De mange broer som ligger indenfor de gamle volde er beskrevet nedenfor:
Bryghusbroen
Fik sit navn i 1963.
Børnehusbroen
Ligesom Børnehusbroen skaber Snorrebroen forbindelsen mellem de to dele af Christianshavn. Børnehusbroen nævnes første gang i 1780erne, og har altid udgjort en central rolle for den Christianshavnske trafik.
Broen har navn efter Børnehuset, der indtil 1790 lå ved Torvegade. At denne anstalt var en vigtig institution i København vidner også navnet Børnehustorvet om, som jo i dag hedder Christianshavns Torv.
Børnehusbroen set fra Overgaden Oven Vandet i retning mod Holmen
Foto fra august 2011
Børnehusbroen set fra Lagkagehuset i Overgaden Oven Vandet
Foto fra august 2011
Paul Fischer
Broen over Christianshavns Kanal ved Torvegade
1927 – public domain
Børnehusbroen set fra Christianshavns Torv
Børnehusbroen
Postkort nr.4951 udgivet af Rudolf Olsen – ca.1930
Børsbroen
Mellem Børsgade og Havnegade ligger Børsbroen, der blev etableret i 1880 og i 1933 udvidet til den nuværende bredde.
Børsbroen set fra Børsgade med Holmens Kirke i baggrunden
Foto fra august 2017
Her set fra Børsgade med Nationalbanken i baggrunden
Foto fra august 2017
Christian IVs Bro
Cirkelbroen
Blev tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson (f.1967) og blev indviet i 2015 og er gave fra Nordea-Fonden til Københavns Kommune.
Frederiksholms Bro
Broen forbinder Arsenaløen med Frederiksholm og blev opført i 1930, men gennemgik en større modernisering og kunne så genindvies den 8.oktober 2004. Den er 17 meter lang og syv meter bred.
Læs mere om Frederiksholms Bro
Gefionbroen
Gefionbroen er fra 1999 og en kopi (kun små ændringer) af den oprindelige, som blev bygget i 1895 og var tegnet og projekteret af civilingeniøren Asger S. Ostenfeld (1866-1931). Dog blev rækværket af støbejern genanvendt efter endt restaurering. Den originale bro havde en lidt anden placering end den nuværende.
Grønnebro
Bro der forbinder Rosenborg med Kongens Have.
Holmens Bro
Holmens Bro er fra 1951 og afløste den gamle fra 1878, der var tegnet af Vilhelm Dahlerup, som også tegnede nedennævnte Højbro. Broen er en af de i alt syv broer til Slotsholmen med Christiansborg, Thorvaldsens Museum, Det Kongelige Bibliotek m.fl.
Bemærk også Kronometertrappen mellem broen og kirken. Trappen bliver benyttet til ture med havnerundfartens både, men i ældre tid lagde man til her, når skibenes ure skulle repareres på den daværende flådestation.
Trappen kendes også fra beretningen om Tordenskjold (1690-1720; døbt Peter Wessel; adlet Tordenskjold i 1716), der her blev båret op efter sin død ved Hannover under en duel 12. november 1720 med den svenske adelsmand Jacob Axel Staël von Holstein (1680-1730). Tordenskjold ligger begravet i en sarkofag Holmens Kirkes kapel.
Broen med Forsvarsministeriets røde bygning i baggrunden
Foto fra august 2017
Her set med Børsen og Finansministeriets røde bygning i baggrunden
Foto fra august 2017
Christian Mølsted (1862-1930)
Kanalen ved Holmens Bro. I baggrunden Helligåndskirkens spir. Solnedgang i maj
Maleri fra 1911 – public domain
Denne udgave af Holmens Bro var fra 1878 og afløstes af den nuværende i 1951
Højbro
Den nuværende Højbro er fra 1879 blev tegnet af Vilhelm Dahlerup (1836-1907), men siden middelalderen har der her været forskellige broer, der har forbundet Slotsholmen med Sjælland. Turen under Højbro hører med til en tur med havnerundfarten; fra selve broen er området omkring et studie værd i arkitektur og hyggeligt bymiljø. Broen blev gjort bredere en gang i 1960erne.
Højbro med husrækken fra Gammel Strand i baggrunden
Foto fra september 2005
Løver kan også være kede af det!
Foto fra maj 2005
Højbro set fra Christiansborg
Foto fra april 2009
Heinrich Hansen (1821-1890)
Sommerdag på Højbro Plads med udsigt mod Christiansborg, Børsen og Vor Frelser Kirke
1868 – public domain
Paul Fischer (1860-1934)
Ved Gammel Strand
ca.1928 – public domain
Dette motiv viser den livlige fiskehandel med bl.a. Højbro og Ved Stranden i baggrunden
Den daværende Højbro (bagest) og Holmens Bro (forrest) ses her
på et udsnit fra 1611 af van Wijks tegning af København; Nikolaj kirke ses til højre
Til venstre for Højbro mod Ved Stranden ses skulpturgruppen af Havmanden og hans syv sønner, der venter på at Agnete skal vende tilbage. Værket blev udført 1990-1992 af Suste Bonnén (f.1948). Historien stammer fra en folkevise som H. C. Andersen skrev som digt i 1833. Eventyrdigteren boede 1870 i den over for beliggende hjørneejendom Højbro Plads 21.
Inderhavnsbroen
Forbinder Havnegade med Grønlandske Handels Plads på Christianshavn og en sådan forbindelse har i mange årtier været savnet for både gående og cyklister. Denne cykel- og gangbro er 180 meter lang og 18,5 meter bred der blev åbnet den 7.juli 2016 og officielt indviet samme års 19.august.
Designet skyldes arkitektfirmaet Studio Bednarski og ingeniørfirmaet Flint & Neill, der nu er en del af det danskbaserede Cowi. Anlæggelsen af broen begyndte i 2011 og skulle have stået færdigt i 2013, men forsinkelsen skyldes primært, at entreprenørselskabet E. Pihl & Søn gik konkurs i 2013. Projektet blev overtaget af selskabet Valmont SM der færdiggjorde broen.
Inderhavnsbroen samt de nærliggende Trangravsbroen og Proviantbroen (se begge nedenfor) blev samlet finansieret med 241 millioner kroner fra A. P. Møller-fonden og 107 millioner kroner fra Københavns Kommune.
Typen er en såkaldt skydebro hvor de to brofag hver især trækker sig mod land når bådene skal passere og igen mødes på midten, hvilket har givet den tilnavnet Kyssebroen.
Billedtekst: Den kaldes også Kyssebroen idet brofagene ligner tunger når de mødes på vej ned.
Kastellets broer
Broen ved Kongeporten er fra 1988 og en rekonstruktion af den oprindelige fra 1660erne. Via en modelsamling i Tøjhusmuseet kunne rekonstruktionen komme så tæt på den oprindelige bro, idet museet ligger inde med et modeludsnit af den oprindelige bro, hvor detaljer kunne ses, som eksempelvis tømmerets dimensioner, samlinger og beslag (s. 157 i bogen Forsvaret i byggeriet – byggeriet i forsvaret).
Den 34 meter lange Sjællands Ravelins Bro blev rekonstrueret 1997-1999 efter originale tegninger af den bro, som blev bygget her i 1800-tallets midte. I forbindelse med udgravningsarbejdet fandt man reminiscenser fra den bro, som blev anlagt i 1660erne.
Ved indgangen ses den røde palisadeport, der ligeledes blev bygget efter originale tegninger af både beslag og samlinger.
Knippelsbro
Med opførelse af denne den tredje Knippelsbro fra 1937, fik den samme ståsted som den første bro, der under Christian IV (1577-1648) blev bygget i 1618. Nærved lå brohuset som i 1641 købtes af Hans Knip, der har lagt navn til broen. Med købet forpligtede han sig til at betjene selve broen samt opkræve penge fra de passerende fartøjer.
Den anden bro (opført 1868-1869) lå i umiddelbar forlængelse af Slotsholmsgade og gik over til den nu nedlagte Brogade på Christianshavn. I ældre tider var Knippelsbro en vigtig forbindelse til Amager da københavnerne derude via natmænd og disses vogne fik tømt deres latriner.
Kaj Gottlob (1887-1976) er arkitekten bag den nuværende 115 meter lange bro, som har fået meget mindre at lave efter den drastiske afindustrialisering af havnen. Både broen og brohusene (beklædt med kobber) blev udført i jern af det hedengangne Burmeister & Wain (B & W), som lå mellem Overgaden Neden Vandet og havnen.
Billedtekster:
Knippelsbro med de karakteristiske irgrønne brohuse forbinder København med Christianshavn
Brohusenes koøjer er en reference til det maritime liv.
Masser af postkort følger fra billedarkivet.
Fra Knippelsbro kan man se over til Langebro, der også skyldes Kaj Gottlob.
Kongebroen
Bro der binder Nyholm sammen med Charlotte Amalies bastion. Har i hvert tilfælde heddet Kongebroen siden 1978. Er den indenfor voldene?
Marmorbroen
Nicolai Eigtved (1701-1754) fik overdraget ansvaret for en bro mellem Frederiksholm og det første Christiansborg. Resultatet blev den elegante bro, der blev sandstensbeklædt med medaljonudsmykninger af billedhuggeren Louis-Augustin de Clerc (ca.1688-1771). Broens fortove blev belagt med norsk marmor – måske kommer navnet Marmorbroen deraf – og kørebanen blev smukt brostensbelagt.
Broen og de til Ridebaneanlægget forbundne pavilloner blev påbegyndt i 1739 og stod færdige i 1744; de udgjorde hovedindgangen til det første Christiansborg.
Både Marmorbroen og pavillonerne blev restaureret 1978-1996 med Erik Hansen (f.1927) som ledende arkitekt.
Broen set i retning mod Nybrogade
Foto fra august 2006
Broen set fra Tøjhusbroen i retning mod Vandkunsten og Nybrogade
Foto fra august 2006
Marmorbroen
Postkort nr.2889 udgivet af Sk.B. & Kf. – afsendt i ca.1905
Marmorbroen og pavillonerne set fra Stormbroen- til højre gaden Frederiksholms Kanal
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1905
Nyhavnsbroen
Nyhavnsbroen med Nyhavns ulige husnumre i baggrunden samt Toldbodgade til højre
Foto fra juni 2006
Vandstandsmåler på broen
Foto fra juni 2006
Nyholmsbroen
Bemærk de fire kobberlygter der tidligere var drevet af gas, men oplyses nu af elpærer. Blokkene som de er fastgjorte på er en del af broklappernes åbne- og lukkemekanisme.
Ostenfeldts Bro
Ligger ved Gefionspringvandet.
Prinsens Bro (Tøjhusbroen)
Opført 1682 og kaldes også for Tøjhusbroen.
Tøjhusbroen
Postkort nr.2892 udgivet af Sk.B.& Kf. – afsendt i 1907
Proviantbroen
Denne cykel- og gangbro er ???? lang og ???? bred der blev åbnet i december 2014 og officielt indviet den 15.januar 2015.
Broen er en klapbro der går over Proviantmagasingraven
Proviantbroen samt de nærliggende Trangravsbroen og Inderhavnsbroen (se begge her på siden) blev samlet finansieret med 241 millioner kroner fra A. P. Møller-fonden og 107 millioner kroner fra Københavns Kommune.
Snorrebroen
Ligesom Børnehusbroen skaber Snorrebroen forbindelsen mellem de to dele af Christianshavn og forbinder ligeledes den todelte Sankt Annæ Gade. Snorrebroen hedder den fordi den var bygget af en privatmand, som en trafikåre for hans gående arbejdere, og var forsynet med en snorre i hver ende til at forhindre hestekørsel.
Snorrebroen
Foto fra august 2006
Snorrebroen med det karakteristiske Snorrebroens Pakhus i baggrunden
Foto fra august 2011
Snorrebroen set i retning mod Børnehusbroen og Torvegade
Foto fra august 2011
Stormbroen
Broen – der forbinder Frederiksholms-kvarteret med Slotsholmen – blev sammen med Stormgade anlagt i 1681. Broen var dog så dårligt konstrueret, at håndværksmestrene blev dømt til at bygge den om. Stormbroen blev ombygget i 1852, hvor der for første gang i Danmark blev benyttet beton som fundering (s.100 i Danske Arkitekturstrømninger). Den nuværende bro er fra 1918 og blev tegnet af rådhusarkitekten Martin Nyrop (1849-1921).
Både bro og gade er opkaldt efter svenskernes storm på København i natten mellem 10. og 11.februar 1659, hvor begivenhederne netop her var koncentreret.
C. A. Lorentzen
Parti af Frederiksholms Kanal
1794 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Trangravsbroen
Denne “trebenede” cykel- og gangbro er ???? lang og ???? bred der blev åbnet i december 2014 og officielt indviet den 15.januar 2015.
Broen har tre såkaldte ben, hvoraf det ene går til Grønlandske Handels Plads, det andet går til Trangravsvej og det tredje går til Islands Plads.
Designet skyldes det franske arkitektfirma Dietmar Feichtinger Architects og det tyske ingeniørfirma WTM Engineers, mens selve entreprisen blev udført af HSM Industri A/S efter entreprenørselskabet E. Pihl & Søn gik konkurs i august 2013.
Trangravsbroen samt de nærliggende Inderhavnsbroen og Proviantbroen (se begge ovenfor) blev samlet finansieret med 241 millioner kroner fra A. P. Møller-fonden og 107 millioner kroner fra Københavns Kommune.
Tøjhusbroen
Se under Prinsens Bro.
Wildersbro
Broen blev bygget i 1903 og har navn efter skibsværftsejerne – far og søn – Carl Wilder (ca.1698-1765) og Lars Wilder (1738-1810) .
Broen set fra gaden Christianshavns Kanal
Foto fra august 2011
Foto fra august 2011
Set mod Wilders Plads
Foto fra august 2006
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.100 – vedrørende beton i Stormbroen).
Den danske arkitektur. Hovedredaktør: Anne Louise Sommer. Gyldendal. 2009 (s. 368-369 om Knippelsbro).
Forsvaret i byggeriet – byggeriet i Forsvaret. Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002. T. Jacobsen. Forsvarets Bygningstjeneste. 2002.
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.
Københavnske gadenavne og deres historie. Bent Zinglersen. Politikens Forlag. 1972.
Nye krøniker fra det gamle København. M. Vogelius. J. H. Schultz Forlag. 1927.
Overraskende København. Peter Olesen. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. 2011 (s.26-33).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk