Dronningens Tværgade 56

Opført: 1806-1807

Matrikelnummer: 401a, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1950

Arkitekt: Bloms Enke & Sønner

Beskrivelse

I 1806-1807 blev forhuset og sidehuset opført af og for murerfirmaet Bloms Enke & Sønner med videresalg for øje:

Det fem fag brede forhus stod opført i 1807 med kælder og fem etager. Kvaderfugningen af kælder- og stueetagen er ikke oprindelig, men stammer fra en facaderenovering omkring 1888.

Foto fra juni 2007

De tre kviste på forhuset blev påbygget i 1902

Foto fra juni 2007

Bemærk at kun stueetagens vinduer er benådet med sålbænke

Foto fra juni 2007

Det med forhuset sammenbyggede sidehus på fem fag er med med kælder samt fire etager og blev opført samtidigt forhuset.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).

Som de øvrige af murerfirmaets Bloms Enke & Sønners huse blev også dette bygget med videresalg for øje. Mere om dette samt firmaets ca. 10 år lange historie kan med forventningens glæde og ditto garanteret indfrielse læses i Historiske Meddelelser om København 1974.

Beboere

Forfatteren Th. C. Bruun (1750-1834) havde her sin bopæl i årene 1811-1812.

Fra sin ungdom havde han deltaget i det pulserende klubliv, der var udbredt i 1700-tallets København og særlig i det litterære miljø slog han sine folder, hvor han inspireredes til sin forfatterbane. Han debuterede i 1779 med Den uheldige Lighed eller Kærligheds og Mistankes Magt fulgt op af den i tiden opsigtsvækkende og erotiske Mine Fritimer fra 1783. Sidstnævnte blev konfiskeret og Bruun selv fik af statsminister Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) skudsmålet “som et ondt, fordærvet og forargeligt menneske“.

På så at sige alle sociale og økonomiske områder benyttede statsministeren ofte formynderi og statsindgreb til at regulere samfundet, hvad T. C. Bruuns sag vidner om; Høegh-Guldberg bad nemlig politimesteren påse, at Bruun mødte til undervisning i kristendom hos biskop N. E. Balle (1744-1816) i Nørregade. Bruun udgav flere digtsamlinger og hans værker samledes i Samlede poetiske Skrifter (1812-1831) samt Samlede prosaiske Skrifter (1813). Fra 1802 var han professor i engelsk.

Th. C. Bruun

Teaterinstruktøren og skuespilleren Michael Rosing (1756-1818) var her blandt ejendommens beboere i perioden 1814-1818.

Det var hovedsageligt som skuespiller, at han slog sit navn fast og var 22 år gammel da han debuterede i Holbergs Den Stundesløse. Den norskfødte Rosing udviklede sig med årene til karakterskuespiller, der tilsyneladende mestrede så forskellige roller som elsker, skurk, galning o. m. a.

Allerede i 1804 ramtes han af gigt og måtte indstille skuespillet i 1808, men virkede i en kort årrække lejlighedsvis som instruktør ved Det Kongelige Teater. Gift i 1778 med nedennævnte Johanne Cathrine Rosing (f. Olsen).

Michael Rosing

Fra 1778 til 1818 var skuespillerinden Johanne Cathrine Rosing (f. Olsen, 1756-1853) gift med skuespilleren Michael Rosing (1756-1818).

I 1773 debuterede hun på Det Kongelige Teater i Volieres Nanine og hendes udvikling som skuespillerinde udvikledes med årene til – som sin mand – at kunne spille meget forskellige rolletyper.

Nemt har det givetvis ikke været da parret i alt fik 17 børn, men Johanne Rosing opnåede dog sit 50-års jubilæum i 1823, som Jutta i Niels Ebbesen. Hun boede her frem til 1825, hvorefter hun på foranledning af Frederik VI (1768-1839) fik fribolig på Fredensborg.

Rosing, Johanne C.

Johanne Rosing

Vejviserne for København fortæller at den tyskfødte Professor og Hof-Capelmester Franz Glaeser (1798-1861) havde her sin bolig fra 1856 og til sin død.

Efter en karriere som kapelmester i henholdsvis i Wien og Berlin blev Glaeser i 1842 hentet til stillingen som kapelmester ved Det Kongelige Teater. I Wien havde han bl.a. samarbejdet med Ludvig Beethoven og med sine mange værker som eksempelvis operaen Des Adlers Horst fra 1832, der snart opførtes på alle større europæiske scener, var det en erfaren komponist og kapelmester der som enkemand kom til København.

Som dirigent blev Glaser en fornyer i musiklivet herunder i Musikforeningen i perioden 1843-1850, hvor han særlig gjorde sig gældende ved fremførelserne af Beethovens værker Han udnævntes i 1845 til hofkapelmester og blev i 1858 gift med Thora Joachime Carstensen (1820-1906); et ægteskab der kun varede 3½ år.

Glaeser, Franz