Frederiksgade 4

 Marmorkirken

 

Billeder følger senest i september 2025


Opført: 1749-1770 / 1875-1894

Matrikelnummer: 185, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Nicolai Eigtved / Nicolas-Henri Jardin / Ferdinand Meldahl / Albert Jensen


Beskrivelse

Marmorkirken – hvis officielle navn er Frederikskirken – blev indviet den 19.august 1894.

Grundstenen blev nedlagt af Frederik V (1723-1766) den 30.oktober 1749, som var 300-årsdagen for de oldenborgske kongers regeringsperiode. Kirkens forbillede skulle være Peterskirken i Rom og man ønskede at skabe en kirke, der ikke havde sin lige uden for Italien.

Det blev stjernearkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754) som leverede tegningerne og han fik påbegyndt det store bygger, der imidlertid måtte standses da han pludselig døde. Den til lejligheden indkaldte franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) fortsatte arbejdet, der endnu en gang blev standset – denne gang af økonomiske grunde – og denne gang af gehejmestatsminister J. F. Struensee (1737-1772), som havde overtaget styringen af landet efter den sindssyge og derfor indisponerede kong Christian VII (1749-1808). Kirkebyggeriet henlå som ruin i hen ved 100 år.

 

Thorald Læssøe (1816-1878)

Parti af Marmorpladsen med ruinerne af den ufuldførte Frederikskirke

1838 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Kunstmaleren J. Th. Lundbye (1818-1848) citeres for at op til 1840erne

lod kunstnerne af og til indtage deres mad i den overgroede, men dekorative ruin, hvor soklerne tjente som bord

(kilde: bogen Blunck af Karin Bechmann Søndergaard, 2017, s.48)

 

Frederik Sødring (1809-1862)

Parti af Marmorpladsen med ruinerne af den ufuldførte Frederikskirke

1835 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Ukendt kunstner

Ingen titel men forestiller Marmorkirkens ruin

oliemaleri fra 1800-tallet – public domain

Solgt i juni 2022 på Stockholms Auktionsverk for 63.732 danske kroner

 

 

Der gik 100 år før byggeriet kunne fortsatte og ruinen – som den i mellemtiden var blevet – blev i 1874 købt af industri- og finansmanden C. F. Tietgen (1829-1901) på betingelse af, at han fuldførte kirken. For at finansiere dele af opførelsen tog han initiativ til at bygge de ejendomme, som i dag står rundt om Marmorkirken. Dog blev det arkitekten Albert Jensen (1847-1913) som forestod den daglige ledelse under byggeriet af både kirken og de omkringliggende ejendomme.

Indvielsen af kirken fandt sted den 10.august 1894.

Det er den enorme kuppel som fanger blikket og med godt 80 meter til toppen kan den selvsagt ses langt fra. Omkring kirken står en mængde statuer af mænd, som har præget den danske kirkes historie, hvor her kan nævnes den kristne missionær og munk Ansgar (801-865), salmedigteren og biskoppen Thomas Kingo (1634-1703), salmedigteren og biskoppen H. A. Brorson (1694-1764), salmedigteren, forfatteren og præsten N. F. S. Grundtvig (1783-1872) samt filosoffen og teologen Søren Kierkegaard (1813-1855). Endvidere ses også statuer af Moses og Luther.

Indgangspartiet bæres af fire søjler.

Indvendigt måler kuplen 43 meter fra gulvet og op til kuplen, der indvendigt er 30 meter i diameter. Hvælvingen ses inddelt i 12 felter; hver med apostlene malet på blå baggrund.

Det nærmest tempelformede alter er udført i marmor og træ.

Døbefonten / dåbsenglen blev udført 1893 af billedhuggeren Stephan Sinding (1846-1922).

 

Marmorkirkens kuppel set fra Christiansborgs slotstårn

Foto fra september 2014

 

 

Frederiksgade 4 - postkort a

Kirken set fra det stykke af Frederiksgade,

der ligger op til Amalienborg

Postkort fra ca.1910

 

Frederiksgade 4 - postkort b

Marmorkirkens indre

 Postkort nr.86 udgivet af C.F. – afsendt i 1907

 

Frederiksgade 4 - postkort c

Marmorkirken set fra Amalienborg Slotsplads

Postkort nr.178 udgivet af Alex Vincents Kunstforlag – afsendt i 1933

 

Frederiksgade 4 - postkort d

Kirken med Store Kongensgade til venstre og Bredgade til højre

Postkort nr.9 udgivet af Alex Vincents Forlag – ca.1930

 

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Architectura 22. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2000.

Blunck. Karin Bechmann Søndergaard. Nivågaards Malerisamling. 2017 (s.48).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 89-90).

Pynt på gesimsen – facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920. Kristian Hvidt. G. E. C. Gad. 1983 (s.127).

Tietgens Ærgrelse. Udg. af Realea. Red. Ole Lange, Tony Fretton og Peter Thule Kristensen. 2010.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk