Opført: 1798-1799
Matrikelnummer: 120, Snarens Kvarter
Fredet: 1964
Arkitekt: J. E. Burmeister
Beskrivelse
Badstuestræde 10a-b opførtes 1798-1799 med kælder og fire etager af murermester Joachim Ernst Burmeister (før 1774-1806). Typisk for tiden er en kordongesims mellem stuetagen og første sal. Huset er på otte fag og blev i 1943 restaureret af Erik Stengade (1914-2001).
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Virksomheder
Omkring 1910 lå her forlagsboghandler Eibys forretning, der bl.a. solgte aktuelle viser. Det var derfor ingen tilfældighed, at Eiby udgav det dengang meget populære Dagmar-Album, der var en hyldest til den berømte vise- og varietésangerinde, Dagmar Hansen (1871-1959).
Den hyggelige og populære Københavnercafeen ligger her i dag og kan varmt anbefales, som en hyggelig restaurant med bl.a. gamle klassiske retter som wienerschnitzel, kalvelever, biksemad m.v..
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 26).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk