Indenforvoldene.dk                                                                                                                  

Arkitekter     Gader     Personregister     Stednavne     Tidstavle

  Broer     Bygningsudtryk     Christian IV og København     Gamle postkort     H.C. Andersen og København    Indmurede kanonkugler  

  Kirker og menigheder     Kvarterer     Københavnske originaler     Nedlagte gader og stræder     Nyboder   

   Seværdigheder     Smutveje     Søren Kierkegaard og København         

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

  tilbage til Store Kannikestræde                          
 
 

Store Kannikestræde 2 / Krystalgade 1

 

Regensen

 

         

 

Opført

Matr.nr.

Fredet

Arkitekt

1628 / 1731 / 1749 / 1908

49, Klædebo Kvarter

1918

M. Borch, Lars Erichsen m.fl.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Beskrivelse

Regensen, der hører til blandt Christian IVs bevarede initiativer er ad flere omgange blevet ændret, dels på grund af brand og dels på grund af udbygninger:

 

 

Facaden mod Købmagergade

Foto fra marts 2008

 

 

 

Den fire midterste fag i fløjen mod Købmagergade kaldes Kirkefløjen og står med kælder samt to etager. Til gården er et lille tårn sammenbygget med Kirkefløjen. Både tårn og kirkefløj opførtes 1748-1749 af bygmester Niels Banner Matthisen (før 1696-1771).

 

Sandstenskartouchen over porten til Store Kannikestræde viser Christian VI´s monogram samt tallet 1743

Foto fra marts 2008

 

 

 

Over buegangen er der i muren indsat en sandstensmedaljon. Heri ses universitetets segl fra 1537

Foto fra marts 2008

 

 

 

Buegangen langs hele facaden mod Købmagergade skyldes også Martin Borch, der i 1908 fik opført dette charmerende stykke arkitektur. Anledningen var at lette trafikken i Købmagergade, der bl.a. betød at Rundetårn ikke skulle flyttes, som det ellers var foreslået af en arkitekt.

 

Foto fra marts 2008

 

 

 

Foto fra marts 2008

 

 

 

Regensen efter Borchs ombygning til Købmagergade

Postkort nr.16590 udgivet af Stenders Forlag - ca.1909

 

 

 

Igen efter ombygningen men her med større perspektiv

Postkort nr.170 udgivet af Paul Heckscher - ca.1909

 

 

 

Regensen før ombygningen mod Købmagergade

Postkort nr. 633 udgivet af Frits Benzen

 

 

 

Fløjen mod Krystalgade blev også ramt af bybranden, men genopførtes allerede i 1731 under ledelse af murermester Lars Erichsen (før 1700-efter 1734) med 10 fag til Krystalgade samt to fag til Købmagergade. Denne fløj ramtes af brand i 2003, men heldigvis blev kun taget ødelagt og hurtigt erstattet med et nyt. I alt 40 brandfolk deltog i slukningsarbejdet og kun en time efter alarmeringen, var det hele under kontrol.

 

Fløjen mod Krystalgade set fra Købmagergade - de sidste seks fag er omtalt nedenfor

Foto fra marts 2008

 

 

 

I forlængelse af ovennævnte fløj ses en seks fag lang bygning med kælder og to etager. Desuden ses to enkeltfagskviste, hvorimellem er en to fag bred mansardetage. Bygningen er fra 1731.

 

Fløjen til Krystalgade set mod Købmagergade og Landemærket

Foto fra marts 2008

 

 

 

Krystalgade med Regensen, Rundetårn og Trinitatis Kirke

Postkort nr.9445 udgivet af Peter Alstrups Forlag - afsendt i 1907

 

 

 

Fra den oprindelige toetagers bygning stammer kun de to nederste etager i fløjen mod Store Kannikestræde fra 1623-1628, som ligger øst for gennemkørslen. Fløjen vest for omtalte gennemkørsel gik tabt ved bybranden i 1728, men blev genopført i 1749 og endelig blev hele den tredje etage påbygget i 1777.

 

Fløjen til Store Kannikestræde set mod Købmagergade

Foto fra marts 2008

 

 

 

Regensens fløj i Store Kannikestræde

Postkort af ukendt udgiver - afsendt i 1921

 

 

 

Regensen ved nattetid

Postkort udgivet af Arnold Busck - afsendt i 1917

 

 

 

Portindgangen fra Store Kannikestræde

Foto fra marts 2008

 

 

 

Ved siden af portindgangen er denne indgangsdør - klokketrækket til Store Kannikestræde

viser årstallet 1908 og er dermed blandt de yngste i  København

Foto fra marts 2008

 

 

 

Går man ind i gården fra Store Kannikestræde er til venstre en syv fag lang fløj med kælder og fire etager. I fjerde etage er de tre midterste fag dog en mansardetage i bindingsværk. Fløjen blev af arkitekten Martin Borch (1852-1937) opført i perioden 1906-1909. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af selve gården (pr. 14.februar 2014).

 

 

 

Beboere

I kraft af sine embeder som professor i litteraturhistorie, chef for Universitetsbiblioteket og regensprovst havde bibliotekaren og litteraturhistorikeren Rasmus Nyerup (1759-1829, sin bolig her fra 1801 og frem til sin død. Nyerup havde et omfattende forfatterskab, heriblandt den første danske litteraturhistorie Bidrag til den Danske Digtekunsts Historie, som han sammen med litteraten Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) udgav i årene 1800-1808; nævnes skal også Litteraturleksikon for Danmark, Norge og Island fra årene 1818-1820. Som initiativtager til Oldnordisk Museum, der fik plads på loftet i Trinitatis Kirke under Christian Jürgensen Thomsens ledelse. I 1832 blev det nødvendigt at overflytte museets genstande til det første Christiansborg, og senere til dets nuværende placering, hvor det fik navnet Nationalmuseet; et navn som Rasmus Nyerup fandt på.

 

    

Rasmus Nyerup     

 

 

Laurids Engelstoft (1774-1851) ses kun i 1804 med en adresse på Store Kannikestræde 2. Han var teologisk kandidat fra 1796, men det blev historien som skulle blive hans virke. I perioden 1797-1800 foretog han med vennen, filologen Børge Thorlacius (1775-1829), en rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de i Paris alene boede i 1½ år og hvor især Engelstoft blev kraftigt påvirket af både livet og ånden i den franske hovedstad. I 1802 udnævntes Engelstoft til adjunkt i historie og geografi ved Københavns Universitet, fra 1803 ekstraordinær professor og endelig 1817 professor i historie sammensteds. Opdragelse gennem uddannelse lå ham meget på sinde og betød bl.a. udgivelsen med den herlige titel Tanker om Nationalopdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelandskjærlighed. Af værker findes der ikke alverden fra Engelstofts hånd, idet de mange administrative stillinger han besad i bl.a. universitetets direktion og ved genoprettelsen af Sorø Akademi lagde meget beslag på hans evner, men her nævnes Noget om Forsvar-Anstalterne i Sielland under Calmar-Krigen og Wiens Beleiring af Tyrkerne 1683.

    

Laurids Engelstoft   

 

 

I vejviserne for København ses det at Decanus, teologen Otto Horrebow (1769-1823), her havde sin bopæl fra 1815 til 1821.

    

Otto Horrebow      

 

 

Sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832) boede her ad to omgange, henholdsvis i perioderne 1816-1821 og 1824-1829. Meget tidligt viste han evner for sprog og påbegyndte et teologistudium, men helligede sig snart sprogstudierne. Ved hjælp af både offentlig og privat støtte begav Rasmus Rask sig 1816 ud på en ca. syv år lang studierejse, der gik over Sverige, Finland, Rusland, Georgien, Persien, Indien og til sidst Ceylon (Sri Lanka). Rejsen blev særdeles udbytterig, idet han erhvervede uvurderlige håndskrifter, der i dag opbevares på Det Kongelige Bibliotek. Af de ca. 50 sprog som han studerede, beherskede han omtrent halvdelen og på baggrund af sine mange sprogundersøgelser udgav han en mængde afhandlinger. De blev skelsættende for den moderne sammenlignende sprogvidenskab, indenfor hvilket felt han i dag betegnes som grundlægger. Rask udgav tillige flere grammatikker og afhandlinger og i sin ihærdige kamp for en ny dansk retskrivning - hvortil han bl.a. ønskede et bolle-å indført til afløsning for det dobbelte a - blev til hans skuffelse ikke gennemført. Hans karriere kulminerede i 1831 med et professorat i orientalske sprog, men den ærgerrige og sære Rask havde ikke den mentale robusthed i sit møde med både modstand og skuffelser. Det udviklede sig med tiden til forfølgelsesvanvid ; en tuberkulose stødte til og kun 44 år gammel afgik han ved døden 14.november 1832. Rasmus Rask ligger begravet på Assistens Kirkegård, hvor der på hans gravsten - tegnet af Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) står: "Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette".

  

Rasmus Rask       

 

 

I årene 1817-1818 var professor Finnur Magnussen (1781-1847) bosiddende her på Regensen.

   

Finnur Magnusson   

 

 

Kun for året 1844 ses den senere arkæolog, J. J. A. Worsaae (1821-1885) i vejviserne som beboer her på Regensen. Han regnes for grundlæggeren af den videnskabelige arkæologi og blev højt værdsat for sine udgravninger samt videnskabelige bøger, og som initiativtager til registrering af danske historiske og forhistoriske mindesmærker, blev der under Worsaaes ledelse udarbejdet et grundlag for fredning af danske kulturminder. Han blev i 1843 assistent ved Oldnordisk Museum, som var ledet af Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), hvis Treperiodesystem blev videreudviklet af Worsaae til bl.a. en tredeling af jernalderen samt en opdeling af stenalderen i henholdsvis Yngre og Ældre. Det faglige højdepunkt kom i 1850 da han ved Mejlgård på Djursland, konstaterede dynger af skaller fra især skaldyr som østers, muslinger og snegle. Her konkluderede Worsaae, at der i Danmark havde været bopladser i en tid, der gik forud for de store stengrave. Fundet af skaldyngerne blev af zoologen Japetus Steenstrup (1813-1897) kaldet køkkenmøddinger og dette ord indgår nu i det arkæologiske sprog verden over. Fra 1858 og til sin død i 1885 virkede Worsaae som inspektør ved Rosenborg-samlingerne, hvor han tillige havde tjenestebolig.

    

J. J. A. Worsaae     

 

 

Juraprofessor F. T. J. Gram (1816-1871) flyttede ind her i 1859, hvor han tiltrådte stillingen som provst ved Kommunitetet og Regensen. Han var godsforvaltersøn og blev efter sin juraeksamen i 1841 ansat som voluntør i Danske Kancelli, som dengang lå i det nuværende Finansministerium. Ved universitetet var han lektor fra 1847 og professor fra 1849. I 1856 blev han assessor i Højesteret. Det var i disciplinerne formueret og søret, at Gram blev et navn i den juridiske verden og på Regensen betragtedes han som "en Fader af Alumnerne og var dem alle en forstaaende og hjælpsom ældre ven" (Dansk Biografisk Haandleksikon). Gram boede her til sin død.

    

F. T. J. Gram      

 

 

Forfatteren Jens Christian Hostrup (1818-1892) boede her i en årrække op til 1843. Eftertiden husker især Hostrup for den udødelige, forviklede komedie Genboerne, som blandt andet foregår her på Regensen. Denne komedie som er historien om modsætninger og forsoninger mellem borgerskab og studenter, blev første gang opført i Hofteatret i 1844 og senere på året i Det Kongelige Teater (dog i en renset skikkelse). Hostrup studerede da han boede her på Regensen og fik i 1843 sin teologieksamen, hvorefter han blev huslærer i Kokkedal og senere præst i både Silkeborg og Hillerød. Den lille elskværdige mand var også en værdsat foredragsholder. Som komediedigter har Hostrup også sat sig varige spor, bl.a. med eventyrkomedien En spurv i tranedans (1846) og det sommerlige lystspil Et Eventyr paa Fodreisen (1848). Da politikerne Viggo Hørup og Hugo Hørring boede på Regensen i midten af 1860erne delte de sammen det værelse, hvor Hostrup havde skrevet Genboerne.

    

J. C. Hostrup       

 

 

I mængden af 1800-tallets kendte navne kommer man ikke uden om Viggo Hørup (1841-1902). Han sad som medlem af Folketinget fra 1876 til 1892 og var indædt modstander af bl.a. oprustning, som kom til udtryk i en tale i Folketinget i 1883, hvor han fremsagde de berømte ord: Hvad skal det nytte? Indførelsen af folketingsparlamentarisme var nok den største af Hørups mærkesager og den nåede han at opleve med Systemskiftet i juli 1901, hvor han blev Deuntzer-regeringens trafikminister. Hørup døde dog allerede ca.7 måneder efter udnævnelsen og som noget nær den eneste gerning i sin ministertid sørgede han for, at offentligheden fik adgang til Kongens Have fra Kronprinsessegade / Gothersgade. Går man en tur i Kongens Have kan man mod Kronprinsesse-gade se J. F. Willumsens smukt udførte statue af Viggo Hørup. Sammen med meningsfællerne Edvard Brandes (1847-1931) og Herman Bing (1845-1896) grundlagde han dagbladet Politiken i 1884 og førte an som chef til 1901. Han gav bladet den linie, hvis krav om realisme har sat sig dybe spor i eftertidens kulturudvikling. Uvant med journalistisk virksomhed var han ikke, da han i perioden 1873-1883 var medarbejder på det af Christen Berg-ejede Morgenbladet. Viggo Hørup boede her på Regensen fra 1864 til 1867. Han var fætter til digteren Holger Drachmann (1846-1908).

    

Viggo Hørup       

 

 

Digterpræsten Kaj Munk (1898-1944) flyttede ind på Regensen i foråret 1921 efter et par års ophold i Larslejsstræde 1, hvor han boede fra 1919 til 1921.

 

 

For at blive optaget som alumne på Regensen fremgår det af kollegiets hjemmeside, at man studerer på Københavns Universitet eller DTU og skal have læst i minimum 2 år og mindst have et snit på 8, samt have 2½ år tilbage af studierne. I takt med sin "anciennitet" som alumne kan man flytte videre til større værelser, hvor huslejen selvfølgelig også bliver større. Værelserne er fra 11 til 25 kvadratmeter. I dag bor omtrent 100 alumner på Regensen og måske er der blandt dem nogle fremtidige berømtheder. Af historiens berømte alumner kan nævnes: digteren Christian Winther, politikeren Orla Lehmann, digteren og professoren Poul Martin Møller, præsten og salmedigteren H. A. Brorson, professoren Ole Borch, biskoppen og salmedigteren Thomas Kingo, sprogforskeren Rasmus Rask, komponisten og musikhandleren A. P. Berggreen, filologen og politikeren J. N. Madvig, politikeren D. G. Monrad, lægen og Nobelpristageren Niels Finsen, politikeren C. E. Rotwitt, zoologen Japetus Steenstrup, politikeren K. B. Andersen, præsten og forfatteren Steen Steensen Blicher,rejsekongen cand.psych. & polit Simon Spies, advokaten og politikeren Mogens Glistrup samt politikeren Jens Otto Krag.

 

 

 

Virksomheder                    

Collegium Regium - i daglig tale kaldet Regensen - blev taget i brug allerede i 1623, men blev dog først helt færdigt i 1628. Det er Danmarks næstældste kollegium (kun overgået af Valkendorfs Kollegium) og blev til på initiativ af Christian IV (1577-1648). I dag er Regensen en del af Kollegiesamvirket, der også består af Valkendorfs, Borchs og Elers kollegier.

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vil du vide mere:

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984.

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972.

Hvem boede hvor - kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, side 273-274).

Kortbog 1:4000 - København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949.

Minderige huse - kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Regensen gennem hundrede år. Knud Fabricius. 1923-25

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000.

 

Links

www.kulturarv.dk

www.ois.dk

www.regensen.dk

 

  --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Copyright  Indenforvoldene.dk   2009-2014