Opført: 1833-1834
Matrikelnummer: 212, Klædebo Kvarter
Fredet: 1973
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Der er både forhus og baghus til Fiolstræde 15:
I 1833-1834 opførtes forhuset med kælder og fire etager for bødkermester R. Hansen.
Foto fra juni 2007
© www.indenforvoldene.dk
Foto fra juni 2007
© www.indenforvoldene.dk
Foto fra juni 2007
© www.indenforvoldene.dk
Foto fra juni 2007
© www.indenforvoldene.dk
Om baghuset i gården foreligger der for øjeblikket hverken oplysninger eller billeder (pr.19.januar 2025).
Beboere
Forfatteren og sceneinstruktør, cand.phil. H. P. Holst (1811-1893) var kun beboer her i 1837, før han flyttede til Esplanaden (der dengang hed Toldbodvej).
Han blev kendt da han i 1839 skrev et mindedigt over den netop afdøde enevældskonge Frederik VI (1768-1839). Berømmelse opnåede Holst da han under Treårskrigen 1848-1850 skrev det patriotiske digt Den lille Hornblæser og da han i 1872 under henvisning til krigen i 1864 formede såkaldte skuemønter, som han prægede med de ord eftertiden bedst husker ham for: For hvert et tab igen erstatning findes; hvad udad tabes, det skal indad vindes.
Holst var i mange år lærer i dansk og logik ved både Landkadetakademiet og Søkadetakademiet, foruden han var redaktør af Berlingske Tidende, direktør for Casino-teatret samt sceneinstruktør ved Det Kongelige Teater.

H. P. Holst
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.47-48).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Matriklen.dk (se matriklen her på kortet og find yderligere oplysninger om den på Matriklen.dk)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk





