurrede at den danske hær blev faldet i ryggen.
Slaget ved Mysunde 12.september 1850 skulle blive hans sidste krigssejr. Krabbes brigade havde taget opstilling, men da den preussiske overmagt var for stor trak han sine tropper tilbage. Et nyt angreb blev sat ind, men blev nu afvist og Krabbe lod sin brigade forfølge fjenden med betydelige tab til følge. Som anerkendelse blev han tildelt Kommandørkorset, der i 1852 blev fulgt op ad avancementet til generalmajor. Efter krigen var han chef for flere jyske brigader, men blev 1860 afskediget med rang af generalløjtnant.
Krabbes personlighed var præget af karakterfasthed og han huskedes som særdeles pligtopfyldende ligesom han selv fordrede disciplin blandt sine underordnede. Han var i en årrække bosat i Kiel, men under indtryk af de politiske forhold omkring hertugdømmerne, flyttede han til København inden krigen mod Preussen brød ud i 1864, hvor han samme år døde 30.marts.
Oluf Krabbe
Lægen og psykologen Carl Lange (1834-1900) boede her fra 1877 og til sin død. Han var bror til kunsthistorikeren Julius Lange (1838-1896).
Carl Lange
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.112-113).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk