Opført: 1795-1796 / 1796-1798 / 1797 / før 1888 / 1898
Matrikelnummer: 13, Vester Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Hjørnehuset Frederiksberggade 15/Kattesundet 6 blev for brændevinsbrænder Peder Michelsen Hjarup bygget i årene 1795-1796. Det står med kælder samt tre etager og har fire fag til Frederiksberggade, et skråt hjørnefag samt ni fag til Kattesundet.
Ejendommen set fra Frederiksberggade (Strøget) med Kattesundet til venstre
Foto fra november 2025
Hjørnefaget samt de fire fag til Frederiksberggade
Foto fra november 2025
Foto fra november 2025
Ejendommens ni fag til Kattesundet
Foto fra november 2025
Over de sidste fag til Kattesundet ses øverst et ateliervindue
Foto fra november 2025
De ni fag til Kattesundet set i retning mod Frederiksberggade (Strøget)
Foto fra november 2025
Frederiksberggade 17 er fra 1797 og opført med kælder og tre etager for brændevinsbrænder Peder Nielsen Sommersted. Hovedgesimsen er dog fra 1885, mens ateliervinduet er af endnu yngre dato.
Foto fra juni 2006
Der er franske altaner foran vinduerne på første sal
Foto fra marts 2007
Foto fra marts 2007
Med sin sandfarvede, pudsede facade står Frederiksberggade 19 med kælder samt fire etager. Huset blev opført før 1888 og blev 1888 ombygget for skomagermester C. Christensen.
Hjørnehuset Frederiksberggade 21 blev opført i 1898. Fem fag vender mod Frederiksberggade, derefter et bredt hjørnefag samt ni fag til Mikkel Bryggers Gade.
Foto fra august 2013
Den øvre del af facaden mod Frederiksberggade (Strøget)
Foto fra august 2013
Igen facaden til Frederiksberggade med Mikkel Bryggers Gade til højre
Foto fra august 2013
Hjørnefaget
Foto fra august 2013
Den øverste og meget dekorative del af hjørnefaget
Foto fra august 2013
Facaden ned langs Mikkel Bryggers Gade
Foto fra august 2013
Udsnit af facadens øverste del mod Mikkel Bryggers Gade
Foto fra august 2013
Her set mod Frederiksberggade
Foto fra august 2013
Mikkel Bryggers Gade 1 opførtes 1796-1798 i tre etager for slagter Jørgen Frydenlund. Den nederste af de tre etager var oprindeligt indrettet til hestestald, men blev i 1854 indrettet til butik.
Beboere
Frederiksberggade 15/Kattesundet 6
Simon Meisling (1787-1856) – der boede her i perioderne 1814-1819 og 1842-1844 – er bedst kendt som H. C. Andersens strenge lærer fra både Slagelse Latinskole og Helsingør Latinskole.
H. C. Andersen (1805-1875) flyttede 1825 ind hos Meisling i Slagelse, der dér var rektor og som i de følgende år lod sin elev forstå, at denne både var dum og i det hele taget ikke ville blive til noget. Meisling fik i 1826 rektoratet for Helsingør Latinskole, hvortil Andersen fulgte med som både elev og logerende. Først mange år efter tilgav Andersen sin gamle lærer Meisling al den spot og ydmygelse, han i ungdommen havde været udsat for.
Som oversætter har Meisling i mindre grad bemærket sig, da han bl.a. oversatte Shakespeares Døden i Venedig samt en lang række oldtidsdigte.
Simon Meisling
Skuespilleren N. P. Nielsen (1795-1860) boede her i 1822 og var kendt som fortolker af Oehlenschlägers helteroller og af sin tid betegnet som en mangesidet naturbegavelse.
Egentlig var han uddannet på Landkadetakademiet i Bredgade (nuværende Østre Landsret), hvor han endte sin militære karriere med rang af premierløjtnant. N. P. Nielsens disponering for både det musikalske og poetiske fik ham til i 1820, at anmode Det Kongelige Teater om antagelse som skuespiller.
Samme år fik han så sin debut som hovedrolleindehaver i Axel og Valborg af Adam Oehlenschläger (1779-1850) og N. P. Nielsen blev straks et navn, der også beherskede Shakespeare-roller, ligesom hans navn knyttedes til jobbet som sceneinstruktør sammensteds.
Hans senere konflikter med teatrets direktør fra 1848 – Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) – betød omsider, at han fik sin pension i 1854. Uoverensstemmelserne havde også den effekt, at N. P. Nielsen måtte holde sin afskedsforestilling i Hofteatret på Christiansborg, idet Heiberg havde hindret en sådan på Det Kongelige Teater.
Efter Heibergs fratrædelse var den nye direktion mere imødekommende og Nielsen optrådte derfor lejlighedsvis på teatret frem til sin død, ligesom han tilsvarende havde gæsteroller i både Sverige og Finland.
N. P. Nielsen blev i 1824 gift med skuespillerinden Caroline Walter (1795-1869), men ægteskabet blev opløst. I 1834 giftede Nielsen sig med skuespillerinden Anna Wexschall (f. Brenøe; 1803-1856) og hun kendes af eftertiden under navnet Anna Nielsen.
N. P. Nielsen
I vejviseren for 1845 ses Docent i Mathematik Adolph Steen (1816-1886) som beboer her i hjørneejendommen.
Adolph Steen
Frederiksberggade 17
I årene 1818-1821 var skuespilleren Carl Winsløw (1796-1834), at finde blandt ejendommens beboere.
Han var handelsuddannet og derefter kontoransat, men 18 år gammel blev han optaget på elevskolen, der lå i Hofteatret på Christiansborg. Han blev langt fra modnet til scenen, der kun gav ham små roller og trods kongelig ansættelse som skuespiller fik han stadig de mindre roller.
Men da Jonas Collin (1776-1861) – H. C. Andersens velgører – blev medlem af Det Kongelige Teaters direktion, lysnede udsigterne sig for Winsløw og fik et studieophold i Berlin, hvor han mødte skuespilleren Ludvig Devrient (1784-1832), der inspirerede og motiverede Winsløw til de afgørende egenskaber, der kræves for at stå på en scene.
Winsløws udvikling til karakterskuespiller sås i hans evne til, at vise alsidighed og give sine roller en psykologisk profil. Det var også hans trang og evne til at sminke og farvelægge sig til rollerne, der efterhånden blev almindeligt blandt kollegerne.
Med tiden fik han større roller i eksempelvis vaudevillen Aprilsnarrene (af Johan Ludvig Heiberg) og lystspillet Østergade og Vestergade (af Thomas Overskou), men hans helt store præstation var som den samvittighedsløse og grumme Ludvig XI i den historiske tragedie af samme navn (af Casimir Delavigne), hvor publikum efter tæppefald var som “Gennemisnet og fuld af Rædsel over det Billede, Winsløw havde malet af den frygtelige Konge, kunde ingen rejse sig eller tænke paa at gaa; da med ét, som om en elektrisk Gnist havde antændt de lamslaaede Livsaander, udbrød et tusindstemmigt Bifaldsraab” ifølge den senere officer og kommandør Alexander Wilde (1815-1896), der overværede premieren 15.maj 1834.
Carl Winsløw døde i oktober 1834 af kræft i halsen.
Carl Winsløw
Mikkel Bryggers Gade 1
Statistikeren, skribenten og historikeren Frederik Thaarup (1766-1845) boede her i årene 1813-1815, hvor han var kommitteret i Generaltoldkammeret.
Efter sin juridiske eksamen var Thaarup ansat i Rentekammeret 1787-1793. Undervejs havde han arbejdet med statistisk videnskab, der i 1790 mundede ud i Kort Veiledning til det Danske Monarchies Statstik og i 1791-1794 med Materialier til det danske Monarchies Statistik. For og med dette banebrydende arbejde udnævntes Thaarup i 1793 som professor i statistik, hvor han pålagdes at eksaminere i faget ved juridiske eksamener, ligesom han holdt forelæsninger om sin videnskab.
Som følge af en strid med professorkollegaen J. F. W. Schlegel (1765-1836), rejste Thaarup til Norge, hvor han bestred et job som foged til 1804 og sammensteds styrkede udviklingen af både skole- og fattigvæsen. I Norge blev han tillige gift i 1798 med nordmanden Christine Cold Rynning (1776-1806), der imidlertid døde på Bornholm, hvor Thaarup var blevet øens amtmand.
I 1810 vendte han tilbage til København til stillingen som kommitteret ved Generaltoldkammeret, som han bestred indtil personalereduktionen i 1816. Derefter gik turen til en stilling som toldkassererstilling i Helsingør, som dog afsluttedes i 1819. Thaarup vendte atter tilbage til København, hvor han til sin død levede som skribent og forfatter og tillige udgav tidsskriftet Pernia fra 1813 til 1821 og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra 1825 til 1831.
At Thaarup aldrig slap sine statistiske studier ses også på hans redaktion af Dagen, som han forestod fra 1822 til 1835, hvor han også beskæftigede sig med indlandsstof samt Sverige og Norge. Alt i alt levede Frederik Thaarup en omflakkende tilværelse og faldt aldrig til ro i en stilling, men hans statistiske og administrative evner kunne ingen antaste, hvad også tildelingen af titlen som etatsråd i 1812 vidner om.
Frederik Thaarup
Instructeur ved Det Kongelige Teater Peter Frydendahl (1766-1836) havde her sin adresse 1823-1826.
Efter sin konfirmation var han hos herredsfogeden i Roskilde gået i lære for at uddanne sig til jurist, men opgav og søgte til Det Kongelige Teater, hvor hans far H. V. Warnstedt (1743-1817) var direktør. Som skuespiller var han i perioden 1786-1793 knyttet til Det Kongelige Teater, dog uden at få et gennembrud og kun små roller holdt ham beskæftiget. Da Warnstedt forlod sin stilling tog Frydendahl sin afsked i april 1793 og fik ansættelse på et af farens holstenske godser.
Allerede i februar 1795 vendte han tilbage til teatret, hvor han viste sine komiske evner og som sådan udfoldede sig i en menneskealder ved Det Kongelige Teater. Frydendahls mimik regnedes for fremragende og han mestrede også Oehlenschlägers helteroller, ligesom hans sangstemme kunne bære store partier af operaer. I alt 485 roller nåede han at spille, før han med Holbergs Barselsstuen optrådte for sidste gang den 2.oktober 1835.
Som sceneinstruktør fra 1816 gjorde han sig aldrig gældende eller som Robert Neiiendam udtrykker det i Dansk Biografisk Leksikon: “..som lærer for de unge var han mere det fuldendte mønster, de kunne efterligne, end pædagogen som forstod at fremhjælpe individuelle evner“.
Peter Frydendahl
Laurids Engelstoft (1774-1851) – der var historieprofessor ved Københavns Universitet – var her at tælle blandt ejendommens beboere fra 1831 og til sin død i 1851.
Han var teologisk kandidat fra 1796, men det blev historien som skulle blive hans virke. I perioden 1797-1800 foretog han med vennen og filologen Børge Thorlacius (1775-1829) en rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de i Paris alene boede i 1½ år, der kraftigt påvirkede Engelstoft af både livet og ånden i storbyen.
I 1802 udnævntes Engelstoft til adjunkt i historie og geografi ved Københavns Universitet, fra 1803 ekstraordinær professor og endelig 1817 professor i historie sammensteds.
Opdragelse gennem uddannelse lå ham meget på sinde og betød bl.a. udgivelsen med den herlige titel Tanker om Nationalopdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelandskjærlighed. Af værker findes der ikke alverden fra Engelstofts hånd, idet de mange administrative stillinger han besad i bl.a. universitetets direktion og ved genoprettelsen af Sorø Akademi lagde meget beslag på hans evner, men her kan nævnes Noget om Forsvar-Anstalterne i Sielland under Calmar-Krigen og Wiens Beleiring af Tyrkerne 1683.
Laurids Engelstoft
J. V. Gertner (1818-1871)
Laurids Engelstoft
1846 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain
Kabinetssekretær J. P. Trap (1810-1885), der grundlagde det topografiske værk Trap Danmark boede her fra 1837 til 1841.
Hans navn i dansk topografi knytter sig til ansættelsen i kabinetssekretariat fra 1834, der i 1857 kulminerede med titlen som kabinetssekretær. Trap nåede at arbejde for fire konger og de mange tjenesterejser landet rundt, gav ham et indgående kendskab som suppleredes via spørgeskemaer til lokalkendte personer.
Med dette efterhånden enorme materiale udgav han 1858-1860 Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Danmark, der også i de følgende fem udgaver kendes som Trap Danmark. Femteudgaven af Trap Danmark udkom 1958 til 1972 og er trods sin alder stadig et særdeles nyttigt redskab, for de som ønsker lokaliteter kortlagt ud fra bl.a. topografiske og historiske perspektiver.
Med en eneret fra 1841 og til sin død stod han også for udgivelsen af Hof- og Statskalenderen, som han bl.a. fornyede med statistiske oplysninger, postadresser m.m. Endvidere var Trap en højtstående frimurer og engagerede sig tillige i arbejdet for både blinde og døve; således var han i perioden 1865-1885 både direktør og bestyrelsesformand for Det Kgl. Døvstummeinstitut. J. P. Trap tog sin afsked fra kabinetssekretariatet i 1884 efter at have tjent kongehuset i 50 år.
J. P. Trap
Professor A. M. F. van Mehren (1822-1907) boede her i 1864, hvorfra han flyttede til Vester Voldgade.
A. M. F. van Mehren
Virksomheder
Frederiksberggade 15/Kattesundet:
Bygherren P. M. Hjarup havde her sit brændevinsbrænderi fra ejendommens opførelse i 1796 og frem til 1829.
Brændevinsbrænder Olrik købte ejendommen af Hjarup i 1829.
Brændevinsbrænder J. C. Lund købte ejendommen i 1842 og solgte den i 1872 til sin søn, tømrermester F. V. Lund.
I 1872 solgtes ejendommen til papirhandlerfirmaet Engelsen & Schrøder, der ejede ejendommen frem til ca.1965.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Frederiksberggade. Charles Haugbøll. Udg. af Engelsen & Schrøder. 1964.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.58 og 142).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk