Den Collinske Gård
Opført: 1751-1752
Matrikelnummer: 155, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Matriklen består af forhus, sidehus og baghus:
Som det eneste af Amaliegades huse flugter nr.9 ikke med de øvrige. Selve forhuset blev opført 1751-1752 i tre etager over syv fag for stolemager Peder Svendsen. Gavlkvisten over tre fag er ligesom mæanderborten af senere dato.
Smedejernsgitteret og de to sandstenssøjler stammer fra omkring 1800
Foto fra juli 2015
Forhuset er fra årene 1751-1752
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Det seks fag brede sidehus blev opført i perioden 1752-1769 som en bindingsværksbygning i en etage, der før 1802 blev grundmuret og forhøjet med to etager. Således er der altså i dag kælder og tre etager.
Af sidehuset foreligger der endnu ingen billeder (pr. 30.januar 2023).
Om baghuset foreligger endnu ikke nogle oplysninger (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Lægen Heinrich Callisen (1776-1824), der fra sit professorats begyndelse i 1776 boede her frem til sin død i 1824, forfattede i sin lejlighed den løjerlige bog Physisk-medicinske Betragtninger i årene 1807-1809. Callisen blev kaldt den danske kirurgis fader og blev gennem årene betitlet som både justitsråd, etatsråd og konferensråd.
Heinrich Callisen
Geheimekonferentsråden og mæcenen Jonas Collin (1776-1861) købte huset i 1838 og beboede fra september måned både stueetagen og første sal til sin død i 1861.
Den 3.oktober 1838 var der en slags housewarming og af gæster kan nævnes notabiliteter som billedhuggerne Bertel Thorvaldsen og H. E. Freund, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg og eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875). Andersen kom her fra sin første københavnertid, hvor Jonas Collins bistand og økonomiske hjælp hjalp forfatteren gennem sine unge år.
Det lader ikke til, at ret mange ting var tilfældige i Collins liv, der bl.a. ses af hans forbud mod, at nogen benyttede den naturlige indgang via hovedtrappen. Årsagen til dette var at entreen lå så langt fra køkkenet, så han ikke mente, at husholdersken unødigt skulle forstyrres i sit arbejde for, at gå gennem lejligheden og lukke gæster ind. Så H. C. Andersen og andre måtte om i gården og via den smalle kælderhals gå op ad køkkentrappen og ind i lejligheden! På Andersens tid hed adressen Amaliegade 155.
Jonas Collin
Collins datter Ingeborg (1804-1877) og hendes mand, juristen Adolph Drewsen (1803-1885) boede i en lang årrække på 2.sal.
Efter sin juridiske embedseksamen i 1824 ansattes Drewsen som auditør i hæren, hvorefter han i 1830 skiftede til Søkadetkorpset, hvor han frem til 1852 bestred hverv som både auditør, regnskabsfører samt virkede som docent i retslære. Sideløbende hermed blev Drewsen i 1832 auditør i Københavns Politiret, fra 1846 som assessor i Kriminal- og Politiretten, fra 1846 justitsråd og endelig fra 1847 som justitiarius for ovennævnte kriminal- og politiret.
Førsteudgaven af Dansk Biografisk Leksikon nævner ham som “en nobel, human og fintfølende Mand, hvis Hjærte ikke slog mindst varmt for Samfundets Stifbørn. Han var saaledes ikke blot Medstifter af, men også i over en Menneskealder Sjælen i foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse“.
Adolph Drewsen var søn af politikeren og industrimanden J. C. Drewsen (1777-1851).
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 14-15).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.
H. C. Andersen og København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1938 (s. 94-95).
H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 18).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II, s. 67-68).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 27).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk