Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1882
Matrikelnummer: 334, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1984
Arkitekt: Ferdinand Meldahl
Beskrivelse
Forhuset Frederiksgade 5 er en af de eksklusive ejendomme som fra ca.1875 til 1885 blev rejst under ledelse af arkitekten og byplanlæggeren Ferdinand Meldahl (1827-1908).
Ejendommene danner sammen en bue omkring Marmorkirken og skaber derved en exceptionel arkitektonisk helhed for området. Marmorkirken, der dengang stod som den aldrig fuldførte Frederiks Kirke samt de omkringliggende grunde blev i 1874 opkøbt af bankdirektøren C. F. Tietgen (1829-1901). For at finansiere opbygningen af kirken lod han under Ferdinand Meldahls ledelse opføre herskabelige ejendomme omkring kirken. Hele projektet stod færdigt i 1885, altså 11 år før Marmorkirken stod endeligt opført.
At Tietgens kongstanker vedrørende projektet ikke blev optimalt, vidner den tomme plads på det fjerde hjørne og de følgende huse til Store Kongensgade om. Husejerne forlangte dengang en langt højere pris end Tietgens tilbud, så området står i dag som Tietgens Ærgrelser, da han netop ønskede at fuldføre sit ejendomsprojekt om hele Marmorkirken.
Beboere
Komponisten Carl Nielsen (1865-1931) havde her sin bolig på fjerde sal i årene 1896-1898 sammen med sin hustru billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945; f. Brodersen).
Han var i 1883 taget til København fra Fyn og tog straks kontakt til dansk musiklivs daværende nestor, Niels W. Gade (1817-1890). Allerede i januar 1884 kom Carl Nielsen ind på Musikkonservatoriet, hvorefter karrieren langsomt men sikkert gik den rigtige vej. Men da komponisthvervet ikke gav ham til dagen og vejen måtte han i 1889 søge optagelse, som andenviolinist i Det Kongelige Kapel.
Han fik i 1890 tildelt det Anckerske Legat og drog herefter på en rejse til Tyskland, Frankrig og Italien. I Paris mødte han billedhuggeren Anne Marie Brodersen (1863-1945; kendt som Anne Marie Carl Nielsen) og de giftede sig 10.maj 1891 i Firenze. I 1902 opførtes hans første opera Saul og David på Det Kongelige Teater og skulle naturligvis selv svinge taktstokken for orkestret.
I naturlig forlængelse af sit talent blev han orkesterleder på Det Kongelige Teater fra 1908 til 1914 og fra 1915 overtog han stillingen som dirigent i Musikforeningen, hvor han for første gang fremførte sin 4. og 5. symfoni. 1915 var også året hvor Carl Nielsen indtrådte i Musikkonservatoriets direktion og på konservatoriet underviste han i en kort årrække i bl.a. musikteori.
I 1926 blev han ramt af sygdom og medførte gennem årene indtil flere hjerteanfald, men i 1931 bukkede han under og døde på Rigshospitalet. Carl Nielsens største værk er utvivlsomt den komiske opera Maskarade (efter Holbergs komedie) der fik premiere i 1906 og siden da har været en klassiker på den danske scene. Nævnes skal også hans selvbiografi Min fynske barndom fra 1927 , der i 1994 blev filmatiseret med gøgleren og skuespilleren Erik Clausen (f.1942) som instruktør.
Carl Nielsen
Billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945; f. Brodersen) havde på fjerde sal sin bolig i perioden 1896-1898 sammen med sin mand, ovennævnte komponist Carl Nielsen (1865-1931).
Hun var i 1882 flyttet fra sin fødeegn ved Kolding og bosatte sig i København, hvor hun samme år blev elev hos August Saabye (1823-1916). Allerede i 1884 debuterede hun på Charlottenborgs forårsudstilling og blev snart et navn. Det blev hendes talent for dyreskulpturer, der så tro mod dyrenes gøren og laden gjorde hende europæisk berømt.
Af hendes alment kendte værker kan nævnes rytterstatuen af Christian IX (afsløret 15.november 1927 på Christiansborg ridebane), der var 15 år undervejs. Endvidere Den fløjtespillende Pan, der som monument for ægtemanden Carl Nielsen blev rejst ved Grønningen i 1940. Som store anerkendelser for sin kunst modtog hun Ingenio et Arti i 1927 og Thorvaldsens Medalje i 1932.
Anne Marie Carl Nielsen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Architectura 22. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2000.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Huse i København og Nordsjælland – tegnet af berømte danske arkitekter. Gitte Just og Hans O. Madsen. Aschehoug. 2005.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk