Opført: 1895
Matrikelnummer: 135, Klædebo Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Valdemar Ingemann
Beskrivelse
Fra 1895 stammer denne hjørneejendom med kælder og fem etager. Arkitekten var Valdemar Ingemann (1840-1911). Oprindelig havde ejendommen et højt spir, der kun efter få år blev revet ned.
I gården er der i muren indsat en tavle med forgyldte bogstaver, hvor indskriften lyder: “11. februar 1928 – hundredaarsdagen for Julius M. Goldschmidts fødsel – satte slægten i taknemmelig erindring denne mindetavle”.
Bemærk jernankrene mellem førstesalens halvbuede vinduer
Foto fra august 2007
© www.indenforvoldene.dk
Foto fra august 2007
© www.indenforvoldene.dk
I kun ganske få år var der spir på tårnet
Foto fra august 2007
© www.indenforvoldene.dk
Facaden til Frederiksborggade
Foto fra august 2007
© www.indenforvoldene.dk
Facaden til Frederiksborggade
Foto fra august 2007
© www.indenforvoldene.dk
Ejendommens øverste etager
Foto fra august 2007
© www.indenforvoldene.dk
En for indre København noget usædvanlig indgang står foran tårnet
Foto fra august 2007
© www.indenforvoldene.dk
På et postkort fra 1905 set ejendommen med spir
Postkort nr.2203 udgivet af Carl Stender – afsendt i 1905
Virksomheder
Netop som ejendommen var nybygget flyttede Ny-Apothek ind her i august 1895 med apoteker Oluf Peter Jessen Degn som indehaver. I 1922 overtog apoteker Otto Lund forretningen, der november samme år ændrede navnet til Kultorvets Apotek, hvad det hed frem til lukningen i 1980.
Receptkuvert fra det hedengangne Kultorvets Apotek
Kort efter ejendommen var nybygget flyttede Poliklinikken* ind her i 1896. Via indsamlede midler og lavere husleje end normalen, samt donerede interiører som eksempelvis vandkummer og gratis indlagt elektricitet, kunne man her fortsætte virket af denne klinik, der så dagens lys i midten af 1880erne. Poliklinikken lå tidligere i Valkendorfsgade 22, hvor faciliteterne var blevet for trange.
* En poliklinik var en lægeklinik, der gratis kunne benyttes af ubemidlede personer.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Illustreret Tidende. 1896. Nr. 29, 19/04.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.90-91).
Pynt på gesimsen – facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920. Kristian Hvidt. G. E. C. Gad. 1983 (s.135).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Matriklen.dk (et kort over matriklen samt yderligere oplysninger derom findes på Matriklen.dk)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk










