Opført: 1825
Matrikelnummer: 137, Rosenborg Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Gothersgade 103 fordeler sig på kælder og fire etager samt en mansardetage.
Huset er bygget over seks fag
Foto fra april 2007
Foto fra april 2007
Foto fra april 2007
Foto fra april 2007
Foto fra april 2007
Beboere
Naturvidenskabsmanden, botanikprofessoren og senere politiker J. F. Schouw (1789-1852) var her bosiddende fra 1822 til 1827.
Med en juridisk embedseksamen fra 1811 og en karriere i centraladministrationen læste han også naturhistorie sideløbende hermed, der i 1816 førte til en doktorgrad. Efter en 3½ år lang studierejse, hvor venskabet med Berthel Thorvaldsen blev indledt, ansattes J. F. Schouw i 1821 som professor i botanik og med vægten lagt på plantegeografien, udgav han herefter en lang række værker.
Dog er det som politiker at man husker Schouw for som en følge af Julirevolutionen 1830 i Paris, blev han stærkt tiltrukket af de liberale strømninger og kastede sig i 1834 ind i det politiske liv. Allerede året efter blev han medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og i 1841 dets præsident. Med teologen H. N. Clausen (1793-1877) skrev han et udkast til en konstitutionel forsamling og da Den Grundlovgivende Rigsforsamling* trådte sammen den 23.oktober 1848, var det med Schouw som præsident for denne. Forsamlingen blev af guldaldermaleren Constantin Hansen (1804-1880) foreviget på det berømte grundlovsmaleri.
I 1849 blev J. F. Schouw medlem af det første Landsting, men af helbredsmæssige årsager nedlagde han mandatet allerede året efter. En datter blev gift med kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) og J. F. Schouw blev dermed bedstefader til kunstmalerne Joakim og Niels Skovgaard.
* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.
J. F. Schouw
I årene 1847-1848 boede den teologiske forfatter og præst A. G. Rudelbach (1792-1862) her i Gothersgade 103.
Han blev teolog i 1820 og allerede dr. phil i 1822 på en afhandling om græsk og kristen etik. En studierejse i 1823-1824 til bl.a. Tyskland og Frankrig styrkede hans kundskab til kristendommens forskellige retninger, der hjemme igen førte til en uforsonlig og polemisk kamp for sit ortodokse lutherske syn mod bl.a. rationalismen gjorde, at man udelukkede ham bl.a. på Københavns Universitet. Et samarbejde med bl.a. Grundtvig og J. C. Lindberg (1797-1857) førte til udgivelsen af tidsskriftet Theologisk Manedsskrift. Rudelbach søgte herefter til Tyskland, hvor han virkede som præst og forfatter fra 1829 til 1845.
Tilbage i Danmark var han ikke glemt for sin stridbare stil og stik mod hans ønsker om ansættelse som biskop eller universitetslærer, måtte han tage til takke med enkelte forelæsninger på universitetet i 1847-1848. Først med en præstestilling i Slagelse, hvor han virkede fra 1848 og frem til sin død lykkedes det Rudelbach, at få et embede.
A. G. Rudelbach
C. A. Jensen (1792-1870)
Teologen Andreas Gottlob Rudelbach
1858 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
I 1850 var historikeren og bibliotekaren E. C. Werlauff (1781-1871) for en kort overgang blandt husets beboere.
Fra 1798 var han ansat ved Det Kongelige Bibliotek og gjorde her karriere de følgende 63 år, fra 1823 som overbibliotekar hvor han afløste D. G. Moldenhawer (ca.1753-1823). Werlauff blev endvidere tilknyttet universitetet i 1810, hvor han fra 1828 og til sin død virkede som professor i historie.
Skønt han var uddannet jurist fra 1802, lå hans arbejder i krydsfeltet af videnskabens, institutioners og mindesmærkers historie, ligesom han omkring i dyrkelsen af Holbergs komedier fandt en stor kulturhistorisk interesse.
Werlauff blev af både samtid og eftertid betegnet som en redelig videnskabsmand, der med sine mange udgivelser kendetegnedes af en tydelig beherskelse af sit stof. Privat undgik han helst selskabslivet og holdt sig helst blandt sine bøger eller på biblioteket.
Af Werlauffs mange værker nævnes her Historiske Efterretninger om det Kgl. Bibliotek (1825), Biografiske Efterretninger om Arne Magnusen (1835), Historiske Antegnelser til Holbergs Lystspil (1838) samt Erindringer om guldhornstyveriet den 4.maj 1802 (1858).
E. C. Werlauff
Oluf Krabbe (1789-1864) var højtstående officer (oberst og brigadekommandør), da han her flyttede ind i 1851.
Han var allerede fændrik fra 1808, hvorefter han 1809 avancerede til sekondløjtnant, 1813 til premierløjtnant, 1822 til kaptajn, 1837 til major, 1845 til oberstløjtnant, 1849 til oberst, 1852 generalmajor og blev 1860 afskediget med rang af generalløjtnant.
Krabbe var bataljonschef under slaget ved Slesvig i 1848, hvor han blev skudt i foden og sad tilfangetaget til september samme år. Det var for sin fremtrædende andel i sejrene 1849 og 1850 ved Sundeved, Isted samt Mysunde, at Oluf Krabbe vil blive husket. I slaget ved Sundeved 6.april 1849 var han leder af 1.Infanteribrigade, der taktisk slog general Wyneckens dobbelt så store styrke tilbage.
Under Slaget ved Isted 25.juli 1850 var det hans brigade, som standsede general W. von Willisens slesvig-holstenske hær, hvilket forpurrede at den danske hær blev faldet i ryggen.
Slaget ved Mysunde 12.september 1850 skulle blive hans sidste krigssejr. Krabbes brigade havde taget opstilling, men da den preussiske overmagt var for stor trak han sine tropper tilbage. Et nyt angreb blev sat ind, men blev nu afvist og Krabbe lod sin brigade forfølge fjenden med betydelige tab til følge.
Som anerkendelse bliv han tildelt Kommandørkorset, der i 1852 blev fulgt op af avancementet til generalmajor. Efter krigen var han chef for flere jyske brigader, men blev 1860 afskediget med rang af generalløjtnant. Krabbes personlighed var præget af karakterfasthed og han huskedes som særdeles pligtopfyldende ligesom han selv fordrede disciplin blandt sine underordnede.
Han var i en årrække bosat i Kiel, men under indtryk af de politiske forhold omkring hertugdømmerne, flyttede han til København inden krigen mod Preussen brød ud i 1864, hvor han samme år døde 30.marts. Oluf Krabbe flyttede herfra i 1852 idet han ved udnævnelsen til generalmajor i 1852 fik kommandoen over infanteribrigaden i Holsten.
Oluf Krabbe
Forfatteren og sceneinstruktør, cand.phil. H. P. Holst (1811-1893) havde adresse her i 1858-1859.
Han blev kendt da han i 1839 skrev et mindedigt over den netop afdøde enevældskonge Frederik VI (1768-1839). Berømmelse opnåede Holst da han under Treårskrigen 1848-1850 skrev det patriotiske digt Den lille Hornblæser og da han i 1872 under henvisning til krigen i 1864 formede såkaldte skuemønter, som han prægede med de ord eftertiden bedst husker ham for: For hvert et tab igen erstatning findes; hvad udad tabes, det skal indad vindes.
Holst var i mange år lærer i dansk og logik ved både Landkadetakademiet og Søkadetakademiet, foruden han var redaktør af Berlingske Tidende, direktør for Casinoteatret samt sceneinstruktør ved Det Kongelige Teater.
H. P. Holst
Årene 1855-1866 var Gothersgade 103 bopæl for kammersangeren, kongelig skuespiller J. C. Hansen (1812-1880).
J. C. Hansen
Æstetikeren og kritikeren Clemens Christoffer Mathias Petersen (1834-1918) boede her fra 1867 og frem til 1869, hvor han over hals og hoved tog til USA.
C. C. M. Petersen
Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnsson (stående til højre) med danske venner
Fotografi ca.1858 – Budtz Müller & co. – www.digitaltmuseum.no
Clemens Petersen sidder i midten og til højre for ham sidder Philip Weilbach (1834-1900),
der skabte opslagsværket Weilbachs Kunstnerleksikon
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk