tidligere Kirurgisk Akademi
Opført: 1785-1787
Matrikelnummer: 181, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Peter Meyn / Jørgen Hansen Koch
Beskrivelse
Hofbygmester Peter Meyn (1749-1808) var arkitekten bag den nyklassicistiske bygning for Kirurgisk Akademi. Opførelsen af forhuset og sideportene stod på i årene 1785-1787.
Forhuset er tredelt mod Bredgade og bygget over syv fag. En ikke nærmere beskrevet ombygning af huset blev i 1823 forestået af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860).
Foto fra august 2007
Øverst på facaden ses en attika med den latinske indskrift “Academia Chivrgorvm Regia”
Foto fra august 2007
Portalen har joniske søjler
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Sidehusene blev af arkitekt Christian Hansen (1803-1883) opført i 1867. Yderligere oplysninger om disse foreligger endnu ikke (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Fra 1789 til 1794 boede her justitsråd og professor, kirurgen Wilhelm Hennings (1716-1794).
Wilhelm Hennings
En anden kirurg, professor Frederik Christian Winsløw (1752-1811) flyttede ind her i 1798 og boede her frem til 1811. Fra 1802 nævnes han også i vejviserne som Hof-chirurg; en titel han fik i 1801.
Som den første i Danmark lykkedes det Winsløw i 1801, at vaccinere mod kopper*. Allerede i 1802 var 6.000 danskere blevet koppevaccineret og antallet steg støt. En skepsis over for læger var dog særligt udbredt i landbefolkningen og man udsendte en forordning i 1810, at ingen kunne gå i skole eller blive gift, såfremt man ikke var koppevaccineret.
Hans tilgang til den kirurgiske løbebane var meget ulig den, som vi har i dag. Efter at han som barn tilbragte et par år i Rusland og Sverige blev han sendt hjem til sin mor i København, hvor han voksede op hos sin morbror, amtskirurg C. Siewers og skulle oplæres i kirurgi, som dengang lå under barbererne.
Fra 1766 undervistes han på Frederiks Hospital i Bredgade af overkirurgen Alexander Kølpin (1731-1801) og overværede desuden forelæsninger af reservekirurgen Heinrich Callisen (1740-1824); begge nævnte blev senere professorer. Endvidere modtog Winsløw undervisning i dissekering af den dansk-tyske læge Georg Heuermann (1723-1768) og blot 17 år gammel blev han såkaldt kompagnikirurg og efter et udlandsophold udnævntes han 1771 til underkirurg ved Søkvæsthuset (lå dengang i Kvæsthusgade) og samme år blev han indskrevet som student ved Københavns Universitet.
Winsløw blev skibskirurg i 1773 og var reservekirurg fra 1774 til 1777 på Frederiks Hospital, hvor han samme år tog sin kirurgiske eksamen og derefter var på studieophold 1777-1780 i henholdsvis Paris og London. Efter sin hjemkomst var han overkirurg ved Frederiks Hospital frem til 1795, ligesom han fra 1785 varetog et professorat i anatomi og kirurgi her ved det nyoprettede Kirurgisk Akademi i Bredgade.
Fra 1795 var han desuden professor i anatomi ved Københavns Universitet og blev 1801 udnævnt til hofkirurg.
Det var englænderen Edward Jenner (1749-1823) der opdagede forebyggelsesmetoden mod kopper ved, at observere malkepiger der havde kokopper (blærer) og som var modstandsdygtige over for menneskekopper. Dermed kunne han konkludere. at køer rent faktisk kunne hjælpe kopperamte mennesker.
F. C. Winsløw
Anatomen H. T. Gartner (1785-1827) boede her kun fra 1809 til 1810 og virkede på Kirurgisk Akademi som amanuensis hos ovennævnte professor Winsløw.
I 1809 og igen i den lange periode fra 1832 til 1853 havde kirurgen og øjenlægen C. C. Withusen (1778-1853) her sin tjenestebolig på Kirurgisk Akademi.
Han blev 1796 dimitteret til Københavns Universitet og var det følgende år begyndt at studere kirurgi, men da pengene var små måtte han antage en stilling som kompagnikirurg. I 1801 blev Withusen dog kirurg ved Frederiks Hospital og 1803 tog han den kirurgiske eksamen og var 1805-1807 reservekirurg her ved Kirurgisk Akademi. ligesom han sideløbende hermed var reservekirurg ved Frederiks Hospital.
Studieophold 1807 til 1810 førte ham til Tyskland, Frankrig og Østrig, hvor han i sidstnævnte fik vakt sin interesse for en karriere indenfor oftalmologien*. Ved hjemkomsten blev han regimentskirurg i Lyngby og året efter i København, hvor han sideløbende hermed i 1812 blev lærer på Kirurgisk Akademi. Fra 1816 var han ekstraordinær professor og 1819 egentlig professor ved akademiet og blev samme år udnævnt til overkirurg ved Frederiks Hospital, hvor han med sine evner for diagnose og operation blev en stor autoritet.
Allerede i 1810 foretog Withusen en operation for stær med en nyere operationsmetode og med en voksende praksis blev han siden indenfor sit felt kendt som en stor kapacitet. I 1830 udnævntes han til hofkirurg og fratrådte samtid sin stilling som overkirurg ved Frederiks Hospital. Da Kirurgisk Akademi med universitetets medicinske fakultet i 1842 blev fusioneret til Det Lægevidenskabelige Fakultet blev Withusen dets professor.
Blandt kendte danske som kunstmaleren C. W. Eckersberg og overkirurgen Rasmus Samuel Thal (1785-1853) var også C. C. Withusen blandt dem som ramtes og døde af kolera i 1853.
*ifølge Sundhedsstyrelsen.dk omfatter oftalmologi “forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme i øjne og synsbaner samt sygdomme i øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser“.
C. Withusen
Lægen og fysiologen P. L. Panum (1820-1885) – der oprindelig kom fra Bornholm – hører til blandt de mest betydningsfulde danske videnskabsmænd.
Skolegangen påbegyndtes i Flensborg, siden i Kiel og endelig i København, hvor han i 1845 færdiggjorde sin medicinske embedseksamen. Panum blev herefter ansat som kandidat ved Almindeligt Hospital (nedrevet; lå i Amaliegade), men allerede i 1846 blev han sendt til Færøerne, hvor en omfattende mæslingeepidemi hærgede. Der behandlede og undersøgte han færingerne og påviste bl.a., at mæslinger smittes fra person til person og ikke via luften samt, at børn under fem måneder ikke angribes.
Det var den første større danske, epidemiologiske undersøgelse af en smitsom sygdom og Panum blev nu snart en kendt og respekteret videnskabsmand.
De erfaringer han høstede udnyttede han bl.a. da en koleraepidemi ramte øen Bandholm i 1850, hvor han nedkæmpede sygdommen ved brug af karantæne. I 1851 disputerede han for en doktorgrad om stoffet fibrin og tog samme år på en to år lang studierejse til henholdsvis Leipzig og Paris. I 1853 udnævntes Panum ved universitetet i Kiel til ekstraordinær professor i medicinsk kemi og almindelig patologi.
Derefter fulgte så i begyndelsen af 1864 et professorat ved Københavns universitet i henholdsvis fysiologi, fysiologisk kemi samt komparativ anatomi.
Ved sin tiltræden oprettede han et fysiologisk laboratorium bag universitetets festsal for så i 1867, at flytte til et større i Bredgade. Panums videnskabelige arbejder var knyttet til dette laboratorium i de følgende 21 år. Arbejdsområderne var store, da han foruden fabrindisputatsen også skrev om blodprøver, blodtransfusion, blodmængde m.m.
Som eksperimentalfysiolog var han den første der påviste, at man ved temperaturpåvirkning kan fremkalde misfostre i hønseæg. Panum undersøgte også de giftige stoffer, der opstår ved forrådnelse og skrev desuden også afhandlinger om optik.
Han var fra 1870 og frem til sin død blandt beboerne her i nr.62, hvor han boede i stueetagen.
P. L. Panum
Virksomheder
Kirurgisk Akademi, der holdt til her fra 1785 til 1842, var uafhængigt af Universitetet og uddannede her datidens kirurger. Det anatomiske teater er bevaret fra dengang.
Medicinsk Museion har nu til huse i bygningen. Læs mere på www.museion.ku.dk
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.34).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.57).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk