Den Franske Ambassade / Niels Juels Palæ / Det Thottske Palæ
Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1683-1686
Matrikelnummer: 368, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Lambert van Haven / Nicolas-Henri Jardin
Beskrivelse
Søhelten og admiralen Niels Juel (1629-1697) lod i 1683-1686 Lambert van Haven (1630-1695) opføre dette fornemme palæ, der dengang var vinkelbygget til Bredgade og med en hovedfløj i barok til Kongens Nytorv. I 1700 fik ejeren Ulrik Christian Gyldenløve (1638-1704) bygget den anden (nordre) sidefløj i perioden 1699-1703.
Ved baron Otto Thotts køb af palæet i 1760 lod denne arkitekten Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) ombygge den udvendige del af palæet og derfra stammer den store trekantsfronton, der afløste en bredkvist.
Indvendigt var der få år tidligere foretaget en ombygning, som blev forestået af den franske arkitekt Christophe Jacob Vallois, men i det hele taget skyldes det Jardin, at palæet har fået sit nuværende udseende. Sandstensguirlanderne under førstesalens vinduer samt balustraden med vaser og statuer stammer fra samme tid.
I 1870erne blev Palægade anlagt over flere af områdets baggårde og haver. Det gjaldt også denne ejendom, hvormed ejendommens store have samt flere af dets bygninger forsvandt.
Frederik Vermehren
Gården i Thotts Palais på Kongens Nytorv
1845 – Hirschsprungske Samling – public domain
Gårdens baghuse blev nedrevet sammen med flere af områdets øvrige ejendomme og derved skabtes Palægade i 1870erne.
Gaden forbinder Store Kongensgade med Bredgade.
Beboere
Søhelten Niels Juel (1629-1697) gjorde sig danmarkshistorisk bemærket, idet han ved slaget i Køge Bugt den 1.juli 1677 uden at miste ét eneste skib overmandede en overtallig svensk flåde. Hans formue var skabt af gaver fra kongen (bl.a. Tåsinge med Valdemars Slot) og kunne som søhelt og kongeligt begunstiget opføre dette pompøse palæ. Han flyttede ind i 1686 og døde her i palæet 1697.
Niels Juel
Jacob Coning (ca.1648-1724)
Niels Juel
Ca.1700 – Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot – public domain
Enken efter Niels Juel solgte herefter palæet til Sophie Amalie Moth (1654-1719), der kun 16 år gammel blev elskerinde med Christian V (1646-1699). Forholdet varede til kongens død, og sammen fik de børn; alle med efternavnet Gyldenløve. Hun fik Samsø foræret og fik i 1677 titlen som Grevinde af Samsø. Sophie Moth døde ugift men efterkommere af hende havde palæet i eje til 1754.
Sophie Amalie Moth
Komtesse Anna Sophie Schack (f. Rantzau; 1689-1760) købte i 1754 palæet af grev Frederik-Christian Danneskjold-Samsøe (1722-1778). Hun ejede det til sin død og jævnfør hendes testamente blev palæet solgt på auktion og erhvervet af baron Otto Thott (1703-1785).
Anna Sophie Schack
I den første vejviser fra 1770 ses baronen Otto Thott (1703-1785) opført, men flyttede ind i palæet flere år tidligere. Han boede her til sin død i 1785, hvorefter hans efterslægt ejede det til 1930, og solgte palæet til den franske stat. Thott havde ved sin død en bogsamling på omtrent 138.000 bind, der bl.a. stod i en af ham bag palæet opført bygning.
Hvorvidt denne bygning stadig står, foreligger der endnu ingen oplysninger om (pr. 31.januar 2023).
Otto Thott
Maleriet tilskrives Andreas Brünniche (1704-1769)
Otto Thott
Årstal ikke angivet – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Fra 1870 og frem til sin død var kammerherre og viceadmiral Steen Andersen Bille (1797-1883) beboer her i palæets stueetage.
Steen Andersen Bille
Fra 1895 og frem til sin død boede politikeren, lensbaron Tage Reedtz-Thott (1839-1923) både her i palæet og på Gavnø slot ved Næstved.
Han var ejer af baroniet Gavnø og som medlem af Landstinget repræsenterede han partiet Højre fra 1886 til 1910 og var udenrigsminister 1892-1894 i Estrups regering og da han selv dannede regering i 1894 og blev konseilspræsident (statsminister fra 1918) fortsatte han som udenrigsminister. Begge poster beholdt han frem til sin regerings afgang i maj 1897.
På grund af sin mere søgende forhandlingsvillighed i forhold til partiet Venstre kom Reedtz-Thott fra 1894 i gradvis større modsætning til sit parti og navnlig Estrup. I 1900 forlod han Højre og sad i en løst funderet gruppe af tidligere højrefolk for så i 1902, at tilslutte sig De Frikonservative, der i 1915 blev til Det Konservative Folkeparti.
I 1897 udnævntes han til gehejmekonferensråd og en måned før sin død modtog han Elefantordenen.
Tage Reedtz-Thott
Virksomheder
Forskellige ambassader har haft til huse her fra 1910 til senest 1930.
Den franske ambassade har her haft til huse siden 1930.
Kongens Nytorv med Reedtz-Thotts Palais
Postkort nr. 173 udgivet af Alex. Vincent´s Kunstforlag – ca.1915
Kongens Nytorv – Palæet var dengang kendt som Thotts Palæ
Postkort nr.120 udgivet af Frits Benzen – ca.1910
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.44 og 46).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.106).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.158-159).
København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Ny-København – byvandringer. Anker. Nyboder Boghandel. 1984.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk