Nationalmuseet – tidligere Prinsens Palæ
Billeder af ejendommen følger senest i september 2024
Opført: 1684-1689 / 1743-1744 / 1767 / 1929-1938 / 1991-1992
Matrikelnummer: 291, Vester Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: J. C. Krieger / Nicolai Eigtved / C. F. Harsdorff / Mogens Clemmensen / Arne Nystrøm / Gehrdt Bornebusch
Beskrivelse
Nationalmuseet optager hele karreen mellem Frederiksholms Kanal, Stormgade, Ny Vestergade og Vester Voldgade. På grunden lå oprindelig en stor gård fra 1689 der var blevet opført for storkøbmanden Wigandt Michelbecker (1632-1696). Dele af denne gård blev nedrevet og udvidet 1743-1744 under ledelse af arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754) og blev til dette store rokokoanlæg med det sortglaserede tag, der skulle rumme boligen for den senere Frederik V, kronprins Frederik (1723-1766) og kronprinsesse Louise (1724-1751).
Allerede i 1767 blev restaureret under ledelse af C. F. Harsdorff (1735-1799). Siden er palæet blevet udbygget af bl.a. Mogens Clemmensen (1885-1943), Arne Nystrøm (1900-1979) og Gehrdt Bornebusch (1925-2011).
Clemmensen og Nystrøm stod i årene 1929-1938 for udvidelsen mod den meget trafikerende Stormgade og fik dér skabt en helle for gående, der i mag for uvejr kan nyde de 38 søjler af bornholmsk granit. Ligeledes blev nye fløje skabt mod Vester Voldgade og Ny Vestergade. Bornebusch forestod restaureringen og ombygningen i 1991-1992 (bl.a. tidssvarende adgangsforhold og den glasoverdækkede gård).
Gennem tiden har palæet haft mange navne: Palaiset, Palaiset bag Slottet, Arveprinsens Palais, Palaiset ved Frederiksholms Kanal, Prinsens Palais og benævnes nu Nationalmuseet.
Billedtekst:
Indgangen til museet foregår via Ny Vestergade, hvor man træder ind via et lille gårdrum.
Den mod kanalen lave portfløj med bl.a. vaser.
Langs Stormgade ses de 38 bornholmske granitsøjler.
Beboere
Den senere Christian VII (1749-1808) boede her som kronprins i en kort årrække.
Fyrstinde Sophie Caroline af Øst-Friesland (1707-1767) boede fra ca.1740 til 1756 i palæet, hvor hun betjentes af ca. 40 ansatte.
Hendes mand der var fyrste af Øst-Friesland døde forgældet i 1734 og hun blev af svogeren kong Christian VI (1699-1746) inviteret til, at slå sig ned i Danmark. Hun var søster til dronning Sophie Magdalene (1700-1770), der var gift med kong Christian VI.
Sophie Caroline
Fra 1770 til 1789 var lægen Johan Berger (1723-1791) bosiddende her.
Han var uddannet i Tyskland, men tog ophold i Danmark fra 1752 og blev allerede året efter kongelig livlæge. Berger var en af fortalerne for bl.a. oprettelsen af Frederiks Hospital og Kirurgisk Akademi (begge havde til huse i Bredgade) samt Botanisk Have.
Bergers død blev opsigtsvækkende idet han døde, som en følge af en øreoperation på sig selv. Det var kollegaen Alexander Kølpin (1731-1801) som udførte operationen, der efterfølgende gav Berger en blodforgiftning og hjernebetændelse.
Johan Berger
Diplomaten og udenrigsministeren, kammerherre A. S. von Osten (1726-1797) flyttede ind i palæet i 1771. Året efter adlet med en grevetitel og i 1773 flyttede han herfra til Holmens Kanal.
A. S. von Osten
Den tyskfødte geograf og astronom Carsten Niebuhr (1733-1815) var fra 1773 til 1781 bosiddende her i palæet.
Efter studier på universitetet i Göttingen deltog han i årene 1761-1767 primært som astronom og landmåler på den store danske videnskabelige ekspedition til Arabien. Ekspeditionen, der bl.a. foregik med skib og på kamelryg gik til bl.a. i Tyrkiet, Egypten, Syrien, Yemen, Iran, Irak og Indien, hvor Niebuhr undervejs optegnede detaljerede kort, der på sin tid var en stor bedrift. Kortene blev senere benyttet af både den engelske flåde og selveste Napoleon.
Niebuhrs nysgerrighed og søgen efter forståelse for andre kulturer og skikke fik ham bl.a. til, at bære flere af stedernes traditionelle påklædninger, herunder kjortel, sabel, turban, tøfler. Desuden måtte den lærde mand vænne sig til, at spise med fingrene!
Skæbnen ville at kun Niebuhr vendte hjem, da de øvrige ekspeditionsdeltagere døde undervejs, men både deres og hans egne fund blev undervejs i ekspeditionen sendt hjem til Danmark. Rejsen er blevet skildret i Thorkild Hansens bog Det lykkelige Arabien.
Denne var hans sidste københavnske bopæl og han slog sig derefter ned i Holsten, der dengang tilhørte Danmark.
Carsten Niebuhr
Ukendt kunstner
Portræt af Carsten Niebuhr
ca.1770erne – Dithmarscher Landesmuseum – public domain
Portrætmaleren, hofskildrer Vigilius Erichsen (1722-1782) boede her fra 1774 til sin død; fra 1778 med titel af professor.
Han blev uddannet som portrætmaler hos hofmaler J. S. Wahl (1689-1765). I perioden 1757-1772 opholdt han sig i Rusland, bl.a. som den foretrukne kunstner ved hoffet i Sankt Petersborg, hvor han mindst 30 gange havde portrætteret kejserinde Katharina II (1729-1796). Hjemvendt i 1772 efterfulgte han Pilo (1711-1793) som hofportrætmaler.
Ikke blot som oliemaler blev Erichsen et stort navn med portrætter af bl.a. ovennævnte Katharina II, Frederik V (1723-1766) samt andre medlemmer af det danske kongehus, men også hans mange miniaturebilleder, der vandt ry udenfor Danmark.
Statsmanden og historikeren Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) boede her fra 1774 til 1784.
Ove Høegh-Guldberg
I perioden 1779-1787 boede kunstmaleren, arkitekten og billedhuggeren Nicolai Abildgaard (1743-1809) her med titel af professor og historiemaler; fra 1785 tillige med titel af justitsråd.
Ved siden af Jens Juel (1745-1802) var han omkring 1800 det betydeligste navn i dansk kunstliv. Frihedsstøtten på Vesterbrogade (til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788) blev til efter hans tegninger og indviet i 1797. Som arkitekt var han bl.a. manden bag Schweizerhuset og Apistemplet i Frederiksberg Have samt ejendommen Nytorv 5.
Abildgaards billeder kan for en væsentlig dels vedkommende ses på Statens Museum for Kunst og af andre sider af hans kunstvirksomhed kan nævnes rollen som rådgiver i kunst og arkitektur for arveprins Frederik VI (1768-1839) samt professoratet på Kunstakademiet, hvor han udøvede en meget stor indflydelse på sine elever, af hvilke det største navn blev billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844).
Nicolai Abildgaard var bror til lægen og dyrlægen P. C. Abildgaard (1740-1801), der på eget initiativ grundlagde den danske veterinærskole i 1773 og som ved hjælp af nedslagtning og karantæne blev kendt for udryddelsen af kvægpest.
Nicolai Abildgaard
Arkitekten og professoren Peter Meyn (1749-1808) var her bosiddende fra 1784 til 1807.
Hans hovedværk er tegningerne til Kirurgisk Akademi (opført ) på adressen Bredgade 62 og tegnede tillige gitteret, portene og pavillonerne langs Kongens Have mod Kronprinsessegade.
Tilbage i 1783 blev han professor ved Kunstakademiet, der i 1789 blev fulgt op af udnævnelsen til stadsbygmester. Meyn blev derfor en af hovedkræfterne bag genopbygningen af København efter bybranden 1795. Han var Kunstakademiets direktør fra 1797 til 1799.
Uden for denne hjemmesides rammer var Peter Meyn også ophavsmanden til Assistens Kirkegårds mur langs Nørrebrogade.
Peter Meyn
Kammerherre og major A. W. Hauch (1755-1838) havde her sin bopæl fra 1786-1789. I vejviseren nævnes han fra 1787 tillige som Rejse Staldmester.
A. W. Hauch
Etatsråd og Livmedicus U. B. Aaskov (1742-1806) var blandt palæets beboere fra 1792 til 1805. Aaskov var læge og arbejdede for oprettelsen af Den kongelige Fødselsstiftelse i Amaliegade.
Det var bestemt ikke normen, at københavnerne i tidligere tider boede på samme adresse i mange år, men kammerherren og officeren F. C. Bülow (1769-1844) var dog undtagelsen. Han boede her fra 1811 til 1844 og var kong Frederik VI´s ven og rådgiver.
F. C. Bülow
Arkitekten, professor C. F. Hansen (1759-1845) havde som førnævnte Bülow en lang periode som beboer heri palæet. Han havde her sin bolig og arbejdsplads fra 1804 til 1845 og her besøgtes han bl.a. af vennen Bertel Thorvaldsen (1770-1844) og svogeren, litteraten Knud Lyhne Rahbek (1760-1830).
Blot 10 år gammel blev C. F. Hansen i 1766 optaget på Kunstakademiet, hvor han som elev af Harsdorff og siden efter studierejser til bl.a. Rom blev landbygmester i Holsten i november 1784, hvor han mest arbejdede for private.
Efter Harsdorffs død i 1799 blev C. F. Hansen kaldt hjem til København for her, at rejse et nyt Christiansborg efter branden i 1794. Det nyklassicistiske slot påbegyndtes i 1803, men indviedes først i 1828 på grund af den økonomiske krise, der ramte Danmark i 1800-tallets begyndelse. Slottet brændte i 1884 med undtagelse af den tilhørende slotskirke.
I 1808 udnævntes han til overbygningsdirektør og professor i arkitektur. Råd- og Domhuset på Nytorv (1805-1815), Metropolitanskolen (1811-1815) og Frue Kirke (1811-1829) er andre af C. F. Hansens kendte arbejder, der alle opførtes i den så velkendte nyklassicistiske stil. Han var svigerfar til arkitekten G. F. Hetsch (1788-1864).
C. F. Hansen
Officeren C. G. von Krogh (1785-1860) havde her sin bolig i den lange periode fra 1817 til 1853.
C. G. von Krogh
Otto Bache (1839-1927)
Generalleutnant Krohg ved Isted 25.juli 1850
1889 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Blandt 1800-tallets største danske malere var Wilhelm Marstrand (1810-1873) der boede her i 1845.
I 1826 begyndte han som elev af C.W. Eckersberg (1783-1853) og tre år senere optoges han på Kunstakademiets modelskole. Han vakte tidlig opmærksomhed på grund af sit usædvanlige talent og i 1836 drog han på sit første udlandsophold, som endte i Rom, hvor han mødte billedhuggeren Berthel Thorvaldsen (1770-1844). Senere opholdt han sig i München og derfra vendte han hjem i 1841.
Frem til det næste udlandsophold i 1845 portrætterede han bl.a. Tivolis stifter Georg Carstensen (1812-1857).
Netop hjemvendt fra studieophold i Italien blev han i november 1848 udnævnt til professor ved Kunstakademiet. Flere kendte mennesker blev efterhånden portrætteret af Marstrand og her kan eksempelvis nævnes fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851), arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) og kunsthistorikeren L. N. Høyen (1798-1870).
I årene 1864-1866 malede han til Roskilde Domkirke det berømte Christian den 4. på Trefoldigheden (ca.1863) og i festsalen på Københavns Universitet kan ses det store maleri Universitetets stiftelse, som han kun nåede at male skitserne til; maleriet blev senere færdiggjort af Carl Bloch (1834-1890).
Marstrand døde i 1873 som følge af en lungebetændelse. Her fra Frederiksholms Kanal flyttede Marstrand til adressen Snaregade 4.
Wilhelm Marstrand
Herunder ses et lille udvalg af Marstrands værker:
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Familien Waagepetersen
1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Christian IV på Trefoldigheden
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
En gadescene i hundedagene
1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Kunsthistorikeren, professor N. L. Høyen
1868 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Maleren Christen Købke
1839 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Arkitekten Gottlieb Bindesbøll
1834 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Kunstnerens hustru og børn i atelieret på Charlottenborg
1861-1862 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
C.W. Eckersberg på Charlottenborgs trappegang
tegning fra ca.1830 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Krinolinens besværligheder
tegning uden datering – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Kunstnerkollegaen Christen Købke (1810-1848) malede i 1836 nedenstående portræt af Wilhelm Marstrand
Christen Købke (1810-1848)
Maleren Vilhelm Marstrand
1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Af vejviseren for København fremgår det at guldaldermaleren Constantin Hansen (1804-1880) boede her omkring 1846.
Han blev født i Rom i 1804 og døbt i 1805 i Wien (født i Rom og døbt i Wien – ha-ha!), hvor Constanze Mozart (1762-1842) – enken efter den verdensberømte komponist – var hans gudmoder. Constantin Hansen er kendt som kunstneren bag maleriet af Den Grundlovgivende Rigsforsamling på Frederiksborg Slot samt udsmykningen af Universitetets forhal med motiver fra den græske mytologi, som han udførte i samarbejde med kollegaen Georg Hilker (1807-1875).
Allerede i 1817 kom han som elev til Kunstakademiet for, at uddanne sig til arkitekt på bygningsskolen, men efterhånden overtog maleriet hans interesse og han blev i 1825 optaget på modelskolen som elev af C.W. Eckersberg (1783-1853).
På sin studierejse til Italien 1835-1843 påvirkedes Constantin Hansen af antikken og fra sit ophold i Rom malede han i 1837 det kendte Danske kunstnere i Rom. Desuden portrætterede han mange af sin samtids personligheder samt folkelivsbilleder. Fra 1855 og til sin død var han professor ved Kunstakademiet.
Constantin Hansen
Et udvalg af Constantin Hansens værker kan ses herunder:
Under deres ophold i Rom portrætterede Constantin Hansen (1804-1880) og Albert Küchler (1883-1886) hinanden i 1837;
maleriet t.v. forestiller Constantin Hansen og t.h. Albert Küchler
T.v. Albert Küchler, Maleren Constantin Hansen, 1837, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain
T.h. Constantin Hansen, Maleren Albert Küchler, 1837, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain
Constantin Hansen (1804-1880)
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
1860-1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – pubic domain
Det mest kendte af hans værker er monumentalmaleriet med Den Grundlovgivende Rigsforsamling,
som står i den gamle højesteretssal på det andet Christiansborg, der brændte i 1884
Constantin Hansen (1804-1880)
Et selskab af danske kunstnere i Rom
1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
T. v. Constantin Hansen, Portræt af Gottlieb Bindesbøll, 1849, Thorvaldsens Museum, public domain
T. h. Constantin Hansen, Kunstnerens søster Alvilde, 1825, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain
Maleriet herunder viser Constantin Hansen der i 1862 blev portrætteret af kunstnerkollegaen Wilhelm Marstrand:
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Maleren Constantin Hansen
1862 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) havde her en embedsbolig fra 1851 til 1865, hvor han virkede som inspektør for det museum, der fra 1892 har heddet Nationalmuseet.
Hans navn står synonymt med Treperiode-systemet, hvor han i 1836 opdelte forhistorien i henholdsvis Stenalder, Bronzealder og Jernalder, som han offentliggjorde i “Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed“; denne tredeling har siden været grundlaget for den arkæologiske forskning.
På Trinitatis Kirkes loft åbnede han i 1819 Oldnordisk Museum for offentligheden og bidrog stærkt til, at fremme det brede publikums interesse for oldsager. I 1853 flyttedes museet her til Prinsens Palæ, der i dag rummer Nationalmuseet, hvor Thomsen samlede både Antiksamlingen og Kunstkammerets samlinger. Desforuden medvirkede han også til oprettelsen af våbensamlingen i Tøjhuset (i dag Tøjhusmuseet).
C. J. Thomsen
J. V. Gertner (1818-1871)
Christian Jürgensen Thomsen
public domain
Virksomheder
Nationalmuseet har her haft til huse siden 1894.
Højesteret var som kongehuset blevet husvild efter branden på det første Christiansborg i 1794 og havde derfor lokaler her frem til 1864. Imidlertid fik den i 1830 sin egen retssal på det andet Christiansborg (brændte i 1884), mens den daglige administration stadig fortsatte her.
Videnskabernes Selskab boede her også i en årrække.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Arkitekten Gehrdt Bornebusch. Michael Sten Johnsen. Arkitektens Forlag. 2004 (s. 156-159)
C. F. Hansen I-II. Hakon Lund og Anne Lise Thygesen. Arkitektens Forlag og Bergia-fonden. 1995.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 90).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 90).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk