Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1785
Matrikelnummer: 10, Købmager Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Johan Peter Boye Junge
Beskrivelse
I 1785 opførte bygmester Johan Peter Boye Junge (1735-1807) denne fem etager høje og fem fag brede ejendom.
Beboere
I årene 1799-1803 var organisten og komponisten C. E. F. Weyse (1774-1842) at finde blandt ejendommens beboere.
Denne efter sigende madglade komponist var i 1820erne og 1830erne dansk musiklivs ledende skikkelse. Weyse var en kær gæst i flere hjem, bl.a. hos ægteparret Frederikke og Constantin Brun i Dronningens Tværgade.
Ikke mindst som komponist til Ingemanns salmer og sange som bl.a. I Østen stiger solen op og Julen har bragt velsignet bud, men også Den signede dag som salmedigteren Grundtvig lagde tekst til, står Weyse som en af 1800-tallets store danske komponister. Han blev i 1805 organist ved Frue Kirke og virkede som sådan til sin død i 1842.
C. E. F. Weyse
Balletmester Galeotti (1733-1816) boede her 1804-1805.
Galeotti
Kasserer V. H. Mangor (1770-1812) og hans kone – den senere kogebogsforfatterinde Anne Marie Mangor (f. Bang – 1781-1865) – var her bosiddende 1809-1810.
Hun blev enke i 1812 og måtte slide for, at ernære både sig selv og sine tre døtre. Igennem nogle år havde hun samlet på madopskrifter og i 1837 udgav hun anonymt Kogebog for Smaa Husholdninger. I 1840 fulgte Syltebog for Smaa Husholdninger, 1841 Fortsættelse af kogebog for smaa Husholdninger, 1847 Kogebog for Smaa Piger og endelig i 1864 Kogebog for Soldaten i Felten, som hun i øvrigt forærede væk i tusindvis.
Hendes kogebøger var gennemprøvede både af hende selv og andre. Den livsglade og humørfyldte madam Mangor levede af indtægterne af de ca. 500.000 bøger, som hun fik udgivet.
A. M. Mangor
I 1846 boede forfatteren og redaktøren M. A. Goldschmidt (1819-1887) her i huset.
Han grundlagde i 1840 det populære blad Corsaren, som han ofte redigerede med en skarp pen. Dette satiriske blad var lavet efter udenlandsk mønster og holdt i en tone der herhjemme var uhørt, men bladets succes var de ofte vittige og bidende angreb på både myndigheder og offentlige personer. Til eksempel kom filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) for skade at sige, at han endnu ikke var blevet udsat for Corsarens luner, hvilket bladet hurtigt rådede bod på og naturligvis fortrød Kierkegaard bittert sin udtalelse.
Af Corsarens 315 numre blev de 43 beslaglagt og bladet var involveret i hele 29 retssager. Goldschmidt solgte bladet i 1846, men var han tvivlsom for sin journalistiske virksomhed, var han til gengæld en stor romanforfatter.
Hans romaner og memoirer blev skrevet med både humor og dybdegående psykologi og altid med sin fine fortællekunst, som f.eks. romanen Ravnen (1867), der anses for værende en af 1860ernes betydeligste, men også romanerne En Jøde (1845), Hjemløs (1853-57) og Arvingen (1865) regnes for de bedre. Nævnes skal også Livs Erindringer og Resultater (1877), der er hans læseværdige memoirer.
Meir Goldschmidt
Virksomheder
Mange virksomheder har gennem tiden haft adresse i nr.32. På postkortet nedenfor ses et par eksempler herpå.
Thorvald Bergs Børneconfection, Yduns Fabiks Udsalg og Larsens Systue
Postkort afsendt i 1911
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.121).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk