Indenforvoldene.dk                                                                                                                  

Arkitekter     Gader     Personregister     Stednavne     Tidstavle

  Broer     Bygningsudtryk     Christian IV og København     Gamle postkort     H.C. Andersen og København    Indmurede kanonkugler  

  Kirker og menigheder     Kvarterer     Københavnske originaler     Nedlagte gader og stræder     Nyboder   

   Seværdigheder     Smutveje     Søren Kierkegaard og København         

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

  tilbage til Ny Kongensgade                          
 
 

Ny Kongensgade 16a / Vester Voldgade 109-113 / Ny Vestergade 13

 

Huset Med De Buede Vinduer

 

         

 

Opført

Matr.nr.

Fredet

Arkitekt

1792-1793 / 1910-1911 / 1975-1978

27, Vester Kvarter

1918

Axel Berg / Preben Hansen

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Beskrivelse

Matriklen består af diverse for- og sidehuse, der alle er beskrevet i det følgende:

 

 

Ny Vestergade 13 kaldes Huset med de buede vinduer, idet alle ruderne er af buet glas. Gæstgiver Christen Christensen Bording fik i årene 1792-1793 denne ejendom som sin egen private bolig med kælder og tre etager, bestående af forhus, sidehus (nedrevet) og baghus (nedrevet). Arkitekten er desværre ukendt, men kunne ganske givet være en elev af C. F. Harsdorff da bl.a. de velkendte klassicistiske kendetegn, som eksempelvis fremhævede sidepartier optræder på facaden. 

 

I forbindelse med en omfattende ombygning i 1855-1857 lod ejeren, tømmerhandler Christian Ludvig Maag, tilføje en ekstra etage efter tegninger af M. G. Bindesbøll (1800-1856). Maag lod også flere af guldalderens fremmeste kunstnere dekorere sine gemakker. Det blev Georg Hilker, P. C. Skovgaard og Constantin Hansen der fik disse opgaver. Resultatet af disse arbejder er beskrevet på glimrende vis i Hanne Raabyemagles bog om Ny Vestergade 13.

 

I 1859 blev porten moderniseret af Johan Daniel Herholdt (1818-1902), der på skønneste vis har træpanelleret gennemkørslen til gården. Endelig i årene 1975-1978 undergik huset en restaurering under ledelse af arkitekt Preben Hansen (1908-1989). Dette arbejde blev af Københavns Kommune præmieret i 1980.

 

I gården ses et sidehus forbundet med forhuset. Det er som forhuset med kælder samt tre etager og bygget over to fag.

Billedtekst: Ikke for ingenting kaldes nr.13 for Huset med de buede vinduer.

 

I gården efter sidehuset til Ny Vestergade 13 ses kontorbygningen, der blev opført 1975-1978 under ledelse af arkitekt Preben Hansen (1908-1989). Kontorhuset, der står i fire etager og fordeler sig på 26 fag, erstattede et sidehus samt et baghus.

 

Det otte fag brede Vester Voldgade 109 blev i 1792 opført med kælder samt to etager for major Hans Fr. von Rosenberg og fik i 1851 tilbygget den tredje etage.

 

Den monumentale Vester Voldgade 113 / Ny Kongensgade 16a blev i årene 1910-1911 opført for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening af arkitekten Axel Berg (1856-1929). Som nybyggeri blev ejendommen i 1912 præmieret af Københavns Kommune.

Billedtekst: Axel Bergs ejendom blev opført i nybarok.

                   Den store fronton kroner facaden mod Vester Voldgade.

 

 

 

Beboere

 

Ny Vestergade 13

Som teologiprofessor boede den senere biskop Friedrich Münter (1761-1830) i årene 1797-1798 på adressen Ny Vestergade 13. Han var tyskfødt og kom som fireårig til København, hvor hans far, Balthasar Münter (1735-1793), tiltrådte en præstestilling ved Sankt Petri Kirke. Selv blev han teolog i 1781 efterfulgt af et toårigt ophold i Göttingen, hvor han studerede kirkehistorie og arkæologi. I perioden 1784-1787 opholdt han sig i Italien, der resulterede i værket Efterretninger om begge Sicilierne (1788-1790). Gennem årene udgav Münter talrige kirkehistoriske værker, som eksempelvis Den Danske Reformations Historie (1802) og Kirchengeschichte von Dänemark und Norwegen (1823-1833). Han skrev desuden mange arkæologiske bøger og afhandlinger og beslægtet hermed samlede han sig en betydelig møntsamling. Fra 1808 og til sin død var Münter Sjællands biskop, men "han manglede baade biskoppens Værdighed og Evne til at forstaa det menige Folks Tankegang, og heller ikke som Prædikant var han fremragende". Dog var hans kirkelige Lejlighedstaler ofte af stor Virkning, og han udviste stor Nidkærhed i sit Embede (Dansk Biografisk Haandleksikon). I 1814 var han medstifter af Det Danske Bibelselskab, der stadig har eneret på udgivelser af Bibelen i Danmark. Frederik Münter var bror til forfatterinden Friederike Brun (1765-1835).

 

 

 

    

Friedrich Münter     

 

 

Dekorationsmaleren Georg Hilker (1807-1875) boede de første år i nr.13 efter han i 1855-1857, havde dekoreret nogle af ejeren C. L. Maags gemakker i pompejansk stil. Stilen var i sin tid kommet på mode i københavnske borgerhjem, efter billedhuggeren H. E. Freund (1786-1840) havde indrettet sin lejlighed i Materialgården (Frederiksholms Kanal 26-28) på denne måde. Georg Hilker fraflyttede lejligheden i 1864, da grevinde Danner rykkede ind i huset.

    

Georg Hilker       

 

 

Grevinde Danner (f. Louise Rasmussen; 1815-1874) blev i 1850 gift med kong Frederik VII (1808-1863) og blev dennes tredje kone. Samme dag ophøjedes hun til grevinde. I november 1844 åbnede hun sin modeforretning i Vimmelskaftet 38 og satte en voksdukke med tøj på i vinduet. For københavnerne var det mest fantastisk at den drejede rundt; sådan noget havde man aldrig tidligere set i Danmark. Også dette ægteskab var barnløst for kongen, men grevinde Danner havde med kammerherre Carl Berling (1812-1871) fået en søn i 1841, som kongen blev meget glad for. Danner og Berling blev i midten af 1800-tallet lagt for had af de konservative politikere, der mente, at Danner i for høj grad påvirkede den politiske dagsorden, når hun luftede sine bondevenlige og frisindede holdninger. Hendes indflydelse sås ikke mindst under indtryk af Rotwitts regering, hvis tilblivelse hun støttede varmt. På grund af sin upopulære status hos store dele af den politiske top kunne hun ikke blive boende på Christiansborg efter Frederik VII´s død i 1863 og derfor købte hun ejendommen Ny Vestergade 13 i 1864 og benyttede den som vinterdomicil, ligesom Christiansborg havde haft samme status for hende og kongen. I sommermånederne var hun - som i sit ægteskab med kongen - bosiddende på Skodsborg og Jægerspris Slot. Grevinde Danner ejede Ny Vestergade 13 til sin død i 1874

    

Grevinde Danner    

 

 

Vester Voldgade 109

Folkemindeforskeren Svend Grundtvig (1824-1883) - søn af præsten og salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) - boede i årene 1852-1854 i Vester Voldgade 109. Han var fra barnsben blevet undervist af sin far. Efter i en kort årrække i militæret blev Svend Grundtvig i 1860 magister i nordisk filologi. Tre år senere blev han ansat som docent ved universitetet og fra 1869 professor sammesteds. I 1838 havde faderen købt et dansk visehåndskrift fra 1656 og sønnen kunne hurtigt via sammenligning med datidens viseudgaver konstatere, at de var mangelfulde. Han indledte da indsamlingen af de folkeviser, som endnu fandtes i den mundtlige tradition og efterlyste i Dansk Folkeblad en bedre udgave af den danske folkevisetradition. Selv gik han igang med opgaven og udgav folkeviserne, som byggede på det princip, at alle udgaver af viserne burde optages i samlingen. Samlingen med titlen Danmarks gamle folkeviser blev udgivet over en periode på 30 år (1853-1883) og sideløbende hermed, anlagde han vejen til en systematisk indsamling af danske folkeminder. Grundlaget var et meddelerkorps på omtrent 330 mennesker som indsamlede materialer, der ved Svend Grundtvigs død beløb sig til ca. 10.000 blade. Denne samling overgik herefter til Det Kongelige Bibliotek

 

    

Svend Grundtvig    

 

 

I nr. 109 boede grossereren Ole Bernt Suhr (1813-1875) i årene 1857-1859.             

Ole Bernt Suhr      

 

 

Den retslærde A. W. Scheel (1799-1879) havde i nr.109 sin bopæl fra 1862. Han var justitsminister 1851-1855.                  

 

A. W. Scheel        

 

 

Maleren og illustratoren Lorenz Frølich (1820-1908) boede omkring 1895 i stueetagen på adressen Vester Voldgade 109. Som 13-årig begyndte han at modtage undervisning af Eckersberg, Købke og Rørbye, men trods kompetent undervisning fra så store kunstnere, blev han dog mere grafiker og tegner end kunstmaler; det huede da heller ikke vennerne J. Th. Lundbye (1818-1848) og P.C. Skovgaard (1817-1875), at han var tiltrukket af Tyskland, Frankrig og Italien, hvilket de mente ville betyde, at han var "tabt" for Danmark. Det skete dog ikke, men fra 1851 til 1875 opholdt Frølich sig stort set kun i Frankrig og blev fra omkring 1860 internationalt kendt for sine tegninger til næsten 100 franske børnebøger. Han lavede også malerier og tegninger med historiske og mytologiske motiver samt illustrationer til bl.a. H.C. Andersens eventyr og historier

    

Lorenz Frølich      

 

 

Virksomheder                    

nr. 13:

Finansministeriet lejede næsten hele ejendommen kort efter Sechers overtagelse.

 

Advokat C. B. Henriques(1870-1957) havde sin store advokatforretning kørende her i årtier.

 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) flyttede ind i 1978.

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vil du vide mere:

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979.

Arkitektur 4-1979. Arkitektens Forlag. 1979.

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 163 og 265).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 166-167 og 244).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nyggard. Foreningen Fremtiden. København. 1942 (hæfte III, s. 101).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1).

Kortbog 1:4000 - København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu - og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Minderige huse - kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Ny Vestergade 13. Hanne Raabyemagle. Dansk Arbejdsgiverforening. 1993.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 (se webudgaven via Links).

 

Links

Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon - søg på kunstnere og kunstværker i Danmark (herunder arkitekter)

OIS - Den Offentlige Informationsserver - Oplysninger om ejendommen kan søges her

 

 --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Copyright  Indenforvoldene.dk   2009-2014