Nørre Voldgade 24-26

 

Billeder følger senest i september 2024


Opført: 1812 / 1852-1853

Matrikelnummer: 224, Nørre Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Nørre Voldgade 24-26 er to forhuse fra henholdsvis 1812 og 1852-1853:

 

 

Nørre Voldgade 24 blev som nr.22 påbegyndt opført i årene 1852-1853 af hattemagermester Scheitel, men fuldført for overkrigskommissær Jens Kraft Gyldendal. Som dengang er huset med kælder samt fem etager og bygget over fire fag, hvoraf de to midterste er fremspringende.

 

 

Nørre Voldgade 26 er et fem fag langt hus fra 1812, der blev opført for snedkeren Magnus Biörklund. Dengang stod det færdigt med kælder og fire etager, men fik sin femte etage i 1847.

 

 

Beboere

Journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933) – der oprindelig var læreruddannet – blev i 1886 reporter på Politiken. Der blev han hurtigt den mest populære, idet han berettede om social uretfærdighed, menneskeskæbner og fik indført sportssider samt en daglig kronik i avisen. Blandt andre ting han huskes for, var rejseskildringerne fra bl.a. Paris og USA, som tiltrak mange læsere.

Cavling var i 1904 medinitiativtager til oprettelsen af Dansk Journalistforbund, som årligt uddeler den pris der bærer hans navn. Samme år blev han chefredaktør for Politiken og sad i stillingen rem til 1927, hvor han blev medlem af bestyrelsen for Dagbladet Politiken A/S.

Cavling boede her omkring 1888 i en lejlighed på 2.sal.

Cavling, Henrik

     Henrik Cavling

 

 

Virksomheder

Højskolehjemmet havde i en årrække til huse i nr.24.

 

Nørre Voldgade 24-26 - 12 - postkort

Højskolehjemmet lå i nr.24

Postkort – afsendt i 1927

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.173).

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.114).

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk