Opført: 1797-1798
Matrikelnummer: 43, Snarens Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Denne hjørnebygning blev for madame Marie Elisabeth (afdøde Dircks) opført i 1797-1798 med kælder og tre etager. Ni fag vender mod Rådhusstræde, herefter et skråt hjørnefag og endelig syv fag mod Kompagnistræde.
Under første sals vinduer i smigfaget ses balustrene, der dengang ikke var så udbredte
Foto fra juli 2013
Den ni fag lange facade til Rådhusstræde
Foto fra juli 2013
Igen facaden langs Rådhusstræde
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Indgangen fra Rådhusstræde
Foto fra juli 2013
De nederste etager set i retning mod Nytorv
Foto fra juli 2013
Ejendommens facade til Kompagnistræde
Foto fra juli 2013
Igen samme facade men her set den modsatte vej
Foto fra juli 2013
Beboere
Kun for 1816 var filosofiprofessor F. C. Sibbern (1785-1872) at finde som beboer her i huset, idet han for det følgende år i vejviseren igen er, at finde på Peder Hvitfeldts Stræde 4.
Han blev i 1813 udnævnt til professor og virkede som sådan helt frem til 1870. Som filosof lagde Sibbern i sit lange liv vægten på erfaringen – især den personlige livserfaring – og sit vedholdende arbejde for at udforme en filosofisk anskuelse for livets og tankens berettigelse slap han aldrig.
Hans filosofiske hovedværk var Psykologisk Patologi (1828), men hans navn hæftes dog overvejende ved brevromanen Gabrielis Breve (1826), som han skrev på baggrund af sin ulykkelige kærlighed til Sophie Ørsted (1782-1818), der var gift med den fremtrædende jurist A. S. Ørsted (1778-1860).
Den vellidte Sibbern både inspirerede og påvirkede navne som eksempelvis Søren Kierkegaard (1813-1855) og Poul Martin Møller (1794-1838) og han dyrkede venskaber med blandt andre forfatteren Steen Steensen Blicher (1782-1848) og salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872).
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også Sibbern, som får følgende karakteristik:
“Min Fader havde altid sat stor Pris paa Sibbern, baade paa Grund af hans interessante Samtale og paa Grund af hans elskelige og humane Personlighed, der jo havde faaet et saa smukt Udtryk i hans “Gabrielis Breve”. Men ved siden af Sibberns Elskværdighed, kan det jo ikke nægtes, at hans Person var meget aparte og tildels komisk. Han var høj og langbenet og havde dertil et Par Fødder af en aldeles umanerlig Størrelse; saa store, at min Fader en Gang i Hastværk, i Professorernes Aftrædelsesværelse paa Universitet, havde taget hans Galosker paa ovenpaa sine egne. Han havde smukke Øjne, men en klumpet næse og en Mund, der nærmest lignede en Revne eller en Sprække; dertil en stærk fremstaaende Hage. han bar en Paryk, som var meget slet gjort, og et Par Flipper af den Slags, som man kaldte “Vatermördere”, imellem hvilke Hovedet sank langt ned. Dels paa Grund af hans Ydre, dels paa Grund af hans aparte Væsen kom han naturligvis til at høre til de personer, om hvem man fortalte mange Anekdoter“.
Arthur Abrahams beretter endvidere flere anekdoter om Sibbern, hvoraf en af flere her gengives:
“Sine Ordener havde han liggende løse i Baglommen paa sin Kjole. Naar han saa kom i Selskab, mente han, kunde han i Entréen undersøge, om Selskabet var saa stort og fornemt nok til, at han skulde tage dem paa”.
F. C. Sibbern
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.189).
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om Sibbern, side 76-78)
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk