Badstuestræde 17

Opført: 1829-1832

Matrikelnummer: 126, Snarens Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: J. C. Pedersen

Beskrivelse

Ejendommen består af for- og sidehus og opførtes 1829-1832 af tømrermester J. C. Petersen:

Forhuset er på seks fag og fordeler sig på kælder samt fire etager. Bemærkes skal mindepladen for sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832), der er placeret ovenover den klassicistiske port.

Foto fra oktober 2007

Ikke mange røde porte findes i det indre København

Foto fra oktober 2007

Om sidehuset foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller oplysninger (pr. 30.januar 2023).

Beboere

Sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832) boede her i en fireværelses lejlighed i de sidste måneder af sit liv.

Meget tidligt viste han evner for sprog og påbegyndte et teologistudium, men helligede sig snart sprogstudierne. Ved hjælp af både offentlig og privat støtte begav Rasmus Rask sig 1816 ud på en ca. syv år lang studierejse, der gik over Sverige, Finland, Rusland, Georgien, Persien, Indien og til sidst Ceylon (Sri Lanka). Rejsen blev særdeles udbytterig idet han erhvervede uvurderlige håndskrifter, der i dag opbevares på Det Kongelige Bibliotek.

Af de ca. 50 sprog som han studerede, beherskede han omtrent halvdelen og på baggrund af sine mange sprogundersøgelser udgav han en mængde afhandlinger, der blev skelsættende for den moderne sammenlignende sprogvidenskab, indenfor hvilket felt han i dag betegnes som grundlægger.

Rask udgav tillige flere grammatikker og afhandlinger, men sin ihærdige kamp kæmpede for en ny dansk retskrivning – hvortil han bl.a. ønskede et bolle-å indført til afløsning for det dobbelte a – blev ikke gennemført.

Hans karriere kulminerede i 1831 med et professorat i orientalske sprog, men den ærgerrige og sære Rask havde ikke den mentale robusthed i sit møde med både modstand og skuffelser. Det udviklede sig med tiden til forfølgelsesvanvid og en tuberkulose stødte til.

Blot 44 år gammel afgik han ved døden 14.november 1832. Rasmus Rask ligger begravet på Assistens Kirkegård, hvor der på hans gravsten – tegnet af Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) står: “Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette“.

Rasmus Rask

I 1932 – hundredeåret for hans død – opsattes over porten en mindetavle i marmor

Foto fra oktober 2007

Præsten Nicolai Gottlieb Blædel (1816-1879) boede her i 1847. Han var medstifter af Indre Mission i København.

N. G. Blædel

I perioden 1848-1850 boede forfatteren og redaktøren M. A. Goldschmidt (1819-1887) her i huset.

Han grundlagde i 1840 det populære blad Corsaren, som han ofte redigerede med en skarp pen. Dette satiriske blad var lavet efter udenlandsk mønster og holdt i en tone der herhjemme var uhørt, men bladets succes var de ofte vittige og bidende angreb på både myndigheder og offentlige personer.

Til eksempel kom filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) for skade at sige, at han endnu ikke var blevet udsat for Corsarens luner, hvilket bladet hurtigt rådede bod på og naturligvis fortrød Kierkegaard bittert sin udtalelse. Af Corsarens 315 numre blev de 43 beslaglagt og bladet var involveret i hele 29 retssager.

Goldschmidt solgte bladet i 1846, men var han tvivlsom for sin journalistiske virksomhed, var han til gengæld en stor romanforfatter. Hans romaner og memoirer blev skrevet med både humor og dybdegående psykologi, men altid med sin fine fortællekunst, som f.eks. hans roman Ravnen (1867), der anses for værende en af 1860ernes betydeligste, men også romanerne En Jøde (1845), Hjemløs (1853-57) og Arvingen (1865) regnes for de bedre, ligesom Livs Erindringer og Resultater (1877) er læseværdig memoirelæsning.