Christians Brygge 8 / Rigsdagsgården 9-11a-b-13b / Tøjhusgade 1 / Proviantpassagen 6

Folketinget (delvis), Det Kongelige Bibliotek (delvis), Dansk Jødisk Museum, Bibliotekshaven 

 

Flere billeder følger senest i september 2024


Opført: 1665-1673 / 1898-1906 / 1968

Matrikelnummer: 83, Strand Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Albertus Mathiesen, Thomas Walgensteen, Ludvig Andersen, Hans J. Holm, Preben Hansen, Daniel Libeskind


Beskrivelse

Rigsdagsgården 9 udgør den gamle biblioteks- og kunstkammerbygning, som på foranledning af Frederik III (1609-1670) blev påbegyndt i 1665 af bygmester Albertus Mathiesen (før 1635-1668). Da Mathiesen imidlertid døde fuldførtes bygningen i 1673 af Thomas Walgensteen (ca.1627-1681).

Frederik III var en ivrig bogsamler og savnede derfor et egentligt bibliotek og foruden dette indrettedes bygningen også til kunstkammer samt tøjhus for feltartilleristerne. Under ledelse af arkitekt Ludvig Andersen (1861-1927) blev bygningen ombygget 1909-1910 til brug for Rigsarkivet og blev fredet i 1945.

 

På en rejse i 1597 havde Christian IV set det dengang største tøjhusanlæg i Nordeuropa og besluttede, at København skulle have et tilsvarende og allerede i 1598 begyndte man udgravningen til krigshavnen (nu Bibliotekshaven) samt bl.a. opførelsen af Tøjhuset og Proviantgården.

 

Proviantpassagen 6 – som er Dansk Jødisk Museum – ligger i Galejhuset, der var en del af Christian IVs krigshavn. Museet fik i 2004 fuldført sin indretning under ledelse af den amerikanske arkitekt Daniel Libeskind (f.1946). Det er en enestående oplevelse, at bevæge sig rundt på skrånende gulve og vægge, der både vrider og skråner. For det flotte arbejde præmierede Københavns Kommune i 2004, hvorom man kan læse mere på www.planogarkitektur.kk.dk (tast Arkitektur og dernæst Bygningspræmiering). Se også hjemmesiden for museet på www.jewmus.dk

Billedtekst: Væggene er beklædt med birketræsfiner.                    

Museet ligger i resterne af Christian IVs Galejhus.

 

Arkitekten Hans J. Holm (1835-1916) fik i årene 1898-1906 opført sin firefløjede rødstensbygning for Det Kongelige Bibliotek. Bygningen rejstes på resterne af det gamle galejhus, der som en del af Christian IV´s nyetablerede havneanlæg, blev opført i 1604-1605 med bygmester Joseph Matzen (????) som arkitekt.

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Foto fra juni 2019

 

Billedtekst: Holms biblioteksbygning tager sig bedst ud fra Bibliotekshaven.      

             

To tårne flankerer bygningen mod Bibliotekshaven.     

 

Det Kongelige Bibliotek

Her set fra den da endnu uanlagte bibliotekshave

Postkort nr.32 udgivet af A.C.  – ca.1906

              

Det Kgl. Bibliotek

Postkort nr.2599-33 udgivet af Ed. F. PH. – ikke afsendt

 

Indenfor ses bl.a. det ottekantede rum udgjorde bibliotekets forhal indtil Den Sorte Diamant åbnede dørene i 2000.                   

Den tidligere læsesal i Holms bygning har hvælvinger, der bæres af seks blanke søjler.

 

Preben Hansen (1908-1989) tegnede den nu glasdækkede tilbygning til Holms biblioteksbygning. Mod havnen var tilbygningen opført som kontorfløj og stod færdig i 1968.

 

 

Bibliotekshaven

Det Kongelige Biblioteks have eller Bibliotekshaven som den almindeligvis kaldes ligger her som en oase. Da Christian IV´s gamle flådehavn fra 1620erne blev tilkastet i 1867-1868 benyttedes området til diverse virksomhed, men blev i 1900-tallets begyndelse anlagt som have og indviet i 1920.

Billedtekst: en reminiscens fra flådehavnens tid ses i de to bevarede fortøjringsringe på den lave mur over for Rigsarkivet.

I havens midte ses det store bassin med den 8,5 meter høje vandskulptur der bærer titlen Wiedewelt/Bogens Monument og er tilegnet billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Skulpturen blev udført i kobber og bronze af billedhuggeren Mogens Møller (f.1934) og via intervalstyring springer vandet hver time med varierende styrke. Værket blev indviet den 31.august 1999 og var en gave fra Ny Carlsbergfondet til Det Kongelige Bibliotek.

Statuen af filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) blev i 1878 udført som en lille statuette af billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912). Carl Aarsleff og H. Pedersen-Dan udførte den i stor størrelse og den blev støbt i bronze, hvorefter den i 1918 blev opstillet på sin nuværende plads. Kierkegaard sidder på en stol og holder fjerpennen i hånden, mens en bog hviler i hans skød. Under stolen ligger bøger stablet.

 

Kgl. Bibliotek

Postkort nr.41255 udgivet af Stenders Forlag – ca.1907

 

Det kgl. Biblioteks Have

Postkort nr.51 udgivet af Rudolf Olsen Kunstforlag – afsendt i 1944

 

 

Virksomheder                    

Det Kongelige Bibliotek blev grundlagt af Frederik III (1609-1670) i 1648 og havde indtil 1906 til huse i Rigsdagsgården 9, hvorfra det rykkede til Hans J. Holms nybyggede bibliotek mod Christians Brygge. De mange bøger blev ført over til den nye bygning via en skinnebane, som var konstrueret af militæret.

 

Kunstkammeret var indrettet i Albertus Mathiesens gamle bygning. Det var her at Niels Heidenreich () stjal de to guldhorn natten mellem 4. og 5.maj 1802.

 

I eventyret Prinsessen på ærten af H. C. Andersen (1805-1875) nævnes der i slutningen, at “Ærten kom paa Kunstkammeret, hvor den endnu er at see, dersom ingen har taget den“.

 

Rigsarkivet flyttede ind i den gamle kunstkammer- og biblioteksbygning i 1910, der netop var ombygget under ledelse af arkitekt Ludvig Andersen (1861-1927).  

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.66 og 236).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Dansk Jødisk Museum

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

www.planogarkitektur.kk.dk  (tast Arkitektur og dernæst Bygningspræmiering)

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk