Opført: 1797-1799 / mellem 1800 og 1804
Matrikelnummer: 68, Snarens Kvarter
Fredet: 1939 / 1945 / 1984
Arkitekt: H. C. Ondrup / Andreas Hallander
Beskrivelse
Matriklens ejendomme er alle beskrevet nedenfor:
Knabrostræde 15 er et hus i fire etager og blev over seks fag opført i årene 1797-1799 af stukkatøren og bygmesteren H. C. Ondrup (1751-1814), der havde erhvervet grunden af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828). Ondrup videresolgte hurtigt til maler Johan Jacob Weinicke, der sammen med førnævnte Hallander forhøjede huset med toetager mellem 1800 og 1804. Huset blevfredet i 1945.
Knabrostræde 15 blev fredet i 1945
Foto fra august 2006
De to øverste etager skyldes en forhøjelse fra årene 1800-1804
Foto fra august 2006
Kompagnistræde 16-16a består af forhus og baghus og begge blev opført for købmanden Friedrich Bertelsen i 1798. Forhuset er opført over fem fag og rummer kælder samt fem etager foruden en etfags gavlkvist. Det var oprindelig bygget som pakhus, men blev i 1855 omdannet til beboelse. Huset blev fredet i 1939.
Nr. 16 blev oprindelig bygget som pakhus,
men har fra 1855 været anvendt til beboelse
Foto fra august 2007
Kompagnistræde 16 blev fredet i 1939
Foto fra august 2007
Porten i nr.16 har også adgang til nr.18;
bemærk vognstopperne og det bevarede klokketræk
Foto fra august 2007
Bag dette står det tre fag brede og fire etager høje baghus, som er nr.16a. Det havde oprindelig kun tre etager, men fik sin fjerde etage i 1855. Huset blev fredet i 1939. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af baghuset (pr. 31.januar 2023).
Hjørnebygningen Kompagnistræde 18 blev af en af tidens store bygmestre, Andreas Hallander (1755-1828), opført i 1797 med kælder og tre etager. Huset har tre fag mod Kompagnistræde, et skråt hjørnefag samt otte fag til Knabrostræde. Huset blev fredet i 1984.
Hjørneejendommen nr.18 med nr.16 (t.h.) og Knabrostræde 15 (t.v.)
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Beboere
Kompagnistræde 16
I 1890-1891 boede den senere statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) på fjerdesalen i baghuset med sine forældre og efter et ophold i Fredericia flyttede han tilbage hertil. Herfra flyttede familien så til Niels Hemmingsens Gade 8, som blev nedrevet til fordel for den nuværende bygning, der opførtes i 1936.
Stauning var Danmarks første socialdemokratiske statsminister og hans regeringsperioder lå fra 1924 og fra 1929 til sin død i 1942. Desuden var han såkaldt kontrolminister fra 1916 til 1918 og bestred posten som forsvarsminister fra 31.maj 1933 og frem til valget i 1935. Han opnåede en enorm popularitet og formåede at udvikle Socialdemokratiet fra et arbejderparti og til et mere bredt funderet parti.
Blandt sine politiske sejre må nævnes Kanslergadeforliget (han boede i Kanslergade 10!), der mundede ud i socialreformen i 1933.
Thorvald Stauning
Kompagnistræde 18
Blot 14 år gammel blev Frederik Schwarz (1753-1838) optaget på Det Kongelige Teaters danseskole, men et skifte til fordel for skuespillet åbnede sig i 1773, hvor han debuterede samme år. Han udviklede sig til en alsidig skuespiller, der prøvede kræfter med både komikken, dramatikken og tragedien. Fra 1810 til 1816 var Schwarz instruktør på teatret og tog kun ganske få gange afstikkere som skuespiller sammensteds.
Som meddeler til Thomas Overskous teaterhistoriske værker var Schwarz en stor bidragyder, ligesom han lagde kræfter i forbedringer af skuespillernes sociale og arbejdsmæssige liv. I årene 1784-1786 udgav han Lommebog for Skuespilyndere ligesom han også oversatte stykker til nationalscenen.
Ifølge vejviserne for København havde Frederik Schwarz i årene 1798-1801 adresse på Kompagnistræde 18 og står jævnfør datidens sprogbrug opført som Acteur.
Frederik Schwarz
I vejviserne ses den franskfødte Første Solodandser Antoine Bournonville (1760-1843) som boende her i årene 1812-1813.
Som 9-årig begyndte han sin balletundervisning hos Jean-Georges Noverre (1727-1810) i Paris, der førte ham til optrædener i flere europæiske storbyer og i 1782 blev han engageret til Den Kongelige Svenske Ballet i Stockholm. Der fik Bournonville stor succes, men under en rejse til London strandede han i København og da hans velynder – kong Gustav III af Sverige (1746-1792) – blev myrdet slog han sig ned i hovedstaden.
Han ansattes under gode arbejdsbetingelser som solodanser ved Det Kongelige Teater og da han ramtes af en stormende forelskelse i balletdanseren Mariane Jensen (1767-1797 ), var hans københavnske fremtid beseglet.
Bournonvilles charme og ubestridte talent gjorde ham meget populær, men da han i 1816 skulle efterfølge Galeotti (1733-1816) som balletmester, blev perioden frem til hans afgang i 1823 præget af personaleproblemer og balletten fik ikke det nødvendige løft, da Bournonville ikke besad et egentligt koreografisk talent.
Med sin anden kone Lovisa Sundberg (1776-1859) fik han bl.a. sønnen August Bournonville (1805-1879), der som balletdanser, koreograf og balletmester for alvor løftede dansk ballet op gennem 1800-tallet (se artiklen om ham nedenfor).
Antoine Bournonville
Louis Aumont (1805-1879)
Antoine Bournonville
maleri fra 1827 – public domain
August Bournonville (1805-1879) – der regnes for den moderne ballets fader – boede her som barn i årene 1812-1813.
Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).
Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.
I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham.
Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:
“Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.
August Bournonville
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 98-99).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 152).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk