Bredgade 68-68a-b / Amaliegade 29-29a-b

DesignMuseum Danmark (tidligere kaldet Kunstindustrimuseet; Frederiks Hospital indtil 1911)       

 

Billeder følger senest i september 2025


Opført: 1752-1757

Matrikelnummer: 142f, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Nicolai Eigtved og Lauritz de Thura


Beskrivelse

Denne firfløjede bygning blev i årene 1752-1757 opført som Frederiks Hospital med Nicolai Eigtved (1701-1754) som arkitekt. Han nåede dog ikke at fuldføre arbejdet, som færdiggjordes af Lauritz de Thura (1706-1759), der yderligere rejste de fire pavilloner mod henholdsvis Bredgade og Amaliegade. Hele komplekset blev fredet i 1918.

Arkitekterne Ivar Bentsen (1876-1943), Kaare Klint (1888-1954) samt Thorkild Hemmingsen (1884-1931) restaurerede det gamle Frederiks Hospital og omdannede det i årene 1921-1926 til brug for Kunstindustrimuseet.

For ombygningen til kunstindustrimuseum af det 150 år gamle hospital præmierede Københavns kommune i 1926 for den omfattende ombygning.

 

Det store fine, grønne gårdrum går helt ned til Amaliegade og kaldes Grønnegården.

 

 

Beboere

Etatsraad og Professor Frederik Ludvig Bang (1747-1820) havde fra 1775 til 1801 sin bopæl på det daværende Frederiks Hospital. Bang var onkel til både salmedigteren N. F. S. Grundtvig og Henrik Steffens.

        F. L. Bang

 

Som Kammerjunker var P. C. Steemann (1764-1855) i 1795-1796, at finde her som beboer til Bredgade.

Snævertsynet og bureaukratisk var blot nogle af meningerne om P. C. Stemann, landets ledende indenrigspolitiker fra midten af 1820erne og frem til 1848. Stemann var i en lang årrække præsident for Danske Kancelli, justitsminister og gehejmestatsminister og han ejede i en lang årrække Valbygård Gods ved Slagelse.

Stemann var bestemt ikke populær i liberale kredse, men stod dem dog nær i det slesvigske spørgsmål. Det rørte dog ikke ved det faktum, at Stemann som stærk tilhænger af enevælden – efter kravet om indførelse af demokrati i 1848 – måtte træde tilbage fra sine poster; han nåede dog forinden at proklamere Frederik den 7. som konge.

Stemann var en foretagsom mand, både som amtmand over Sorø amt i godt 30 år og som den indsigtsfulde i forskelligt lovarbejde. Det menes at være ham som forfattede Frederik den 6.´s så ofte diskuterede svar til 1830ernes liberale: “Vi Alene Vide..“.

Stemann, P. C.

    P. C. Stemann

Præstesønnen P. A. Castberg (1779-1823) var den danske døvstummeundervisnings fader og virkede her i få år i komplekset, der dengang hed Frederiks Hospital.

Han blev dr.med. i 1802, distriktslæge for København i 1806; i øvrigt samme år som han grundlagde en skole for døvstumme, der det første år havde otte elever. I 1807 gav kong Christian 7. en fundats, hvorved Det Kongelige Døvstummeinstitut oprettedes og Castberg blev dets første forstander.

I årene 1803-1805 foretog han en længere udlandsrejse med det formål, at studere døvstummeundervisning og med det erfaringsgrundlag han dermed havde indhentet, påbegyndte han sin livsvirksomhed for de døvstumme. Via talrige afhandlinger og forelæsninger om de døvstummes fysiske og åndelige liv udbredte Castberg forståelsen for denne gruppe, hvilket også medførte, at alle døvstumme børn fra 1817 blev omfattet af skolepligten.

Dette var en stor sejr i anerkendelsen af døvstumme og gennem årene supplerede Castberg sine elevers undervisning med håndværksfag således, at fremtidsmulighederne for de døvstumme blev ligestillet i forhold til almindeligt hørende. Til dem som har virket for døvesagen uddeles årligt en Castberg-pris.

 

 

Mest berømt af alle patienter på Frederiks Hospital, var forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855). Han døde her i 1855, hvilket også fremgår af mindepladen.

Kierkegaard, Søren

Søren Kierkegaard

 

Skuespilleren A. G. Gielstrup (1753-1830) var kendt og beundret for sine Holberg-roller som henholdsvis Jeppe og Studenstrup. I 1803 tog han sin afsked fra teatret og slog sig ned som landskabsmaler. Forglemt af både teatret og kunsten døde han her på hospitalet.

Gielstrup, Adam Gottlob

    A. G. Gielstrup

 

I årene 1847-1852 havde Edouard van Dockum (1804-1893) her sin bopæl. 

Dockum, Edouard von

Edouard van Dockum

 

Fra 1867 til 1870 havde litteraturhistoriker C. F. W. Rosenberg (1829-1885) sin bopæl i ejendommen.

C. F. W. Rosenberg

 

Arkitekten Kaare Klint (1888-1954) boede omkring 1938 på adressen Amaliegade 29b.

 Klint, Kaare

         Kaare Klint

 

         

Virksomheder                    

Frederiks Hospital begyndte sin virksomhed ved opførelsen af komplekset i 1757 og lå her til Rigshospitalet stod opført i 1910. H. C. Andersen (1805-1875) omtaler i øvrigt hospitalet i eventyret Lykkens Kaloscher fra 1838.

Billedtekst: Gitteret som H. C. Andersen skriver om i eventyret Lykkens Kaloscher

 

Siden 1920erne har Kunstindustrimuseet haft til huse i bygningerne. Det var etatsråd Emil Glückstadt (1875-1923) som skænkede hele ejendommen til brug for Kunstindustrimuseet, der nu om dage bærer navnet DesignMuseum Danmark. Læs mere på hjemmesiden for DesignMuseum Danmark

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks Bygningskultur 1-2. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978.

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 179).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 34).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 57-58).

Stille København. Peter Olesen. Bogforlaget Frydenlund. 2016 (s.64-67 om Grønnegården).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Designmuseum.dk

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk