Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1849-1850 / 1891 / 1901 / 1903-1904 / 1938-1939
Matrikelnummer: 161, Nørre Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: P. C. Hagemann / Gotfred Tvede & Fritz Koch / Povl Baumann
Beskrivelse
På denne adresse står fem ejendomme, der alle er beskrevet nedenfor:
Nørre Voldgade 28 opførtes 1849-1850 som skolebygning af arkitekten P. C. Hagemann (1810-1853). Bygningen rummer kælder samt fire eller fem etager.
Bag nr.28 blev den bagvedliggende fire etager høje bygning opført i 1901.
Bagved forhuset til nr.28 ligger endnu en fire etager høj bygning, der dog blev opført i 1891.
Nørre Voldgade 30 opførtes som Jernfabrikanternes Hus i 1903-1904 og blev tegnet af arkitekterne Gotfred Tvede (1863-1947) og Fritz Koch (1857-1905). Der er kælder samt fire etager og ejendommen blev præmieret af Københavns Kommune i 1905.
Billedtekst: Facadens fire pilastre har kapitæler med vædderhoveder.
Relieffet i trekantsgavlen viser fem smede. Udført efter tegning af maleren Harald Slott-Møller.
Povl Baumann (1878-1963) var i årene 1938-1939 arkitekten til Nørre Voldgade 32-34. Forinden måtte han i 1938 gennem en indbudt konkurrence med seks andre deltagere. Hans resultat blev denne store rødbrune ejendom der kendetegnes ved, at den rækker ind i Larslejsstræde via det store runde hjørne og tillige hviler på den lave, gennemgående granitsokkel.
Huset er på fire etager samt en tilbagetrukket tagetage. Københavns Kommune præmierede ejendommen i 1941. I bogen Latinerkvarteret fra 1949 beretter forfatteren Peter Linde om gamle ligsten, der blev fundet under opførelsen af ejendommen. Disse sten som havde dateringer mellem 1728 og 1807 stammede formentlig fra en af de nedlagte kirkegårde i byen.
Billedtekst : De flotte, rødbrune teglsten (sat i krydsforbandt) forbindes via såkaldte hamborgfuger, altså fremstående fuger.
Bemærk stueetagens tilbagetrukne vinduer.
Både kordongesimsen og gesimsen over tredje sal er af Neksø-sandsten.
Beboere
I årene 1853-1859 havde komponisten og organisten A. P. Berggreen (1801-1880) sin bolig i nr.28.
A. P. Berggreen
I nr. 28 boede forfatteren Henrik Pontoppidan (1857-1943) på 2.sal fra 1878 til 1880.
Forfatteren Henrik Pontoppidan drog i 1873 fra Randers for, at læse til ingeniør på Ørsteds gamle Polytekniske Læreanstalt i Studiestræde. Han afbrød sit studium i 1879 og ernærede sig som højskolelærer, journalist (dagbladet Politiken og Kjøbenhavns Børstidende) og siden som forfatter.
Hans hovedværk var det otte bind store Lykke-Per, der udkom 1898-1904 og skildrer en jysk præstesøn, der i København begynder en tilværelse, som giver ham en indre konflikt mellem på den ene side arv og miljø og på den anden side drømme og barsk virkelighed.
Også romanen Det Forjættede Land (udkom i 3 dele 1891-1895) hører til Pontoppidans bedste. Historien foregår over en 10-årig periode og man følger Emanuel Hansteds bestræbelser på, at leve sig ind i et landsbymiljø, men overfor bondestandens hang til materialisme er han magtesløs og forlader bittert det lille samfund. 1½ år efter vender han tilbage til kone og barn, men dør så sindsforvirret.
Endelig står Pontoppidans novellesamling Skyer (1890) som en fremragende fortælling om provisorietiden. I 1917 delte han Nobelprisen i litteratur med kollegaen Karl Gjellerup (1857-1919). Pontoppidan døde 86 år gammel i Charlottenlund.
Henrik Pontoppidan
P. S. Krøyer (1851-1909)
Henrik Pontoppidan
1908 – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Arkitekten Povl Baumann. Hans Erling Langkilde. Arkitektens Forlag. 1991.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.156 og 202).
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Illustreret Tidende, nr. 18, 31/01-1904 , s. 310 (vedr. Nørre Voldgade 30)
Københavns murede huse i det 20. århundrede. Torben Dahl og Ola Wedebrunn. Forlaget Tegl. 2000.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.114-116).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Merete Bodelsen og P. Engelstoft. Aschehoug, 3.udgave. 1947-1952.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk