Opført: 1731 / 1762
Matrikelnummer: 9, Frimands Kvarter
Fredet: 1959
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Niels Hemmingsensgade 1 består af hjørnehus, forhus, sidehus og et trappehus:
Hjørnehuset er fra før 1728 og stod da i to etager, men blev i 1762 forhøjet med en etage og nok en etage i 1855. Fem fag vender mod Amagertorv og fire fag mod Niels Hemmingsensgade.
Forhuset er fra 1762 og blev opført i to etager for en Just Winter. I 1855 blev ejendommen yderligere forhøjet til sine nuværende tre etager. Huset er på fem fag.
Sidehuset har samme historie som forhuset, men er på kun tre fag.
Trappehuset er helt i bindingsværk og har samme historie som forhuset og sidehuset, men er på fire fag.
Amagertorv 20:
Forhuset blev opført 1731 i tre etager for rådmand Kønnemann. Tilbygningen til bagsiden af forhuset er fra ca.1680, der blev ombygget samt forhøjet i 1731 og nok en gang forhøjet i 1844 til sine nuværende fire etager. Huset er på seks fag.
Beboere
Ad to omgange – 1858-1860 og 1866-1886 – boede kunstmaler, malermester og antikvitetshandler Sally Henriques (1815-1886) på både 1. og 3.sal i Amagertorv 18.
Sally Henriques
Et lille udvalg af Henriques værker ses herunder:
Sally Henriques (1815-1886)
Parti fra Højbro Plads
1844 – SMK (deponeret på Københavns Museum) – public domain
Sally Henriques
Udsigt fra Rolighed
årstal ikke angivet – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 16).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 197).
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk