Hofkonditor Zieglers Gård
Opført: 1732 / 1748
Matrikelnummer: 6, Snarens Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Philip de Lange / Anders Hegelund & Lars Hegelund
Beskrivelse
Matriklen består af forhus, hjørnehus samt et sidehus:
Forhuset på hjørnet af Nybrogade/Knabrostræde blev af murermester Philip de Lange (1704-1766) i 1732 opført over seks fag til Nybrogade. Der er kælder, to etager samt fire kviste. Bygherren var hofkonditor J. H. Ziegler, der her på sit rokokohus fik en flot sandstensfacade.
Huset blev 1988-1991 restaureret af arkitektbrødrene Anders Hegelund (f.1938) og Lars Hegelund (f.1947).
Foto fra maj 2008
Facaden er både pudset og med grå sandsten
Foto fra maj 2008
Væk er den gamle træport og nu erstattet med glas;
Knabrostræde anes til venstre
Foto fra maj 2008
En guirlande udgør et dekorativt element omkring det ovale vindue over porten
Foto fra maj 2008
Det er initialerne for købmanden Franz Rauch, der ses i den brede kvist mod Nybrogade
Foto fra maj 2008
Foto fra maj 2008
Til forhuset hører et sidehus i bindingsværk, som opførtes 1747. Stueetagen blev dog grundmuret i 1885. Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 31.januar 2023).
Hjørnebygningen Snaregade/Knabrostræde er fra 1748 og blev opført for købmanden Franz Ruasch, som sidefløj med kælder og to etager samt seks kviste. Mod Snaregade udgør huset syv fag, mens der blot er to fag mod Knabrostræde.
Nedløbsrøret grænsesætter de Langes hus til huset mod Knabrostræde/Snaregade
Foto fra maj 2008
De syv fag til Snaregade set fra Knabrostræde
Foto fra maj 2008
…og her set den modsatte vej fra Snaregade mod Knabrostræde
Foto fra maj 2008
Beboere
Præsten, salmedigteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) boede i huset til Nybrogade med sin kone af andet ægteskab Ane Marie Elisa Carlsen (1813-1854) fra april 1851 til april 1852.
Livet igennem blev han både som revser af sit land og forkynder – han prædikede til dagen før sin død! – mange gange midtpunktet i tidens spørgsmål. Grundtvig mente bl.a. at kristendom betød det var Guds ord til menigheden og ikke et spørgsmål om fortolkning af Bibelen; dette var grundlaget for grundtvigianismen. Ligeledes blev hans modstand over for latinskolen og den pietistiske opdragelse, den egentlige årsag til oprettelsen af folkehøjskoler, friskoler m.v.
Som salmedigter er han udødelig og af hans i alt 1.400 salmer nævnes her Det kimer nu til julefest, Dejlig er den himmelblå, Morgenstund har guld i mund, Nu falmer skoven trindt om land, Vær velkommen Herrens år samt Den signede dag, som han skrev til 1000-årsfesten for kristendommens indførelse i Danmark.
Over en 40-årig periode skrev han det fem bind store Sangværk til den danske kirke og skole, der indeholdt 400 af hans i alt 1400 salmer; også den dengang overordentlig populære Haandbog i Verdenshistorien hører med til hans omfattende litteratur. Grundtvig og hustruen flyttede herfra til adressen Frederiksholms Kanal 16.
N. F. S. Grundtvig
Der findes mange afbildninger af Grundtvig og et lille udpluk kan ses nedenfor:
Maleri af Constantin Hansen fra 1862 Maleri af C. A. Jensen fra 1843
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Hirschsprungske Samling,
public domain public domain
Storkøbmanden Frederik de Coninck (1740-1811) boede her fra 1770 til 1783, hvor han flyttede til Moltkes Palæ på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade, der var hans vinterbolig fra 1783 til 1796 (han købte palæet i 1785). Om sommeren boede han i øvrigt på Næsseslottet (ved Holte), som han lod opføre i 1783.
Den hollandsk fødte de Coninck kom til Danmark i 1763, hvor han med sin kompagnon N. L. Reiersen (1742-1795) fra 1775 lagde grunden til en anseelig rederi- og handelsvirksomhed. Fra 1790 drev han sit eget firma under navnet de Coninck & Co., hvor han på baggrund af Danmarks neutralitet, profiterede på leverancer og handel med de krigsførende lande og skabte ham en kæmpe formue.
Som mange andre af tidens handelshuse kom han i vanskeligheder under Englandskrigene, men firmaets soliditet var stærk nok til, at modstå de ugunstige tider. Selv døde han som en rig mand, men 11 år efter hans død (1822) gik firmaet fallit. Den entreprenante de Coninck var i 1790 medstifter af Grosserer-Societetet (fra 2007 kendt som Dansk Erhverv).
Frederik de Coninck
Daniel Orme (1766-ca.1832)
Frédéric de Coninck
1799 – Museet for Søfart, www.mfs.dk – public domain
Kunstmaleren Johan Rohde (1856-1935) boede i Nybrogade 12 fra 1904 til 1911.
Johan Rohde
Poul S. Christiansen (1855-1933)
Portræt af Johan Rohde
1900-1903 – Davids Samling – public domain
Udvalgte værker af Johan Rohde:
Johan Rohde (1856-1935)
Selvportræt
ca.1890 – Hirschsprungske Samling – public domain
Johan Rohde (1856-1935)
Fra Tuxens Skole på Halmtorvet
1883 – privateje – public domain
Johan Rohde (1856-1935)
Kanalkulisser fra København
år ikke angivet – public domain
Johan Rohde (1856-1935)
Søndag ved Karup kirke
1889 – Randers Kunstmuseum – public domain
Johan Rohde (1856-1935)
Henrik Pontoppidan
1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Johan Rohde (1856-1935)
Kunstneren J. F. Willumsen i sit atelier
1901 – Göteborgs Konstmuseum – public domain
Johan Rohde (1856-1935)
Kristian Zahrtmann
1896 – Nationalmuseum, Stockholm – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.53-54).
Arkitektur DK 3-1993. Arkitektens Forlag. 1993.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.23, 66 og 68).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.151-152).
Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.205-206).
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.253).
Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk