Fortunstræde 7 / Ved Stranden 18

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - lille - tv                    Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - lille - th


Opført: 1796-1798

Matrikelnummer: 152, Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: tilskrives J. H. Rawert / Valdemar Ingemann


Beskrivelse

For traktøren Heinrich Wilhelm Løbel blev denne flotte hjørneejendom opført i årene 1796-1798. Dette byggeri formodes at være opført af arkitekten J. H. Rawert (1751-1823). Dengang stod den færdig med kælder og tre etager, men blev i 1886 forhøjet med en etage af arkitekten Valdemar Ingemann (1840-1911) for bladkongen J. C. Ferslew (1836-1910).

Primo 2010 stod ejendommen flot efter en fortjent facaderenovering.

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 1

Ejendommen set fra Højbro Plads; til begge gader er der ni fag og på hjørnet et smigfag

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 2

Facaden til Fortunstræde; slotskirkens kuppel ses i baggrunden

Foto fra september 2005

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 3

Facaden til Fortunstræde set i retning mod Ved Stranden

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 5

….. og her set den anden vej!

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 6

Her er vi nået frem ved hjørnet til Ved Stranden

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 7

Udsmykning over nedgangen på hjørnet

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 8

Husets ni fag til Ved Stranden

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 9

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 10

Porten til Ved Stranden med de gamle vognstoppere

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 12

Her set fra yderfagene i retning mod Fortunstræde

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 13

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 14

Så hyggeligt er der foran ejendommen, når der er blade på træerne

Foto fra august 2013

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 15

Sådan tog huset sig ud fra den anden side af kanalen på en vinterdag i 2007

Foto fra februar 2007

 

Fortunstræde 7 - Ved Stranden 18 - 16

Her ses ejendommen fra tårnet på Christiansborg

Foto fra februar 2007

 

 

Beboere

Hotel Royal lå her fra 1798 til 21.december 1876 og var gennem årene beboet af en lang række celebre gæster:

 

Forfatteren B. S. Ingemann (1789-1862), der i en lang årrække boede på Sorø Akademi boede her under sine besøg i København.

Han regnes for blandt de største danske nationalromantiske digtere og var bl.a. forfatteren til de to kendte og elskede salmer Glade jul, dejlige jul og I østen stiger solen op. Ligesom mange andre af datidens studenter meldte Ingemann sig til studenterkorpset (i øvrigt sammen med vennen Steen Steensen Blicher) i forbindelse med Københavns bombardement i 1807.

Ingemann boede i København indtil 1822, hvorefter han til sin død boede i Sorø og der virkede som lektor og senere rektor ved Sorø Akademi. Ingemanns historiske romaner var utroligt populære (bl.a. Valdemar Seier“, Erik Menved´s barndom m.fl.), men også hans Morgensange for Børn samt Syv Aftensange, som Weyse lavede melodier til Disse medvirkede til Ingemanns store popularitet og fra dem stammer bl.a. Dejlig er jorden og Julen har bragt velsignet bud.

   B. S. Ingemann

 

Eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) boede her også for en tid. 

    H. C. Andersen

 

Blandt gæsterne hos Hotel Royal var også Riborg Voigt (1806-1883), der boede her med sin far i november 1830.

Hun var blandt de kvinder som H. C. Andersen i sin ungdom kastede sin kærlighed på og digteren kendte hende gennem hendes bror, Christian Voigt (1808-1888). Andersen havde i april samme år været på besøg hos familien i Fåborg og på blot tre dage, var han forelsket i Riborg, der dog var forlovet.

Familien Voigt var under opholdet København forsamlet i Christians hjem, hvor der tilsyneladende var opstået sød musik og Andersen havde til hver af de tilstedeværende damer foræret afskrifter af egne digte, foruden der til Riborg var et stykke papir med digtet Til Hende, der bl.a. lød:

Min Tankes Tanke ene Du er vorden,

Du er mit Hjertes første Kjærlighed !

Jeg elsker dig, som ingen her paa Jorden

            Jeg elsker Dig i Tid og Evighed 

 

I Andersens erindringer fra 1832 (først udgivet i 1926 som Levnedsbogen) skrev han videre: “I Hotel Royal hvor jeg besøgte Faderen og Søsteren traf vi sammen, hun saae ikke paa mig, de andre sagde hun var syg, da jeg gik saae jeg Taare i hendes Øjne. O Gud, hvor jeg leed, hvor jeg følte mig ulykkelig, og dog maatte jeg skjule mine bekjendtere, kun Fru Lessøe læste dengang i mit Hjerte, for hende blev det ikke skjult“.     

På familiens sidste aften i København ønskede Andersen dem alle en god hjemrejse og Riborg hviskede til ham:Lev vel for altid“. Fra hende fik Andersen via Christian Voigt dagen efter en hilsen samt en seddel med ordene:”Lev vel, lev vel! Gid Christian snart kan sige mig, at De er rolig og fornøjet som før. Med inderligt Venskab, Riborg“. Da Andersen døde i 1875 fandt man på ham en skindpose, hvori denne seddel lå.

Riborg Voigt

 

 

Sangerinden, den svenske “nattergal” Jenny Lind (1820-1887) var hotellets gæst i 1845, hvor hun dagen før sin afrejse om aftenen den 21.oktober havde inviteret sine københavnske venner til middag, deriblandt H. C. Andersen.

Lind, Jenny - postkort fra 1907

Jenny Lind

Postkort fra 1907

 

Religionsfilosoffen, tyskeren Friedrich Schleiermacher (1768-1834), boede her på hotellet under sit besøg i 1833. Under besøget prædikede han bl.a. i Sankt Petri Kirke.

 

Højesteretsadvokaten og politikeren, konseilspræsident C. E. Rotwitt (1812-1860) havde her sin sidste bopæl.

Det er som politiker han vil blive husket, idet han var konseilspræsident (statsminister) for Grevindens særlige ministerium, som politiske modstandere sarkastisk havde valgt, at kalde Rotwitts regering. Dette tilnavn skyldtes Bondevennernes nære forbindelser til Grevinde Danner (f. Rasmussen – 1815-1874), for de var stort de eneste, som accepterede ægteskabet mellem grevinden og Frederik VII.

Rotwitt var regeringsleder fra 2.december 1859 til 8.februar 1860 og således blot bestred posten i 68 dage. Han havde den 8.februar været på Christiansborg og skulle over til sin lejlighed på den anden side af kanalen i Ved Stranden 18, hvor han på vej op ad trappen faldt om af en hjerneblødning og døde kun 47 år gammel.

Ingen varige spor havde sat sig for hverken Rotwitt eller regeringen som helhed, men som formand for Folketinget i perioden 1853-1859 blev han husket for sin behændige mødeledelse.

      C. E. Rotwitt

 

Bladejeren J. C. Ferslew (1836-1910) købte ejendommen i 1876 og beboede førstesalen til sin død, mens ejendommens øvrige etager benyttedes af hans virksomhed.

I 1857 overtog han faderens litografiske etablissement, etablerede et bogtrykkeri i 1863 og startede i 1864 sin bladvirksomhed, der med udgivelsen af Nationaltidende, Aftenposten og Dagens Nyheder samt købet af Dagbladet i 1891 gav Ferslew positionen som Danmarks største bladudgiver. Til sine ansatte hørte blandt andre forfatterne og journalisterne Peter Nansen (1861-1918) og Herman Bang (1857-1912), der begge bidrog væsentligt til Ferslews succes.

Ferslew, J. C.

      J. C. Ferslew

 

 

Virksomheder                    

Fra 1798 til 21.december 1876 lå her det fornemme Hotel Royal (om hotellets gæster se venligst ovenfor).

 

Efter lukningen af Hotel Royal i 1876 indrettede bladejeren J. C. Ferslew ejendommen til bladhus og privatbolig. Førstesalen var indrettet til privatbolig, mens de øvrige benyttedes til redaktionslokaler, sætteri, støberi m.v. I kælderen stod Danmarks første rotationsmaskine, kaldet Victoriapressen. Ferslews imperium bestod af bl.a. Nationaltidende, Aftenposten og Dagbladet. Han havde en i den grad en stærk position, idet han eksempelvis i midten af 1880erne sad på 43 % af af samtlige københavnske avisers oplag!

På Nationaltidende sad Herman Bang her som journalist og skrev sin berømte reportage om branden på det overfor liggende Christiansborg Slot i oktober 1884.

 

Læseselskabet Athenæum havde i en kort årrække sine lokaler her.

 

Advokatfirmaerne Horten og DLA Nordic lå her i en kort årrække.

 

I dag har Nordisk Ministerråd til huse her i ejendommen.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Fra Herman Bangs Journalistaar ved “Nationaltidende” 1879-1884. Anna Levin. Nordisk Forlag. 1932.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 238).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II, s. 86-88).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 314).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk