Opført: 1807
Matrikelnummer: 390, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: Johan Martin Quist
Beskrivelse
Ligesom nr.10-12, 14 og 18 skyldes også disse for- og sidehuse arkitekten og murermesteren Johan Martin Quist (1755-1818):
Forhuset opførtes med kælder samt fire etager. Husets mansardtag med tre kviste stammer dog fra perioden 1902-1908.
Foto fra august 2006
Foto fra august 2006
Sidehuset står med fem etager og opførtes samme år som forhuset. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Digteren Jens Baggesen (1764-1826) boede her omkring 1816 og havde ifølge vejviseren titel af justitsråd og professor.
Baggesen var på det tidspunkt dybt engageret i den litterære fejde han havde indledt mod Adam Oehlenschläger i december 1813. Angrebene var fremsat i forskellige skrifter, hvor Baggesen på satirisk vis anfægtede romantikkens førstemand for, at hvile på sit navn og sine ungdoms laurbær. Blandt andet beskyldtes Oehlenschläger for “digterisk dovenskab” og han svarede igen med, at kalde Baggesen for en kamæleon, idet Baggesen ironisk nok havde udvist beundring tilbage i 1806 og tilligemed forelsket sig i dennes søster, Sophie, som var gift med juristen A. S. Ørsted.
Mange mente at Baggesens idealer og tanker hørte 1700-tallet til og det er også der, at man finder hans glansperiode, hvor han berømmede sig med sin danske oversættelse af Holbergs latinske Niels Klim samt hovedværket, rejseskildringen Labyrinten fra årene 1792-1793. Den opsigtsvækkende fejde endte med at kun Grundtvig stod på Baggesens side og afsluttedes, da han forlod Danmark i 1820 for at slå sig ned i Paris.
På vej til Danmark i 1826 ramtes Baggesen af alvorlig sygdom og døde i Tyskland.
Jens Baggesen
Årene 1851-1853 var Kronprinsessegade 16 bolig for forfatterinden og institutbestyrerinden Athalia Schwartz (1821-1871). Hun stod i vejviseren opført som Institutbestyrerinde, idet hun i årene 1848-1853 virkede som sådan, men siden levede hun af privatundervisning samt sit tiltagende forfatterskab.
I forlængelse heraf var hun optaget af opdragelse og diverse skolespørgsmål, af hvilke kan nævnes hendes udgivelser af Haandbog i Undervisningskunsten (1850) og Skal jeg sætte min Datter i Skole (1859). Op gennem 1850erne udviklede hun sig til egentlig forfatterinde med skønlitterære fortællinger som Livsbilleder (1852-1861) samt romanen Livets Konflikter (1853) og som teaterforfatter fik hun på Det Kongelige Teater opsat Ruth (1853) og Alexei (1856).
Gennemgående for hendes produktion var ønsket om, at fremme kvindens stilling i samfundet, om end hun under Clara Raphael-fejden havde imødegået Mathilde Fibigers tanker om kvindefrigørelse.
Athalia Schwartz
Konseilspræsident (statsminister) 1901-1905, professor J. H. Deuntzer (1845-1918) boede i årene 1870-1871 på 3.sal.
J. H. Deuntzer
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.112).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk