Opført: 1796-1797
Matrikelnummer: 124, Snarens Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Med de seks joniske pilastre og balusterudsmykkede vinduer repræsenterer denne klassicistiske ejendom en af sin tids rigest dekorerede huse. Dette nærmest palæagtige forhus blev for brygger Peter Møller opført med kælder og tre etager i årene 1796-1797. Arkitekten er ukendt, men der er gennem tiden gættet på en elev af Harsdorff.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2006
Badstuestræde 18 en sen eftermiddag i august 2007
Både forhus og baghus er blevet indrettet til i alt 16 lejligheder, der stod indflytningsklare i 2007. Det var Gottlieb & Paludan Arkitekter som forestod ombygningen – heriblandt noget så unikt for indre by – at der i gården er etableret en parkeringskælder!
Baghuset er ligeledes fra samme periode, men har gennem tiden undergået diverse ombygninger. Der for foreligger for øjeblikket ingen billeder af baghuset (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Præsten Christian Bastholm (1740-1819) var blandt de første lejere efter ejendommens opførelse.
Bastholm var da et kendt navn, idet han i 1775 med bogen Den geistlige Talekonst gjorde op med “gammel gejstlig slendrian” (D.B.L., bind 1) og fik sat præsternes forkyndelse og retorik i system. Bastholm boede her 1799-1800.
Christian Bastholm
Den kongelige skuespiller Peter Jørgen Frydendahl (1766-1836) boede her i perioden 1811-1813.
Efter sin konfirmation var han hos herredsfogeden i Roskilde, gået i lære for at uddanne sig til jurist, men opgav og søgte til Det Kongelige Teater, hvor hans far H. V. Warnstedt (1743-1817) var direktør.
Som skuespiller var han i perioden 1786-1793 knyttet til Det Kongelige Teater, dog uden at få et gennembrud og kun små roller holdt ham beskæftiget. Da Warnstedt forlod sin stilling tog Frydendahl sin afsked i april 1793 og fik ansættelse på et af farens holstenske godser. Allerede i februar 1795 vendte han tilbage til teatret, hvor han viste sine komiske evner og som sådan udfoldede sig i en menneskealder ved Det Kongelige Teater.
Frydendahls mimik regnedes for fremragende og han mestrede også Oehlenschlägers helteroller, ligesom hans sangstemme kunne bære store partier af operaer. I alt 485 roller nåede han at spille før han med Holbergs Barselsstuen optrådte for sidste gang den 2.oktober 1835.
Som sceneinstruktør fra 1816 gjorde han sig aldrig gældende eller som Robert Neiiendam udtrykker det i Dansk Biografisk Leksikon: “..som lærer for de unge var han mere det fuldendte mønster, de kunne efterligne, end pædagogen som forstod at fremhjælpe individuelle evner“.
P. J. Frydendahl
Carl Dahlén (1770-1851) boede her på første sal i Badstuestræde 124 (som adressen dengang var) i årene 1822-1825 og igen 1831-1833. Han var H. C. Andersens danselærer og tillige 2. balletmester ved Det Kongelige Teaters balletskole, som dengang lå i Hofteatret på Christiansborg.
I maj 1820 søgte Andersen om optagelse på skolen, men blev afvist af balletmester Antoine Bournonville (far til August Bournonville). Da balletmesteren tog på rejse ansøgte Andersen dernæst 2.balletmesteren Carl Dahlén og blev derpå optaget til sæsonen 1820-1821.
H. C. Andersen var også hyppigt her i privaten, hvor han bl.a. underholdt fru Johanne Dahlén (1770-1845) med dukketeater. Da dans ikke ligefrem var Andersens spidskompetence, blev han i stedet statist og optaget i koret, hvad han virkede som i sæsonen 1821-1822. I Mit Livs Eventyr står der “….tog mig med paa sin Dandseskole….”.
Carl Dahlén
Ukendt kunstner
Solodanser Carl Dahlén
Uden år – Teatermuseet på Christiansborg – public domain
Højesteretsadvokat Gustav Edvard Brock (1816-1878) boede her fra 1849 til 1856, da han stod i spidsen som offentlig anklager i rigsretssagen mod ministeriet Ørsted-Bluhme.
G. E. Brock
Virksomheder
Omkring 1940 var ejendommen ejet af smedemester Carl Seifert. Han havde sit smedeværksted liggende her og benyttede både forhuset, sidehuset og baghuset til sin produktion af panserdøre, porte m.v. Firmaet eksisterer stadig og har til huse i Ballerup.
Erik Myrdahls Bogtrykkeri havde til huse her i årene 1935-1982.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 21-22).
Arealanvendelse. Appendix. Københavns Kommune. Miljøkontrollen. 1982.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
H. C. Andersen og København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1938.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 27-28).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 36).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk