Opført: 1801-1802
Matrikelnummer: 175, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1951
Arkitekt: Andreas Hallander
Beskrivelse
Arkitekten og tømrermesteren Andreas Hallander (1755-1828) opførte i 1801 dette hus med kælder samt tre etager.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra maj 2006
Foto fra august 2007
Beboere
Fra 1804 til 1808 var Capitain i Søetaten C. W. Jessen (1764-1823), at tælle blandt ejendommens beboere.
Blot 18 år gammel var Jessen uddannet som sekondløjtnant og steg støt i graderne, indtil han i 1815 fik sin afsked med titel af kontreadmiral. Under englandskrigene var han chef for en brig* og havde 1800-1801 haft flere sammenstød med fjenden i farvandet omkring de vestindiske øer.
Fremme i 1808 var han chef for linjeskibet Prins Christian, der 22.marts mødte englænderne udenfor Sjællands Odde. Overmagten var for stor og Jessen strøg først flaget da ca.200 danskere var dræbt eller såret, hvorefter skibet gik på grund. Blandt de faldne under slaget var helten fra Slaget på Reden 2.april 1801 – Peter Willemoes (1783-1808) – hvis hoved blev knust af en engelsk kugle, mens han stod på en kanonlavet.
Frem til krigens afslutning i 1814, var Jessen chef for fortet Trekroner, indtil han i 1822 rejste til St. Thomas for at bestride posten som guvernør over de Dansk-Vestindiske Øer, som Danmark solgte til USA i 1917.
*brig er i den maritime verden betegnet som et fartøj med to master, hvor begge bærer råsejl.
C. W. Jessen
I påsken 1812 flyttede den tidligere teaterdirektør H. W. Warnstedt (1743-1817) ind her i nr.38.
Oprindelig var Warnstedt uddannet i hæren og blev generaladjudant i 1770, men gennem vennen, skuespilleren Frederik Schwarz (1753-1838), blev hans interesse vakt for skuespilkunsten, og trods sin militære ballast blev han i 1778 direktør for Det Kongelige Teater.
Med i bagagen havde den myndige Warnstedt også litterære interesser, men især havde komedien hans bevågenhed og bl.a. Holbergs skuespil blev da spillet oftere. Han fik også hanket op i teatrets efterhånden sunkne disciplin, foruden han lod opføre værker af aktuelle personer som Johannes Ewald, P. A. Heiberg m. fl.
Et underslæb mod teatrets økonomi, der var begået af en ansat i teatrets administration, kastede desværre også uvederhæftige beskyldninger over Warnstedt, der derfor tog sin afsked i 1792. Karrieren tog nu et nyt spring, idet han blev gesandt (ambassadør) i Portugal og først vendte tilbage til Danmark i 1805. I 1815 flyttede Warnstedt herfra til Kongens Nytorv.
H. W. Warnstedt
Digteren Christian Winther (1796-1876) stod i vejviserne som beboer i henholdsvis 1828 og 1830 og med titler af cand.theol. samt lærer.
Winther blev cand.theol. i 1824, og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur.
Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte. Senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digtsamlingen Til Een fra 1843, der var hans egen kærlighedshistorie. Christian Winther toppede med hovedværket, versfortællingen Hjortens Flugt (1855), som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed og regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik.
I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894), blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“. Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen.
Den i samtiden beundrede Winther, forlod med sin familie Danmark i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Christian Winther var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).
Christian Winther
Fra 1839 og frem til sin død var Bredgade 38 bopæl for søofficeren Christian Zahrtmann (1793-1853).
Blot 12 år gammel blev han kadet og efter et kortvarigt ophold i Frankrig bestred han flere adjudantstillinger og blev udsendt til Norge i 1809. I 1810 udnævntes han til sekondløjtnant, 1818 til premierløjtnant, 1825 til kaptajnløjtnant, 1836 til kaptajn, 1843 til kommandørkaptajn, 1848 til kommandør, 1851 til kontreadmiral og i 1852 til viceadmiral.
Sin første, store udmærkelse fik Zahrtmann som kanonbådschef i 1812 da han ved Lyngør i Norge angreb et engelsk linjeskib og tilbageerobrede briggerne Lolland og Kiel. Interessen for hydrografi og geodæsi førte til en stilling ved gradmålingen i Jylland, hvor han arbejdede under H. P. Schumacher (1780-1850). Det indebar bl.a. rejser til London og Paris, hvor hans opgave var, at indkøbe videnskabelige instrumenter.
På sine togter gennem karrieren stiftede han bekendtskab med forskellige farvande, der bl.a. førte ham i årene 1825-1826 helt til St. Jan, som næstkommanderende på en brig og igen 1833-1834 som chef for en brig, hvor han forestod både opmåling og kortlægning af farvandet i Dansk Vestindien.
I 1826 blev han direktør for Søkortarkivet og styrkede opmålingen af danske farvande ligesom han forestod anlæggelsen af en stor mængde fyr. Zahrtmann udnævntes i 1848 til marineminister og sad tillige som medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
Et svigtende helbred medførte, at han trådte tilbage som minister, men efter en rekreationsrejse til Frankrig udnævntes han 1852 til overekvipagemester på Holmen. Han blev blot 19 år gammel slået til Ridder af Dannebrog og i 1845 udnævntes han til kammerherre. Han var farbror til kunstmaleren Kristian Zahrtmann (1843-1917).
Christian Zahrtmann
Kunstmaler og senere professor F. C. Lund (1826-1901) boede her omkring 1855.
I 1845 blev han optaget på Kunstakademiet og under elevtiden bl.a. udførte dekorationsarbejder på Thorvaldsens Museum. Det blev dog historiske motiver og genremotiver, som blev hans metier. I 1896 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet.
F. C. Lund
Et udvalg af F. C. Lunds værker præsenteres herunder:
F. C. Lund (1826-1901)
Stormen på København 1659
1880
F. C. Lund (1826-1901)
Episode af stormen paa København
1887 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
På den hvide hest ses kong Frederik III (1609-1670) og bag ham dronning Sophie Amalie (1628-1685).
Til højre for kongeparret ses Hans Schack (1609-1676), der var øverstbefalende under stormen på København
Farvelagt tegning af Adolph Kittendorf (1820-1902) efter maleri af F. C. Lund (1826-1901)
Griffenfeld føres som Fange til Kastellet
1858 – Det Kongelige Bibliotek
F. C. Lund (1826-1901)
Frederiksborg Slot
1887 – public domain
F. C. Lund (1826-1901)
Rosensalen inden branden 1859
1859 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Rosensalen lå på Frederiksborg Slot
F. C. Lund (1826-1901)
Moritz G. Melchior
1865 – public domain
F. C. Lund (1826-1901)
En pige fra Skovshoved
1861 – tegning fra billedværket Danske Nationaldragter – public domain
Fra 1854 rejste F. C. Lund rundt i kongeriget for, at tegne og male de lokale og deres klædedragter.
Adolph Kittendorff farvelitograferede de 30 værker som plancher, der mundede ud i mappen Danske Nationaldragter
Perioden 1861-1863 var årene hvor politikeren og højesteretsadvokaten C. C. W. Liebe (1820-1900) boede her før han i 1864 flyttede til Bredgade 30.
Liebe blev jurist 1841 og var sagførerfuldmægtig i perioden 1843-1848 og efter sin udlandsrejse 1849-1850 blev han højesteretsadvokat i 1851. Under rigsretssagen 1855-1856 var han forsvarer for Tillisch, Sponneck, Bluhme og Scheel. I takt med at hans ry som den både elegante og klare taler blev han med tiden adelens og det højere borgerskabs advokat.
Liebe var medlem af Folketinget fra 1861 til 1866 og var kongevalgt medlem af Landstinget fra 1866 til 1895, hvoraf de 25 år var som dette tings formand. I bogværket Dansk Biografisk Haandleksikon fik han skudsmålet som formand at “han beklædte denne Post i 25 Aar med en her i landet næppe før eller siden naaet formel Sikkerhed“.
Liebe var far til højesteretssagfører Otto Liebe (1860-1929), der i 1920 var statsminister i hele fem dage!
C. C. W. Liebe
I stueetagen boede her læreren Ludvig Trier (1837-1911) frem til 1874, hvor han flyttede til Vandkunsten 3, 3.sal.
Danmarks første kvindelige læge Nielsine Nielsen (1850-1916) beretter i sine erindringer om sit første møde med Trier, der fandt sted her den 22.januar 1884 klokken 17.00.
Hun berettede bl.a. at “Dette Møde blev af afgørende Betydning for mit Studium og mit Liv. – Hans Moder var kort forinden død, men han beboede endnu deres fælles komfortable Lejlighed i Bredgade. Det var imidlertid i hans lille Studere- og Læseværelse ud til Gaarden, at han residerede. En lille bogfyldt Stue med Læsepult og Elevbord og Voksdugssofa, smaarudede Vinduer med grønligt Glas fyldt med støvede Kaktus – og et Forværelse tætpakket med Reoler”.
Endvidere beretter hun at “Trier var en glimrende Lærer og stor Pædagog, og hans Undervisning passede paa mig, der aldrig i min Skole eller senere havde faaet nogen pædagogisk Undervisning. han havde en stor Øvelse i at undervise voksne, unge Mænd, der kom ind fra Landet med kun Landsbyskoleundervisning for under hans Vejledning at tage Studentereksamenen. “Jeg læser ikke for Eksamens Skyld, men for Livet”, plede han at sige, “og saaledes, at mine Elever kan faa et aandeligt Udbytte, selv om de ikke naar til en eksamens afslutning”.
Af lægen og politikeren C. E. Fenger (1814-1884) var hun blevet anbefalet, at opsøge Trier for hos ham, at få en artium (studentereksamen) således, at hun kunne studere medicin på universitetet. Erindringsbogen Nielsine Nielsens Erindringer kan i den forbindelse anbefales som yderst læseværdig; ikke mindst hendes beretninger om heftig modstand fra chauvinistiske læger samt forholdene på datidens hospitaler.
Ludvig Trier Nielsine Nielsen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.23-24).
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 32).
Huse og Mennesker (hæfte 1, s. 12)
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Nielsine Nielsens Erindringer – Danmarks første kvindelige læge. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1985 (s.28-29 og 32).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
www.navalhistory.dk (om Christian Zahrtmann)
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk